Forhøjet afgift

Der skal betales korrekt afgift ved anmeldelsen af dokumentet eller ved tinglysningen.

Er registreringsmyndigheden af den opfattelse, at der er betalt for lidt i afgift ved anmeldelsen af dokumentet til registrering i

  • Skibsregistret
  • Luftfartøjsregistret

sendes sagen til SKAT til kontrol af afgiften.

Træffer SKAT herefter afgørelse om, at der er betalt for lidt i afgift, opkræves det manglende afgiftsbeløb tillagt en forhøjet afgift på 5 pct. af forhøjelsen, dog mindst 200 kr. Se TAL § 20.

Ved tinglysning i det digitale tinglysningssystem eTl

Er der angivet for lidt i afgift ved tinglysningen i eTl, får anmelderen en frist på x14x dage til at angive et andet afgiftsbeløb. Når der herefter er gået x14x dage, uden at anmelder angiver den afgift, som eTl har beregnet, udtager SKAT sagen til kontrol af afgiften.

Træffer SKAT herefter afgørelse om, at der er betalt for lidt i afgift, opkræves det manglende afgiftsbeløb tillagt en forhøjet afgift på 5 pct. af det manglende beløb, dog mindst 200 kr. Se TAL § 20.

Se også

Se afsnit

  • E.B.2.7.1.2 om, hvornår afgiften skal betales ved tinglysning og registrering
  • E.B.2.7.2 om 6 dages fristen.

Renter

Betales en skyldig afgift ikke inden for den fastsatte betalingsfrist, opkræves renter og gebyrer i henhold til SKATs almindelige regler herom.