Indhold

Dette afsnit handler om, hvorvidt der reelt er leveret en serviceydelse.

Afsnittet indeholder:

  • Analyse af serviceydelser
  • Eksempler.

Analyse af serviceydelser

I praksis er der altid to spørgsmål, der skal besvares for at kunne tage stilling til, om der foreligger koncerninterne serviceydelser:

  • Er der leveret en serviceydelse, som selskabet har nytte af?
  • Er betalingen for ydelsen i overensstemmelse med armslængdeprincippet (se afsnit C.D.11.2.3.3)?

Se også

  • se også afsnit C.D.2.4.1 om generelle og særlige regler for indkomstopgørelsen i selskaber.
  • se også OECD Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven), kapitel VII B, Main issues for Intra-Group Services.

Grundliggende er spørgsmålet, om en given aktivitet, der udføres af ét koncernselskab (serviceyderen), tilfører et andet koncernselskab (servicemodtageren) en økonomisk eller forretningsmæssig fordel/nytte, der forbedrer dets økonomiske situation.

Det kan testes ("nyttetesten") ved at undersøge, om det modtagende selskab enten

  • ville være villig til at betale en uafhængig part for at udføre den pågældende serviceydelse, hvis selskabet ikke var i koncernforholdet eller
  • selv ville have udført - og betalt for - aktiviteterne.

Hvis ingen af delene er tilfældet, foreligger der ikke koncerninterne serviceydelser efter OECD Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) kapitel VII.

Hvis det serviceydende koncernselskab stiller sine serviceydelser til rådighed for ét bestemt andet selskab i koncernen for at løse bestemte arbejdsopgaver, vil nyttetesten normalt være ret enkel at gennemføre. Nyttetesten kan derimod godt blive mere kompleks i tilfælde, hvor ét koncernselskab stiller serviceydelser til rådighed for flere - eller for alle andre - selskaber i koncernen.

Eksempler

Nedenfor er givet nogle eksempler på konkrete serviceydelser, som modtagerne af serviceydelserne ikke selv har brug for og derfor ikke ville have betalt for, hvis de havde været uafhængige selskaber.

Aktionærudgifter

Det er aktiviteter, som det serviceydende selskab (sædvanligvis et moderselskab eller et regionalt holdingselskab) kun udfører, fordi det ejer kapitalandelene i andre selskaber. Denne type udgifter, som er aktionærudgifter, skal afholdes af moderselskabet i dets egenskab af aktionær.

Aktionærudgifter er ikke en serviceydelse over for et datterselskab. Aktionærudgifter omfatter fx

  • omkostninger vedrørende den juridiske struktur for moderselskabet
  • udstedelse af aktier i moderselskabet
  • bestyrelsesomkostninger
  • omkostninger vedrørende moderselskabets og koncernens udarbejdelse af regnskab, herunder koncernregnskabet
  • omkostninger i forbindelse med anskaffelse af kapital til erhvervelse af datterselskaber.

Køb af ydelser, som virksomheden selv udfører

En række udgifter knytter sig til lederskab af koncernen. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, om omkostningerne kan anses for at være til nytte for andre selskaber i koncernen. Hvis det modtagende selskab selv udfører den pågældende funktion i forvejen, skal det ikke betale for en koncernydelse, som udelukkende duplikerer selskabets egen funktion.

Koncernfordele (Incidental benefits)

Et selskab skal ikke betale for de "tilfældige fordele", som tilfalder selskabet som medlem af en koncern. Et eksempel kan være muligheden for at låne til en lavere rente, end selskabets egen kreditværdighed berettiger til, fordi selskabet er medlem af en koncern.

Der skelnes her mellem den passive deltagelse i koncernen og aktive handlinger til fordel for selskabet. Et eksempel på aktiv handling kan være, når moderselskabet garanterer for datterselskabets lån og at dette medfører, at datterselskabet kan opnå et billigere lån hos 3. mand. Her skal der betales for en ydet service. Et andet eksempel kan være, når et selskab i en koncern får en bedre credit rating, alene fordi selskabet er del af koncernen. I den situation er der ikke leveret en serviceydelse. Se OECD Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 7.13

Ydelser "on call"

I visse tilfælde kan koncernens enkelte selskaber trække på bestemte serviceydelser efter behov ("on call"). Der kan være tale om specialiserede medarbejdere inden for områder som fx jura, regnskab, IT og ledelsesrådgivning, hvor disse medarbejdere hører hjemme i et af koncernens selskaber, og hvor meningen er, at de andre selskaber til hver en tid - og efter behov - kan trække på specialisternes viden.

Spørgsmålet om der kan kræves en løbende betaling for at have disse services til rådighed, eller om der kun kan kræves betaling for de faktiske henvendelser til og svar fra specialisterne, vil afhænge af om en uafhængig part, under lignende omstændigheder, ville være villig til løbende at betale et gebyr for om nødvendigt at kunne komme i kontakt med specialisterne, vil der være tale om en koncernintern serviceydelse, og dermed kan der løbende kræves betaling, også i koncernen.

Se også

Se også afsnit C.D.11.4.7 om redegørelse for nytteværdien af modtagne serviceydelser.