Indhold

Dette afsnit handler om hvem som er oplysningspligt efter SKL § 8 D.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Hvem skal modtage pålægget
  • Pligtens omfang
  • Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
  • Navngivne og ikke navngivne personer
  • Offentlig myndigheders tavshedspligt
  • Pengeinstitutters oplysningspligt.

Regel

Alle juridiske personer, herunder

  • offentlige myndigheder
  • bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber
  • kommanditselskaber
  • kommanditaktieselskaber
  • partrederier
  • foreninger
  • stiftelser
  • legater
  • andre institutioner

er oplysningspligtige efter SKL § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, hvis samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D.

Undtagelse

Undtaget fra oplysningspligten efter er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Se SKL § 8 D.

Værdipapircentralen kan dog afkræves oplysninger af SKAT om, hvilket pengeinstitut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer. Se SKL § 8 D, stk. 3.

Hvem skal modtage pålægget

Et pålæg om oplysningspligt skal rettes til den pågældende juridiske persons bestyrelse eller øverste daglige ledelse. 

For pengeinstitutters vedkommende er det fx det pågældende pengeinstituttets hovedsæde og ikke den lokale filial.

Pligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder efter lovens andre oplysningsbestemmelser. Pligten omfatter alle oplysninger, ligesom oplysningerne skal være af væsentlig betydning for skatteligningen. 

Det forudsættes, at der er tale om oplysninger, som den oplysningspligtige er i besiddelse af som et normalt led i virksomheden. ►Oplysningspligten gælder også oplysninger til bedømmelse af vedkommendes eventuelle skattepligt◄.

Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning, dvs. oplysninger af samme art som efter SKL § 8 C, kan disse oplysninger ikke kræves i videre omfang end der er hjemmel til i SKL § 8 C. Se SKL § 8 D, stk. 2. Erhvervsdrivende er underlagt samme oplysningspligt om indbyrdes omsætning uanset, i hvilken form virksomheden drives.

x

Navngivne og ikke navngivne personer

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af SKAT, således at navnet kan anføres i begæringen. Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL § 8 D. Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som SKAT ikke kender fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv. 

Kender SKAT fx alene telefonnummeret uden at vide hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil SKAT dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret.

Skatterådets tilladelse til SKAT om at indhente oplysninger om unavngivne personer efter SKL §§ 8 D, 8 C eller 8 G er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en processuel beslutning som led i sagsbehandlingen. Derfor kan den ikke påklages. Efterkommes anmodningen ikke, træffer SKAT afgørelse efter SKL § 9, og eventuelt søger oplysningerne fremtvunget ved daglige bøder. Afgørelse efter SKL § 9 kan påklages til Landsskatteretten.

x

Offentlig myndigheders tavshedspligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om tavshedspligt.

Oplysningspligten efter SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte. Det kommer an på en konkret fortolkning af tavshedspligtsbestemmelsen, om skattekontrollovens oplysningsbestemmelser viger. ►Oplysning om at SKAT forgæves har forsøgt at tilvejebringe oplysningerne hos skatteyder selv, er ikke i strid med tavshedspligten◄.

Tavshedspligter, som nævnt i straffelovens §§ 152-152 e, viger også for skattekontrollovens oplysningspligter.

Om udveksling af oplysninger generelt med andre offentlige myndigheder, se FVL §§ 27 - 32.

Pengeinstitutters oplysningspligt

Pengeinstitutter er for så vidt egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende og juridiske personer.