Når nye deltagere indtræder i en eksisterende CCA, gælder de samme betingelser for dem som ved etablering af et nyt samarbejde.
Indskud samt løbende bidrag skal fastsættes og den forholdsmæssige andel af resultaterne, og den forventede nytte hos den indtrædende virksomhed skal på den baggrund opgøres.
Foretages der betalinger og/eller overføres der aktiver eller passiver mellem virksomheder i forbindelse med en ny virksomheds indtræden i en eksisterende CCA, vil den skattemæssige bedømmelse heraf følge almindelige regler om afståelses- og indkomstbeskatning.
Hvis en CCA kun går ud på at producere serviceydelser, uden at der i den forbindelse er skabt et aktiv, skal der som udgangspunkt ikke betales vederlag (Buy-in) ved indtræden i aftalen. Ved indtræden skal den nye deltager blot løbende bidrage med den forholdsmæssige andel af bidrag og indskud, som svarer til den forholdsmæssige andel af de samlede resultater, som den indtrædende virksomhed forventer at opnå ved at deltage aftalen.
Se også
Se også OECD Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 8.31 - 8.39 om indtræden i en CCA.