Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i elafgiftsloven for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Generelle opgørelses- og afregningsregler
  • Opgørelse af afgift på elektricitet: El-netvirksomheder
  • Opgørelse af afgift på elektricitet: El-netvirksomheder (leverancer mindre end 100 GWh)
  • Opgørelse af afgift på elektricitet: El-producenter
  • Opgørelse af afgift på elektricitet: Forbrugsregistrerede virksomheder
  • Opgørelse af afgift på varme: Mellemhandlere af varme
  • Opgørelse af afgift på varme: Forbrugsregistrerede virksomheder.

Se også

Se også

Generelle opgørelses- og afregningsregler

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden efter elafgiftsloven er måneden.

Afgiften skal opgøres og indbetales til SKAT senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned.

Se ELAL § 8, stk. 1.

Virksomhederne kan indberette angivelsen og indbetale afgiften elektronisk til SKAT, Se TastSelv Erhverv på www.skat.dk.

SKAT udsender angivelses- og indbetalingsblanket til de virksomheder, som ikke er tilmeldt TastSelv.

Fradrag ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter ELAL § 8 kan de registrerede virksomheder fradrage følgende:

  • Elektricitet, der leveres til virksomheder, som erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registrerede efter ELAL § 4
  • Elektricitet, der leveres til virksomheder, som er registrerede efter § 4, stk. 3-5
  • Elektricitet, der udføres (leveres) til udlandet.

Virksomheder, der er registrerede efter ELAL § 4, kan som nævnt ovenfor levere elektricitet uden afgift til andre virksomheder, der er registrerede efter ELAL § 4, når virksomhederne erhvervsmæssigt afsætter elektricitet.

Dette indebærer blandt andet, at en el-netvirksomhed kan levere elektricitet uden afgift til andre registrerede el-netvirksomheder, til registrerede el-producenter omfattet af ELAL § 3, stk. 1, nr. 2 og til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for elektricitet.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.8 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Opgørelse af eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Det vil sige, at virksomheden skal medregne eget forbrug af elektricitet ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, herunder elektricitet anvendt til formål omfattet af ML § 42. stk. 1.

Det gælder fx varer, som virksomheden har anvendt til

  • indehaverens privatforbrug
  • opvarmning af funktionærboliger med videre
  • andre formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer og ydelser.

Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage forbruget af elektricitet, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål (procesformål). Se ELAL § 11, § 11 c, § 11 d og § 11 e.

Se også

Se også

  • Nedenstående afsnit om opgørelse af afgift på elektricitet: El-netvirksomheder
  • Nedenstående afsnit om opgørelse af afgift på elektricitet: El-producenter
  • Nedenstående afsnit om opgørelse af afgift på elektricitet: Forbrugsregistrerede virksomheder
  • Afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift/energispareafgift til momsregistrerede virksomheder.

Opgørelse af afgift på elektricitet: El-netvirksomheder

Måling mv. af elektricitet

El-netvirksomheder skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt måle eget forbrug af elektricitet.

El-netvirksomheden skal føre regnskab over det nævnte forbrug og over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder.

Se ELAL § 7, stk. 1.

El-netvirksomheder skal mindst en gang årligt give momsregistrerede virksomheder de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelse af den godtgørelsesberettigede afgift. Oplysning om afgift skal ske særskilt for henholdsvis elafgift og energispareafgift. Det skal også oplyses, at el-distributionsbidraget er 4 øre/kWh. Se ELAL § 11 a, stk. 8.

El-netvirksomheder skal påføre fakturaer særskilte oplysninger om leverancer af elektricitet til opvarmning af helårsboliger og andre leverancer af elektricitet end til opvarmning af helårsboliger.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

El-netvirksomhedernes afgiftspligtige leverancer i en kalendermåned er de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder a conto opkrævninger samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet. Se ELAL § 8, stk. 1.

Dette medfører, at alle fakturaer og a conto opkrævninger, der udstedes i en måned, skal tages med ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned. Der gælder samme regler uanset om fakturaen/a conto opkrævningen sendes med post eller elektronisk til kunderne.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed bruges ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde elektricitet ved el-netvirksomhedernes afregning af elafgift og energispareafgift.

Nedenfor er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde elektricitet for flere af de faktureringsmetoder, som el-netvirksomhederne almindeligvis anvender over for kunderne beskrevet. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret. Dette fremgår af afsnit D.A om moms.

Større forbrugere med månedsafregning

Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for kunder, hvor der sker slutafregning hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

Leveringsperiode

Januar

Elmåler aflæses

Månedsskiftet januar/februar

Faktura

Faktura udstedes primo eller medio februar

Opgørelse af afgiftspligtig mængde (leverance)

Leverancen skal regnes med ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for afgiftsperioden februar

Frist for angivelse og betaling

15. marts

A conto opkrævninger

Der gælder de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder for a conto opkrævninger, som sendes enkeltvis til elkunder for hver a conto periode.

Det betyder, at en a conto opkrævning, der udstedes i fx marts for en 3 måneders a conto periode (februar, marts og april), skal regnes med ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde for marts.

Betaling via BetalingsService (NETS)

Ved betaling for leverancer via BetalingsService (PBS), som drives af NETS, indgår bl.a. nedennævnte måder at fakturere på:

  • Kunden får tilsendt fakturaer i form af a conto opkrævninger for hver a conto periode og en årsafregning (slutafregning) fra el-netvirksomheden og en betalingsoversigt fra PBS
  • Kunden får tilsendt en slutafregning fra el-netvirksomheden og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen, mens den løbende a conto opkrævning for hver a conto periode sker via PBS.

Hvis el-netvirksomheden både udsteder a conto opkrævninger for hver a conto periode og en slutafregning, hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS, er det fakturadatoen på de udstedte a conto opkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Hvis el-netvirksomheden udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første a conto rate for det nye afregningsår.

For de øvrige a conto rater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår leverancen ifølge a conto opkrævningen må medregnes ved opgørelse af eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift.

Samlet udsendelse af a conto opkrævninger

El-netvirksomheder, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle a conto perioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle a conto opkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, så el-netvirksomhederne kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede elkunder må medregne a conto opkrævningen ved opgørelse af eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift.

Opgørelse af afgift på elektricitet: El-netvirksomheder (leverancer mindre end 100 GWh)

El-netvirksomheder, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de fakturerede leverancer af el fra kraftværker mv. Se ELAL § 8, stk. 7.

El-netvirksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de tilfakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan foretage et fradrag i disse leverancer på 4 pct. for ledningstab.

Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften og energispareafgiften over for SKAT finder sted mindst én gang om året ved opgørelse, og at afregning af de faktiske leverancer er opgjort på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige forbrugere.

For el-netvirksomheder, der har fået tilladelse fra SKAT til at anvende nævnte opgørelsesmetode, gælder der i øvrigt de samme regler, som gælder for andre el-netvirksomheder.

Opgørelse af afgift på elektricitet: El-producenter

Måling mv. af elektricitet

El-producenter skal måle og føre regnskab over fremstillingen af elektricitet, afsætningen af elektricitet og eget forbrug af elektricitet. Se ELAL § 7, stk. 2.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

El-producenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af ovennævnte målinger af produktion og forbrug med videre. Se ELAL § 8, stk. 2.

Ved opgørelse af afgiften, som virksomhederne skal angive og betale, kan forbruget af elektricitet, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål (procesformål) fradrages. Se ELAL § 11 og § 11 c.

Centrale kraftvarmeværker kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder, der er

  • forbrugsregistrerede for varme
  • registrerede for mellemhandel af varme.

Se ELAL § 8, stk. 2.

Momsregistrerede el-producenter, der forbruger den producerede elektricitet til procesformål, skal dermed betale en netto-afgift af den producerede og forbrugte elektricitet til procesformål. Det samme gælder for eventuelle leverancer, som virksomheder får leveret uden afgift fra en el-netvirksomhed.

Netto-elafgiften er herefter afgiften af det ikke godtgørelsesberettigede elforbrug, fx elektricitet, der er anvendt som elvarme til opvarmning af administrationslokaler, lagerlokaler med videre. Det samme gælder også forbrug af elektricitet til fremstilling af varmt brugsvand og komfortkøling samt elektricitet til privat forbrug.

Virksomheden har ret til delvis godtgørelse af forbrug af elektricitet i virksomheden til varme, varmt brugsvand og komfortkøling. 

El-producenten skal betale en procesafgift, som den godtgørelsesberettigede afgift skal nedsættes med. 

Alle virksomheder skal betale 1 øre pr. kWh i el-distributionsbidrag af hele forbruget af elektricitet indtil 15 mio. kWh. Der skal ikke betales el-distributionsbidrag af forbrug over 15 mio. kWh.

Landbrugsvirksomheder og gartnerier med videre skal ikke betale procesafgift. Se ELAL § 11 d.

Der skal heller ikke betales procesafgift af elektricitet, der anvendes til procesformål omfattet af ELAL § 11 e (mineralogiske processer med videre).

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.1.7 om opgørelse af godtgørelse (Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv. og godtgørelse af afgift af brændsler til proces).

Opgørelse af afgift på elektricitet: Forbrugsregistrerede virksomheder

Generelt om opgørelse af netto-elafgift på elektricitet

Det er el-netvirksomheden, der er ansvarlig for måling af forbruget i afregningsmålerne.

Det er disse målinger og dermed de modtagne mængder elektricitet, som den forbrugsregistrerede virksomhed skal lægge til grund for opgørelse af netto-afgiften.

Ordningen om forbrugsregistrering forudsætter, at energileverandøren i rette tid efter hver enkelt afgiftsperiode sender en faktura/opgørelse til den forbrugsregistrerede virksomhed, bl.a. med oplysning om den mængde elektricitet, der er leveret til den forbrugsregistrerede virksomhed.

SKAT har ikke hjemmel til at fravige den 15. i måneden som frist for angivelse og betaling af nettoafgift.

Der kan dog være tilfælde, hvor almindelig konduite kan komme på tale. Dette gælder fx, hvor der opstår enkeltstående hændelser, som den forbrugsregistrerede virksomhed er uden skyld i, fx edb-nedbrud eller sygdom hos leverandøren, så leverandøren ikke kan nå at sende de nødvendige oplysninger, før den forbrugsregistrerede virksomhed skal angive og betale nettoafgiften.

Hvis der ikke er en faktura eller opgørelse fra en energileverandør senest på det tidspunkt, hvor den forbrugsregistrerede virksomhed skal angive og betale afgift, kan virksomheden efter omstændighederne basere opgørelsen på mundtlige oplysninger fra leverandøren. Eventuelt kan den forbrugsregistrerede virksomhed selv aflæse måleren.

Da der i ovennævnte tilfælde er tale om en a conto angivelse og a conto betaling af afgift, skal der efterfølgende ske en korrektion/opgørelse af afgiftstilsvaret baseret på de faktiske modtagne leverancer. Korrektionen/opgørelsen skal fremgå af virksomhedens afgiftsregnskab og skal indgå ved opgørelsen af afgiftstilsvaret (netto-afgiften) for næste afgiftsperiode.

Det er tidspunktet for forbruget af elektriciteten, og dermed tidspunktet for leveringen af elektriciteten, der afgør, hvornår en forbrugsregistreret virksomhed skal angive og betale afgift.

Tidspunktet for modtagelse af fakturaen kan dermed ikke lægges til grund.

Det er afgiftssatsen på forbrugstidspunktet, der skal anvendes ved opgørelsen.

Elafgift - opgørelse af netto-elafgift

Ved opgørelse af netto-elafgiften kan den forbrugsregistrerede virksomhed fradrage forbruget af elektricitet, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål (procesformål). Se ELAL § 11 og § 11 c.

Netto-elafgiften er herefter afgiften af det ikke godtgørelsesberettigede elforbrug, fx elektricitet, der er anvendt som elvarme til opvarmning af administrationslokaler, lagerlokaler med videre, til komfortkøling og elektricitet til privat forbrug.

Virksomheden har ret til delvis godtgørelse af forbrug af elektricitet i virksomheden til varme, varmt brugsvand og komfortkøling. 

Virksomheden skal betale en procesafgift, som den godtgørelsesberettigede afgift skal nedsættes med. 

Alle virksomheder skal betale 1 øre pr. kWh i el-distributionsbidrag af hele forbruget af elektricitet indtil 15 mio. kWh. Der skal ikke betales el-distributionsbidrag af forbrug over 15 mio. kWh.

Landbrugsvirksomheder og gartnerier med videre skal ikke betale procesafgift. Se ELAL § 11 d.

Der skal heller ikke betales procesafgift af elektricitet, der anvendes til procesformål omfattet af ELAL § 11 e (mineralogiske processer med videre).

Se også

Se også

  • Afsnit E.A.4.6.1.7 om opgørelse af godtgørelse (Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv. og godtgørelse af afgift af brændsler til proces).
  • xAfsnit E.A.4.3.1 om kommende ændringer af afgiftsstrukturen mv. som følge af Vækstplan DKx.

Energispareafgift - Opgørelse af netto-energispareafgift

Forbrugsregistrerede virksomheder, som har processer, der er omfattet af proceslisten nævnt i CO2AL § 9, stk. 2 (tung proces), har ret til delvis godtgørelse af energispareafgift (57,3 pct. af energispareafgiften).

Virksomheder, der har indgået en aftale med Energistyrelsen om energibesparende foranstaltninger, har derudover ret til et tilskud på 37,6 pct. af energispareafgiften af elforbrug omfattet af tung proces.

Alle virksomheder skal betale fuld energispareafgift af elforbrug til let proces.

Alle virksomheder skal også betale energispareafgift af elektricitet, der er brugt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling.

Se også

Se også

  • Afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift/energispareafgift til momsregistrerede virksomheder.
  • xAfsnit E.A.4.3.1 om kommende ændringer af afgiftsstrukturen mv. som følge af Vækstplan DKx

Eksempel på opgørelse af netto-elafgift og netto-energispareafgift

Eksemplet viser en opgørelse af netto-elafgift og netto-energispareafgift for en virksomhed.

Virksomheden er forbrugsregistreret, og får derfor elektriciteten leveret uden elafgift og energispareafgift.

Afgiftsperiode: En måned i 2012.

Virksomheden har processer omfattet af proceslisten, der giver adgang til godtgørelse af energispareafgift.

Virksomheden har ikke indgået aftale med Energistyrelsen om energibesparende foranstaltninger.

Forudsætninger for elforbrug:

Modtaget elektricitet - ifølge faktura fra leverandøren (el-netvirksom-heden) anvendt til godtgørelsesberettigede formål (procesformål)

100.000 kWh

Forbrug af elektricitet til tung proces

60.000 kWh

Forbrug af elektricitet til let proces

40.000 kWh

Opgørelse af netto-elafgift:

Elafgift i alt

100.000 kWh * 0,742 kr./kWh (sats i 2012) =

74.200 kr.

Nedsat godtgørelse af elafgift af forbrug til procesformål (procesafgift)

100.000 kWh * 0,03 kr./kWh (sats i 2012) =

3.000 kr.

El-distributionsbidrag

100.000 kWh * 0,01 kr./kWh =

1.000 kr.

Elafgift, som virksomheden skal angive og betale (nettoafgift)

(3.000 + 1.000) kr. =

4.000 kr.

Opgørelse af netto-energispareafgift:

Energispareafgift i alt

100.000 kWh * 0,064 kr./kWh (sats i 2012) =

6.400 kr.

Godtgørelsesberettiget energispareafgift af forbrug til tung proces

57,3 pct. af 60.000 kWh * 0,064 kr./kWh =

2.200 kr.

Ikke-godtgørelsesberettiget energispareafgift, som virksomheden skal angive og betale (nettoafgift)

(6.400 - 2.200) kr. =

4.200 kr.

Opgørelse af afgift på varme: Mellemhandlere af varme

Virksomheder, der er registrerede for mellemhandel af varme, kan levere varme uden afgift til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for varme.

Registrerede mellemhandlere af varme skal angive og betale afgift af varme, der leveres til varmeaftagere, der ikke er forbrugsregistrerede for varme.

Se i øvrigt afsnit E.A.4.4.8.5, hvor de nærmere regler for varmemellemhandleres opgørelse af afgift på varme er beskrevet.

Opgørelse af afgift på varme: Forbrugsregistrerede virksomheder

Det er varmeleverandøren, der er ansvarlig for måling af forbruget i afregningsmålerne.

Det er disse målinger, og dermed de modtagne leverancer af varme, som den forbrugsregistrerede virksomhed skal lægge til grund ved opgørelse af nettoafgiften.

Se i øvrigt afsnit E.A.4.4.8.7, hvor de nærmere regler for forbrugsregistrerede virksomheders opgørelse af afgift på varme er beskrevet.