Indhold

Dette afsnit definerer og afgrænser anvendelsesområdet for processer optaget på proceslisten.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Afgrænsning
• Bagatelgrænse.

Definition

Proceslisten omfatter en række produktionsprocesser, hvor afgiften af procesforbruget af elektricitet kan godtgøres efter CO2AL § 9, stk. 2.

Der skal tages udgangspunkt i beskrivelsen af de enkelte numre i proceslisten ved afgrænsningen mellem tung og let proces ved forbrug af elektricitet. Følgende processer kan direkte henføres til proces: Nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 samt nr. 15-37.

Fremstilling af produkter, der ikke er omfattet af proceslisten, er heller ikke omfattet af reglerne for tung proces.

For nogle punkter i proceslisten er det stort set hele elektricitetsforbruget i produktionsprocessen fra råvare til færdigvare, der er omfattet af den tunge proces - medens det i andre punkter kun er en del af processen, der er omfattet af reglerne for tung proces.

Afgrænsning

For at en virksomheds produktionsprocesser, kan betegnes som tung proces, skal produktionsprocessen være optaget på proceslisten. Er virksomhedens produktionsproces ikke omfattet af de relevante punkter i proceslisten, kan produktionsprocessen i stedet benævnes som let proces (elektricitet forbrugt til let proces).

Kun tunge processer giver adgang til godtgørelse af energispareafgift på forbrug af elektricitet.

For at opnå et bundfradrag for CO₂-afgift på afgiftspligtige brændsler, er det også et krav, at produktionsprocessen skal være omfattet af proceslisten. Se CO2AL § 9, stk. 2, og § 9 c, stk. 1 og 6.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.5 om bundfradrag i betalingen af CO₂-afgift.

Eksempler på afgrænsning

Cementproduktion

Afgrænsningen af, om en proces direkte er omfattet af proceslisten, kan eksempelvis illustreres ved fremstilling af cement (nr. 29 i proceslisten). Dette punkt er kendetegnet ved, at en stor del af energiforbruget ved cementfremstillingen er omfattet af proceslisten.

Cementfremstillingen baserer sig på kridt. Kridtet føres med elektrisk drevne transportbånd til et slæmmeri. Det opslæmmede kridt føres videre efter blanding med blandt andet opslæmmet sand til lagertanke, hvorfra det indføres i cementovne. I cementovnene sker der tørring af blandingen, derefter en kalcinering, og til sidst en brænding/sintring.

De fremstillede cementklinker køles med luft og tilføres et lager. Herefter kan der ske en formaling af klinkerne. Cementpulveret blæses herefter til udleveringssiloer.

Energiforbruget fra kridtgrav til udleveringssilo er omfattet af procesbeskrivelsen, altså inklusive de forskellige hjælpeprocesser under cementfremstillingen, intern transport, forarbejdning af cement og råvarer hertil. Derimod kan udleveringen herunder pakning fra silo indeholdende cement ikke anses for proces omfattet af proceslisten. Processen slutter, når produktet tilføres lager, altså før emballering og udlevering.

Indirekte energiforbrug

Energiforbrug, der anvendes indirekte i fremstillingen, er ikke omfattet af proceslisten. Som eksempler på indirekte processer kan nævnes energiforbruget i tilknyttede værksteder, garager, salgslokaler, lagerlokaler, administrationsbygninger, udviklings- og forskningslokaler samt energiforbrug ved vedligeholdelse og opførelse af anlæg mv.

Rensningsanlæg

Elforbrug i et rensningsanlæg, der fungerer i direkte tilknytning til det anlæg, hvor den egentlige fremstilling af varer sker, kan anses for at være en del af en proces omfattet af proceslisten. Dette gælder rensning af røg fra ovne eller kedler, som normalt er integreret i produktionsprocessen.

Hvis rensningen er adskilt geografisk eller tidsmæssigt fra produktionsprocessen, er der ikke tale om en integreret del af processen. Dette gælder fx rensning af spildevand, herunder forskellige processer i forbindelse med spildevandsrensning.

Bagatelgrænse

Den 19. maj 1995 udtalte skatteministeren følgende i et svar til Skatteudvalget på en henvendelse fra Cheminova (L 209 - bilag 20 i uddrag):

»I de lokaler eller områder, hvor de tunge processer foregår, vil der ofte være et mindre energiforbrug, der ikke direkte har med produktionen at gøre. Det kan være almindeligt orienteringslys, brug af elektricitet til værktøj ved reparation, radio til underholdning af medarbejderne, kaffemaskiner mv. Dette energiforbrug er strengt taget ikke "direkte" og burde strengt taget med under let proces. Jeg går imidlertid ud fra, at der overfor et sådant forbrug i den praktiske administration udvises almindelig konduite, så der ikke gøres særskilte forsøg på at udskille et sådant forbrug. Det er dog en forudsætning herfor, at der klart er tale om ubetydeligt forbrug, hvor der i givet fald ville være uforholdsmæssigt store omkostninger til måling og adskillelse. Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt direkte at lovgive om, hvornår der er tale om ubetydeligt forbrug, da man da skulle foretage måling, hvorefter der ikke var vundet noget administrativt. Det er også klart, at hvis dette "frynse" forbrug i forvejen bliver målt, f.eks. fordi det er tilsluttet et andet elektrisk kredsløb end det kredsløb, der forsyner den tunge proces, skal der ikke gøres forsøg på at udskille forbruget fra det lette energiforbrug. Selvsagt vil bevidste omgåelser heller ikke blive accepteret. Jeg vil finde det rimeligt, at man tillader sådant "frynse" forbrug med under tung proces, hvis virksomheden umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om under 1-2 pct. af det samlede energiforbrug i de pågældende energiforsyningsnet. Givet usikkerheden ved sådanne summariske kalkulationer vil alene energiforbrug godt under 1 pct. i praksis kunne komme med i "slipstrømmen". Hvis virksomheden selv er i tvivl om, hvorvidt omfanget er under 1-2 pct. på grund af usikkerhed mv., er det et godt tegn på, at der måske ikke alene er tale om et "frynse" forbrug, men om et forbrug af et sådant omfang, at der bør ske udskillelse til let sats.«

På de nævnte betingelser gælder en bagatelgrænse for energiforbrug i relation til adskillelsen mellem tung og let procesforbrug.

Forbrug af elektricitet i relation til lokaler, hvor der ikke foregår tung proces, fx administrationslokaler og lagerlokaler, er derimod ikke omfattet af bagatelgrænsen.