Indhold

Dette afsnit beskriver mulighederne for, at fakturaudsteder kan få den ikke korrekt fakturerede salgsmoms tilbage fra SKAT.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og retsgrundlag
  • Retningslinjer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Formål og retsgrundlag

For at sikre princippet om momsens neutralitet påhviler det medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro eller rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af momsindtægter. Se EF-domstolens domme i sag C-342/87, Genius Holding BV, og sag C-454/98, Schmeink.

I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms endnu ikke er indbetalt til SKAT, er berigtigelsesadgangen reguleret i ML § 52 a, stk. 7. Se "Ikke registrerede virksomheder" og "Uretmæssigt opkrævede momsbeløb" i afsnit A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten og afsnit D.A.13.6 om pligten til at indbetale ikke korrekt faktureret moms til SKAT.

I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til SKAT, er berigtigelsesadgangen her i landet derimod kun reguleret af EU-domstolens praksis samt dansk retspraksis om tilbagebetaling.

Dette afsnit omhandler kun tilbagebetaling.

Bemærk

Udstedelse af en kreditnota efter ML § 52 a, stk. 7, for at rette en ikke korrekt fakturering med moms er omfattet af genoptagelsesreglerne, herunder fristerne, for genoptagelse af fastsættelsen af momstilsvar, ordinært efter SFL § 31, stk. 2 og evt. ekstraordinært efter SFL § 32, stk. 1 og 2. Se afsnit A.A.8.3.

Retningslinjer

For at opnå tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms skal fakturaudsteder enten

  • bevise at have været i god tro, se EF-domstolens dom i sag C-342/87, Genius Holding BV, eller
  • rettidigt og fuldstændigt have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink.

Hvis fakturaudstedet rettidigt og fuldstændigt skal have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, skal fakturamodtager på baggrund af en kreditnota have berigtiget det i første omgang beregnede momsfradrag. Dvs. fakturamodtager skal have tilbagebetalt beløbet til SKAT. Se evt. "Bogføring" i afsnit A.B.3.3.3.2.2 Købsmoms. Dette gælder dog ikke, hvis fakturamodtager ikke oprindeligt har taget fradrag på baggrund af den fejlbehæftede faktura. Se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink. Eller hvis det efter en konkret vurdering er ubetænkeligt at lægge til grund, at fakturamodtagerne alle er privatpersoner. Se SKM2012.131.LSR.

Virksomheden skal indsende efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til SKAT, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Se afsnit A.A.8.3 om ændringer vedrørende moms og afgifter.

Tilbagebetaling vil - helt eller delvist - blive nægtet i tilfælde, hvor SKAT både kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, og omfanget af berigelsen. Se afsnit A.A.15 om overvæltning.

Der er indført forenklede regler i forbindelse med overvæltning og sager om tilbagebetaling af beløb under 25.000 kr. henholdsvis beløb mellem 25.000 kr. og 500.000 kr. Se afsnit A.A.15.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-566/07, Stadeco

Betingelser for tilbagebetaling af moms, der udelukkende skyldes, fordi den fejlagtigt er anført på en afsendt faktura. Situationer, hvor den afgiftspligtige ikke rettidigt og fuldstændigt har fjernet risikoen for tab af momsindtægter.

EF-domstolen har i dommen udtalt, at princippet om momsneutralitet ikke er til hinder for en betingelse om, at den afgiftspligtige person har tilsendt modtageren af de leverede ydelser en berigtiget faktura, hvorpå momsen ikke er anført.

EF-domstolen har desuden udtalt, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at et nationalt retssystem nægter tilbagebetaling af afgifter opkrævet med urette, hvis dette måtte føre til en ugrundet berigelse. Om og i hvilket omfang tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet med urette, henset til fællesskabsretten medfører en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige, kan kun fastlægges ved en analyse, der tager hensyn til alle de relevante omstændigheder. Ved en sådan analyse kan det bl.a. være relevant, om de aftaler, der er indgået mellem parterne, har fastsat et fast beløb i vederlag for de leverede ydelser eller et grundbeløb, i givet fald med tillæg af de afgifter, der har fundet anvendelse. I førstnævnte tilfælde kan det derfor være, at der ikke foreligger en ugrundet berigelse af leverandøren.

Se fx EF-domstolens dom i sag C-147/01, Weber's Wine World m.fl., præmis 93-102, om overvæltning.

De forenede sager C-78/02, C-79/02 og C-80/02, Karageorgou m.fl.

EF-domstolen har udtalt, at et beløb, der er anført som moms på en faktura, udstedt af en person, der leverer ydelser til staten, ikke skal anses for moms i det tilfælde, hvor denne person fejlagtigt er af den opfattelse, at han leverer ydelserne som selvstændig erhvervsdrivende, skønt der i realiteten foreligger et arbejdstager-arbejdsgiverforhold.

Domstolen udtaler videre, at sjette momsdirektivs artikel 21, nr. 1, litra c) (Momssystemdirektivets artikel 203, ML § 46, stk. 5), ikke er til hinder for tilbagebetaling af et beløb, der fejlagtigt er anført som moms på en faktura eller et dokument, der tjener som faktura, når de pågældende ydelser ikke pålægges moms, og det fakturerede beløb derfor ikke kan anses for moms.

C-454/98, Schmeink

Hvis udstederen af fakturaen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af momsindtægter, følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtigt fakturerede afgift skal kunne berigtiges, og at berigtigelsen ikke kan gøres betinget af, at udstederen af den nævnte faktura har været i god tro.

Hvis risikoen for tab af momsindtægter ikke er blevet fuldstændigt afværget, kan medlemsstaterne derimod gøre muligheden for berigtigelse af den urigtigt fakturerede moms betinget af, at udstederen af fakturaen beviser sin gode tro. Hvis det viser sig, at det ikke længere er muligt i forhold til fakturaens adressat at ophæve det fradrag, som er blevet tildelt ham, kan en fakturaudsteder, som ikke er i god tro, holdes ansvarlig for de manglende momsindtægter, så princippet om afgiftens neutralitet sikres.

?

C-342/87, Genius Holding BV

Nederlandene havde på baggrund af en bemyndigelse udstedt efter 6. momsdirektivs artikel 27 (svarende til Momssystemdirektivets artikel 395) indført omvendt betalingspligt for visse underentrepriser. Alligevel havde Genius Holding BV's underentreprenører udstedt fakturaer med moms.

Udøvelsen af fradragsretten er begrænset til kun at omfatte skyldig moms, dvs . moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Denne fortolkning af 6. momsdirektivs artikel 17, stk . 2, litra a ) (nu Momssystemdirektivets artikel 168, litra a), er den, som giver bedst mulighed for at forhindre afgiftssvig, som ville blive gjort lettere, hvis hele den fakturerede moms kunne fradrages. Udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i 6. momsdirektiv omfatter ikke den moms, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen.

I sagen havde sagsøgeren i hovedsagen og Kommissionen fremført det argument overfor EF-domstolen, at en begrænsning af fradragsretten til kun at omfatte de afgifter, der svarer til leveringer af goder og tjenesteydelser, ville berøre princippet om momsens neutralitet. Hertil bemærkede domstolen, at for at sikre gennemførelsen af dette princip påhviler det medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.131.LSR

En tysk virksomhed havde uretmæssigt pålagt dansk moms i stedet for tysk moms på fakturaer ved salg i en webshop af navigationssoftware (downloads) til privatpersoner. Virksomheden indbetalte efterfølgende den tyske moms til de tyske myndigheder. Landsskatteretten fandt det i det konkrete tilfælde ubetænkeligt at lægge til grund, at berigtigelse af de 6.647 enkeltfakturaer ikke var nødvendig for at anse enhver risiko for, at SKAT lider et momstab, for udelukket. Der var derfor ikke grundlag for at stille krav om, at der som betingelse for tilbagebetaling skulle ske berigtigelse af fakturaerne over for kunderne.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for nægtelse af tilbagebetaling på grundlag af overvæltningsbetragtninger var opfyldt.

SKM2009.529.LSR

Landsskatteretten traf afgørelse om, at uberettiget opkrævet moms på parkeringslicenser ikke skulle tilbagebetales til en kommune, fordi det måtte antages, at kommunen havde overvæltet momsen på køberne af parkeringslicenserne. Der blev lagt særlig vægt på, at kommunen efterfølgende havde nedsat prisen på parkeringslicenserne med netop momsbeløbet, og at der ikke forelå en byrådsbeslutning om reguleringen af priserne på parkeringslicenserne, hvilke forhold - sammenholdt med det af kommunen tidligere oplyste - understøttede, at der kunne være anvendt andre kriterier ved prisfastsættelsen end et adfærdsregulerende hensyn, og at prisen på parkeringslicenserne var reguleret i forhold til momsen. Kommunen havde i den forbindelse ikke godtgjort, at den uberettiget opkrævede moms var tilbagebetalt til køberne af parkeringslicenserne, eller at disse havde et retskrav på tilbagebetaling.