Indhold
Dette afsnit handler om tilbagebetaling af udbytteskat, der er indeholdt og betalt til Danmark.
Afsnittet indeholder:
Generelle betingelser for tilbagebetaling af udbytte og udbytteskat
Hvis et vedtaget udbyttet ikke hæves, giver det ikke selskabet ret til at få udbyttet tilbagebetalt, og det giver heller ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbetalt udbytteskatten i et videre omfang end fastsat i KSL § 67. Se KSL § 66, stk. 3.
Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, og som på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, kan kræve, at den, der udbetaler eller godskriver udbyttet, samtidig attesterer den stedfundne udbetaling eller godsskrivning. Se KSL § 67, stk. 4.
Den, der efter KSL § 67, stk. 4, attesterer et godskrevet eller udbetalt udbytte overfor modtageren, skal som formkrav oplyse om:
- Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer
- Det udloddende selskabs navn og CVR-nummer eller SE-nummer
- Dato for vedtagelsen af udbytteudbetalingen.
- Størrelsen af det udbetalte udbytte og om
Se KSLbek § 35.
Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt skattepligtige personer
Tilbagebetaling af udbytteskat til fysiske personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark
Hvis en fysisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, erhverver ret til udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den skattepligtiges slutskat efter KSL § 60, stk. 1, litra d. Hvis den indeholdte udbytteskat er en endelig betaling af skatten efter PSL § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der sker ikke modregning efter KSL § 60, stk. 1, litra d. Se KSL § 67, stk. 1.
For en fysisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter PSL § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter KSL § 62 C. Hvis udbyttemodtageren ikke er omfattet af KSL § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun, hvis det udgør 25 kr. eller derover. Se KSL § 67, stk. 5.
Tilbagebetaling af udbytteskat til juridiske personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark
Hvis en juridisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter SEL § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, erhverver ret til udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, som den skattepligtige skal betale for det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet. Se KSL § 67, stk. 2.
Hvis der for en juridisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter SEL § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, er indeholdt udbytteskat, men udbyttet er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter regler, der er fastsat efter KSL § 65, stk. 3, kan udbyttemodtageren søge og få det indeholdte beløb udbetalt. Der udbetales ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen. Se KSL § 67, stk. 6, ændret ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.
Hvis en udbyttemodtager, som ved udlodning af udbytte opfylder betingelserne for, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, men hvor der fejlagtigt er indeholdt udbytteskat, kan udbyttemodtageren få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat fra SKAT. Ansøgning om tilbagebetaling skal være SKAT i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.
Foreninger, institutioner mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller SEL § 3, stk. 1, og som er undtaget fra skattepligt, bortset fra investeringsselskaber efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, samt fremmede stater, kan ansøge SKAT om udbetaling af eventuelt indeholdt udbytteskat. SKAT tilbagebetaler udbytteskatten, hvis der sendes frikort og anden dokumentation for kravet på tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.
Se KSLbek § 32, der henviser til KSLbek § 31, stk. 1, nr. 3-6, og stk. 2, nr. 1-2, samt stk. 4 og 5.
Tilbagebetaling af udbytteskat til begrænset eller ikke-skattepligtige
Tilbagebetaling, nedsættelse eller bortfald af udbytteskat for begrænset eller ikke-skattepligtige
Den, der ikke er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, og som erhverver ret til udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat, kan ansøge SKAT om at få tilbagebetalt beløbet, der svarer til udbytteskatten.
Danmark skal frafalde eller lempe beskatningen af udbytte fra kilder her i landet efter en række dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, og som indeholder regler, der svarer til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst. Det kan ske enten ved
- helt eller delvis tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat, eller ved
- at udbytteskat nedsættes eller bortfalder for personer, hjemmehørende i visse fremmede stater.
Tilbagebetaling af dansk udbytteskat på baggrund af udbyttemodtagerens ansøgning til SKAT
Hvis det udbyttebetalende selskab har indeholdt 27 pct. i udbytte, selvom aktionæren er hjemmehørende i en fremmed stat, hvor Danmark efter overenskomsten helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte udbytte her fra landet, kan udbyttemodtageren søge udbytteskatten tilbagebetalt hos SKAT. Se afsnit C.F.3.1.7 om begrænset skattepligt til Danmark af indkomst ved udbytter.
Bortfald eller nedsættelse af udbytteskat for fysiske personer efter ordning med Værdipapircentralen
Hvis udbyttemodtageren dokumenterer at være hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med, nedsættes indeholdelsesprocenten eller bortfalder indeholdelsen af udbytteskat efter overenskomsten umiddelbart ved udbyttets udbetaling eller godskrivning, når udbyttemodtageren indgiver den fornødne dokumentation efter en ordning, der er aftalt mellem SKAT og Værdipapircentralen.
- Uanset ordningen efter ordlyden af BEK nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat
- potentielt kunne omfatte begrænset skattepligtige juridiske personerordningen skattepligtige juridiske personer efter SEL § 2, stk. 1, litra c,
- dog ikke modtagere af udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier efter KSLbek § 31, stk. 1, nr. 2,
- anvendes ordningen i praksis kun for udbytte fra kilder i Danmark, der udloddes til begrænset skattepligtige fysiske personer efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6,
- som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indgået med Danmark, er hjemmehørende i
- Belgien,
- Canada,
- Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,
- Finland,
- Grækenland,
- Irland,
- Luxembourg,
- Nederlandene,
- Schweiz,
- Sverige,
- Tyskland eller
- USA.
Udbyttemodtageren skal aflevere dokumentation for, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst modtageren er omfattet af, til
- det udbyttebetalende selskab eller
- det danske pengeinstitut, der fører udbyttemodtagerens depot i Værdipapircentralen.
Dokumentation skal foreligge på en blanket, der er udformet af SKAT, og skal fornys hvert 5. år.
Se § 1 i BEK nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat.
Nettoindeholdelse af udbytteskat for fysiske personer, der er hovedaktionærer i danske selskaber
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan det udloddende selskab efter aftale med SKAT opnå en tilladelse til nettoindeholdelse af kildeskat af udbytte efter § 1, stk. 1, i BEK nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er hovedaktionær omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
Hvem kan ansøge om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, der kan ansøge om tilladelse til at foretage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for, at selskaber kan opnå tilladelse til en nettoindeholdelse:
- Udbyttemodtageren skal være omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person.
- Udbyttemodtageren skal eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i et udloddende selskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
- Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodtageren er hjemmehørende i (hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en ansøgning med tilhørende dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til enhver tid det udloddende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke længere opfyldt, skal SKAT underrettes hurtigst muligt.
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt, anvendes reglerne i KSL § 69 om hæftelse for manglende indeholdt udbytteskat.
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
- Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingelsen.
- Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det aftaleland tilladelsen knytter sig til.
- Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtageren er hjemmehørende i, opsiges.
- Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsager bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT, hvor samtlige betingelser er opfyldt.
Afbrydelse af fristen for tilbagebetaling af udbytte-, rente- og royaltyskat
Hvis en fysisk eller juridisk person, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2 eller SEL § 2, har modtaget udbytte, hvori der efter KSL §§ 65-65 A er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, tilbagebetaler SKAT beløbet inden 6 måneder fra SKATs modtagelse af ansøgning om tilbagebetaling.
Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente, der svarer til renten efter OPKL § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hvis SKAT pga. modtagerens forhold ikke kan kontrollere, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes 6-måneders-tilbagebetalingsfristen, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Hvis SKAT finder, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for provenutab af skat, kan SKAT kræve, at modtageren stiller sikkerhed. SKAT kan dog kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene. Se KSL § 69 B, indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012.
Reglerne om tilbagebetaling af dansk kildeskat af både udbytte, royalties og renter til begrænset skattepligtige, herunder forrentningen af tilbagebetalingskrav efter udløbet af 6-måneders-tilbagebetalingsfristen, efter KSL § 69 B, svarer i store træk til det, der gælder ved tilbagebetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter efter OPKL § 12.
Bemærk
Bemærk
Hvis SKAT
- ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning fra en skattepligtig om at få tilbagebetalt kildeskat af udbytte efter KSL § 67,
- undervejs i sagsforløbet foretager processuelle skridt ved at afbryde fristen for tilbagebetaling af udbytteskat eller kræver sikkerhedsstillelse efter KSL § 69 B, eller
- beregner renten af et krav på tilbagebetaling af udbytteskat efter KSL § 69 B,
og den skattepligtige ikke er enig heri, skal SKAT i hvert enkelt tilfælde træffe en afgørelse med krav til begrundelse og klagevejledning efter FVL §§ 22-26. Se afsnit A.A.7.4.5 og A.A.7.4.9.
Den skattepligtige kan påklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Se afsnit A.A.10.1.
Ved SKATs afgørelse om det materielle grundlag for tilbagebetaling af udbytteskat efter KSL § 67 skal der som følge af SFL § 19, stk. 5, nr. 3, ikke udarbejdes sagsfremstilling mv., fordi klager over afgørelser efter KSL § 67, stk. 1-5, er omfattet af BEK nr. 1200 af 14. december 2011 nr. 61. Se afsnit A.A.7.4.6.
Ved SKATs afgørelse om processuelle skridt i form af
- afbrydelse af fristen for tilbagebetaling af udbytteskat eller krav om sikkerhedsstillelse efter KSL § 69 B, eller
- afgørelse om beregning af renten af et krav på tilbagebetaling af udbytteskat efter KSL § 69 B,
skal der ske forudgående partshøring og udarbejdes sagsfremstilling mv. efter SFL § 19, stk. 1-4, eller SFL § 20, fordi klager over afgørelser efter KSL § 69 B ikke er omfattet af BEK nr. 1200 af 14. december 2011 § 1. Se afsnit A.A.7.4.5 og A.A.7.4.6.