Indhold
Dette afsnit handler om bogføring og regnskab for afgift af varer og forsikringer samt miljøafgifter, systematiseret efter de enkelte virksomhedstyper.
Afsnittet indeholder:
- Oplagshavere
- Varemodtagere
- Detailhandlere mv.
- Opbevaring efter bogføringsloven, hvis der ikke er fastsat opbevaringsperiode i en punktafgiftslov
- Påbud og daglige bøder for at overholde regnskabsregler i visse afgiftslove
- Henvisninger til regnskabsregler for vare-, forsikrings- og miljøafgifter samt registreringsafgift
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Oplagshavere
Regnskabsførelse
En autoriseret eller registreret oplagshaver skal føre regnskab over fremstillingen af varer og tilgangen af varer, hvoraf der endnu ikke er betalt punktafgift, herunder svind, samt udleveringen af varer, hvoraf der er betalt punktafgift (beskattede varer), i forhold til udleveringen af varer, hvoraf der (endnu) ikke er betalt punktafgift (ubeskattede varer).
Oplagshaveren skal holde et eventuelt lager af beskattede varer adskilt fra lageret af ubeskattede varer.
Regnskabet skal føres i oplagshaverens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,
- at punktafgiften, der skal betales til SKAT, kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode
- at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper viser fremstilling, tilgang og udlevering
- at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt eventuelle produktionsbilag og andre interne bilag
- at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så oplagshaveren efter anmodning fra SKAT kan give oplysninger herom.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i oplagshaverens forretningsregnskab, skal oplagshaveren føre et specielt regnskab efter SKATs nærmere anvisning. SKAT kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling (specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.
Oplagshaveren skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages ved oplagshaverens almindelige statusopgørelse. En eventuel manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.
Faktura
Oplagshaveren skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer.
Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal mindst oplyse om:
- udskrivningsdato (fakturadato), idet årstal vejledende skal anføres med 4 cifre
- leverandørens navn, adresse og CVR-nummer eller SE-nummer
- modtagerens navn og adresse
- varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).
I øvrigt gælder kravene til fakturaers indhold på momsområdet ved leverancer af punktafgiftspligtige varer. Se momsbekendtgørelsens § x61x, stk. 1, og § 66, stk. 1.
Varer med punktafgift
Oplagshaveren skal fakturere varer til priser inklusive punktafgift. Det er dog tilladt at oplyse punktafgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er et vilkår herfor, at det tydeligt fremgår af fakturaen, hvilken punktafgift, der er tale om, og at den aktuelle sats for punktafgiften oplyses.
Varer uden punktafgift
På fakturaer over varer, der leveres uden punktafgift, skal oplagshaveren tydeligt skrive, at der er tale om varer, der leveres uden punktafgift. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt fremgå hvilke varer, der er afgiftspligtige. Se dog SKM2006.349.LSR.
Ved leverancer af varer til afgiftsfri formål skal det også oplyses på fakturaen, at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen, klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri formål.
Ved leverancer af varer uden punktafgift til virksomheder, der har bevilling fra SKAT til afgiftsfritagelse, skal fakturaen også oplyse om den pågældende bevillings nummer og dato.
Kreditnota
Hvis varer, hvoraf der er betalt punktafgift, returneres, skal oplagshaveren udstede en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.
I øvrigt gælder reglerne for kreditnota på momsområdet ved returnering af punktafgiftspligtige varer. Se ML § 52 a, stk. 5.
Følgeseddel
En oplagshaver kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.
Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos oplagshaveren og være tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.
Varemodtagere
Regnskabsførelse
Registrerede varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af varer, hvoraf der endnu ikke er betalt punktafgift (ubeskattede varer).
Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,
- at den afgift, der skal betales til SKAT, kan gøres op ved udløbet af hver måned,
- og det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag, dvs. typisk fakturaer og fortoldningsangivelser.
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.
Detailhandlere mv.
Regnskabsførelse
Virksomheder, der sælger varer, hvoraf der skal betales punktafgift efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven eller øl- og vinafgiftsloven, herunder navnlig virksomheder, der sælger punktafgiftspligtige varer en detail til private forbrugere, er omfattet af skærpede krav til regnskab og dokumentation for, at der er betalt punktafgift af de varer, som virksomheden sælger.
Ved enhver leverance af varer til en detailhandler eller lignende skal leverandøren, herunder grossisten (mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal indeholde samme oplysninger som en faktura.
Hvis varerne fordeles til flere forretningssteder, skal der udarbejdes interne følgesedler for hvert vareparti, der henviser til den oprindelige faktura, følgeseddel eller kvittering.
Opbevaring
Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for varer, der er til stede på virksomhedens forretningssted, lager eller lignende, skal opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder.
Det øvrige regnskabsmateriale skal enten opbevares i virksomheden eller være tilgængelig for SKAT inden for 5 hverdage.
Virksomheden kan ansøge SKAT om tilladelse til, dels at fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf opbevares et andet sted end på forretningsstedet, og dels at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler. Ved vurdering af ansøgningen skal SKAT lægge vægt på, om SKAT på anden vis har adgang til at kunne følge varerne.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal som hovedregel opbevares 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Se
Opbevaring efter bogføringsloven, hvis der ikke er fastsat opbevaringsperiode i en punktafgiftslov
De fleste punktafgiftslove indeholder regler for opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale for afgiften efter den pågældende lov, herunder regler for en minimum periode - som regel 5 år - for opbevaring af bogførings- og regnskabsmaterialet.
Dette er dog ikke tilfældet for afgift af lystfartøjsforsikring og afgift af ansvarsforsikring af motorkøretøjer samt energiafgift af stenkul, brunkul og koks mv. for så vidt angår andet bogførings- og regnskabsmateriale end fakturaer.
I disse tilfælde gælder bogføringslovens regler for opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale, hvorefter regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Se bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Påbud og daglige bøder for at overholde regnskabsregler i visse afgiftslove
For at imødegå, at skatter og afgifter unddrages fra angivelse og betaling, er der igennem de seneste ca. 10 år gennemført lovgivning, der bl.a. har skærpet reglerne for registrering, sikkerhedsstillelse, regnskab, angivelse og betaling samt straf, generelt efter opkrævningsloven og specielt efter navnlig chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven.
Påbud
SKAT kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve reglerne om regnskab efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven. SKAT kan pålægge den afgiftspligtige person daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
SKATs påbud skal i givet fald henvise til de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde disse regler. SKAT skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan SKAT pålægge modtageren af påbuddet daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Se CHOAL § 12, stk. 8-9, og § 13, stk. 5-6, EMBAL § 9, stk. 9-10, MINVAL § 12, stk. 9-10, SPRITAL § 20, stk. 13-14, TOBAKAL § 18, stk. 12-13, og ØLVINAL § 14, stk. 12-13, oprindeligt indsat ved lov nr. 1344 af 19. december 2008.
Bemærk
Bemærk
SPRITAL § 20, stk. 13-14, og TOBAKAL § 18, stk. 12-13, blev indplaceret som SPRITAL § 20, stk. 11-12, og TOBAKAL § 18, stk. 10-11, ved lov nr. 1385 af 21. december 2009, mens ØLVINAL § 14, stk. 12-13, blev indplaceret som stk. 10-11, ved lov nr. 1361 af 8. december 2010.
Daglige bøder
SKAT kan pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed daglige bøder, hvis ejeren eller ledelsen af virksomheden ikke efterlever SKATs påbud om at overholde reglerne for regnskab. De daglige bøder skal i givet fald udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
Se CHOAL § 23 b, EMBAL § 15 b, MINVAL § 18 b, SPRITAL § 27 c, TOBAKAL § 21 b, og ØLVINAL § 22 b, indsat ved lov nr. 1344 af 19. december 2008.
Henvisninger til regnskabsregler for vare-, forsikrings- og miljøafgifter samt registreringsafgift
Her er henvisninger til regler om bogføring og regnskab på området for punktafgifter af varer og forsikringer samt miljøafgifter og registreringsafgift for motorkøretøjer:
Afgift af konsum-is samt afgifter efter chokoladeafgiftsloven
Afgift af drikkevarer
Forbrugsafgifter
Afgift af forsikringer
|
Afgift af
|
Se afsnit
|
|
skadesforsikring
|
E.A.6.1.7
|
|
lystfartøjsforsikring
|
E.A.6.2.5, afsnittet om regnskab
|
|
ansvarsforsikring af motorkøretøjer
|
E.A.6.3.7 |
Miljøafgifter
Afgift af motorkøretøjer mv.
|
Afgift af
|
Se afsnit
|
|
registreringsafgift af motorkøretøjer
|
E.A.8.1.10, afsnittet om regnskabsbestemmelser
|
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2006.349.LSR
|
En engrosvirksomhed kunne levere glødelamper uden at betale afgift ved udlevering, selv om engrosvirksomheden ikke havde overholdt kravene til at udstede faktura over leverancerne, idet selskaberne, der fik leveret varerne, på tidspunktet for leverancerne var registreret som oplagshavere for de pågældende varer. |
|