Indhold
Dette afsnit handler om at virksomheder med EU-salg skal afstemme momsangivelsens rubrikker vedrørende EU-salg med EU-salgsangivelsen.
Regel
En dansk afgiftspligtig person, der til andre EU-lande leverer
- varer efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, eller
- ydelser, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter ML § 16, stk. 1,
skal sørge for,
- at beløbet for vareleverancer ifølge momsangivelsens rubrik B-varer med EU-salgsangivelse, og
- at beløbet for vareleverancer ifølge EU-salgsangivelsen,
stemmer overens for den relevante afgiftsperiode, og
skal sørge for,
- at beløbet for ydelsesleverancer ifølge momsangivelsens rubrik B-ydelser, og
- at beløbet for ydelsesleverancer ifølge EU-salgsangivelsen,
stemmer overens for den relevante afgiftsperiode.
Se momsbekendtgørelsens § ►86◄, stk. 4-5.