Indhold

Dette afsnit handler om de vurderingspligtige ejendomme.

Afsnittet indeholder:

Almindelig vurdering

Vurderingspligten efter VUL § 1 omfatter som udgangspunkt alle landets faste ejendomme, bortset fra dem, der er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1. Se afsnit H.A.1.2.1.

Med virkning fra vurderingsåret 2003 kan SKAT imidlertid undlade at ansætte ejendomsværdi eller grundværdi for ejendomme, der ikke er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, hvor en sådan ansættelse er uden betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld. Se VUL § 7, stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen mod vederlag anmoder om det, skal SKAT dog foretage de ansættelser og fordelinger heraf, der er brug for ved beregningen af kommunal dækningsafgift. Se KESL § 23, stk. 4, § 23 A, stk. 5 og § 23 C.

Afgørelser om vurderingspligten kan påklages i sædvanlig instansfølge.

Omvurdering - VUL § 3

Da der kun foretages almindelig vurdering hvert andet år, skal der i de år, hvor der ikke finder almindelig vurdering sted, foretages omvurdering (årsomvurdering) af ejendomme, hvis der er sket væsentlige ændringer siden den sidste almindelige vurdering. Se afsnit H.A.1.3.

Efter VUL § 3, stk. 1, skal der året efter den almindelige vurdering foretages omvurdering. Se afsnit H.A.6.2 om hvilke ejendomme, der er omfattet af omvurdering.

Årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering. Se VUL § 3, stk. 2.

Offentlige myndigheder skal være SKAT behjælpelige med oplysninger til brug ved afgørelsen af, om der skal ske årsomvurdering. Se VUL § 3, stk. 3.

Omvurdering på begæring - VUL § 4

En ejer kan forlange, at

  • enhver selvstændigt vurderet ejendom og
  • ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt,

optages til omvurdering uden for de almindelige vurderinger. Se VUL § 4 og afsnit H.A.1.4.

Når der er indgået en frivillig aftale om overdragelse af en ejendom, der opfylder betingelserne for at blive vurderet, kan hver af parterne i aftalen også forlange omvurdering. Se VUL § 4, stk. 1.

Hvis en begæring om vurdering efter VUL § 4, stk. 1, angår et areal, der hidtil har været vurderet som en del af en ejendom, men som på grund af sammenlægning skal vurderes sammen med et andet areal efter VUL § 8, stk. 1-4, skal den sammenlagte ejendom optages til vurdering. Se VUL § 4, stk. 3.

Udgifterne ved vurderinger efter VUL § 4, stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen.

For hver vurdering betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1. oktober 1997 og udgør i 2013 475,49 kr.

Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. Se VUL § 4, stk. 5, 2. pkt.

Særskilt vurdering - VUL § 33 A

For at give ejere af mindre udlejningsejendomme og deltagerne i visse boligfællesskaber mulighed for at lade sig beskatte efter ejendomsværdiskattelovens regler, er der udformet et særligt regelsæt i VUL § 33 A og EVSL § 4, nr. 6-8, hvorefter boliger, der bebos af den nævnte personkreds, under visse betingelser vurderes, som om de var selvstændige ejerlejligheder.

For mindre udlejningsejendomme med 3-6 lejligheder, hvoraf én bebos af ejeren, ansætter SKAT, en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen efter VUL § 33 A, stk. 1, når ejeren har valgt beskatning efter EVSL § 4, nr. 6.

For at blive omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat skal en ejer anmode SKAT om en særskilt vurdering af lejligheden efter vurderingslovens § 33 A senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor man har købt ejendommen.

Senest den 1. oktober i det år, hvor vurderingen foreligger, skal ejeren give SKAT meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat.

For mindre udlejningsejendomme som nævnt i EVSL § 4, nr. 7, og for ejendomme, der udgør et boligselskab som nævnt i EVSL § 4, nr. 8, ansætter SKAT en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder mv., der tjener til bolig for en ejer, og en særskilt ansættelse for den resterende del af ejendommen. Se VUL § 33 A, stk. 2.

Afstår en ejer sin anpart i en ejendom, der omfattes af EVSL § 4, nr. 7 eller 8, skal der ikke længere ansættes en særkilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der har tjent til bolig for den pågældende. Lejligheden indgår herefter i den resterende del af ejendommen.

De forannævnte særskilte ansættelser af boligdel og restejendom kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom. Se VUL § 33 A, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit H.A.4.2.