Indhold
Dette afsnit handler om afgrænsningen af afgørelser på toldområdet.
Afsnittet indeholder:
- Toldkodeksens definition på afgørelse
- BTO'er og BOO'er
- Anmodninger vedrørende anvendelse af toldforskrifterne
- Anmodning om fremtidig fortoldning.
Toldkodeksens definition på afgørelse
I Toldkodeksen defineres en afgørelse som enhver forvaltningsakt, hvor der tages stilling til et konkret tilfælde, og som har retsvirkninger for en eller flere personer, hvis identitet kendes eller kan fastslås.Se Toldkodeksens art. 4, nr. 5. Der antages ikke at være nogen forskel på denne definition i forhold til den sædvanlige definition på en afgørelse.
BTO'er og BOO'er
BTO'er og BOO'er er afgørelser, der har bindende virkning for SKAT. De skal derfor indeholde klagevejledning efter Toldkodeksens art. 243, xstk. 2, litra b. Der henvises iøvrigt til afsnit A.A.7.4.9.1 om klagevejledning i afgørelser, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighedx.
Anmodninger vedrørende anvendelse af toldforskrifterne
På toldområdet kan enhver person anmode toldmyndighederne om oplysninger om anvendelsen af toldforskrifterne vedrørende import/eksport-transaktioner, der overvejes konkret. Se Toldkodeksens art. 11. Oplysningerne efter Toldkodeksens art. 11 er ikke omfattet af bestemmelserne i Toldkodeksens art. 6, jf. art. 4, nr. 5. Derfor kan der ikke klages over indholdet af sådanne oplysninger.
Anmodning om fremtidig fortoldning
Der er ikke hjemmel til at træffe en afgørelse om fastlæggelse af toldværdi af virksomheders fremtidige fortoldninger. SKATs meddelelse herom må betragtes som en oplysning om anvendelse af toldforskrifterne.