Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for henstand i forbindelse med klager.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omfattet af reglen 
  • Ikke omfattet af reglen
  • Betingelser
  • Bevilling af henstand
  • Klageinstans
  • Forældelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

I forbindelse med en klage til højere instans kan SKAT give henstand på betaling af skat. Se SFL § 51, jf. lovbekendtgørelse nr.907 af 28. august 2006. Lovforarbejderne til bestemmelsen findes i L 110 og L 111 fra 2004/05 til lov nr. 427 af 6. juni 2005.

Reglen er lovfæstet af mange års praksis. Af retssikkerhedsmæssige årsager var det et lovgivningsmæssigt ønske, at muligheden for henstand er lovreguleret. Den tidligere praksis er nu føjet ind i Skatteforvaltningsloven (SFL).

Det fremgår af bemærkningerne til L 110, at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning henstand med betaling af den del af skatten som klage vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, fx hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Der er ikke et retskrav på henstand og det fremgår ikke af loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand.

Landsretten finder, at der må foretages en konkret skønsmæssig vurdering af om der efter de foreliggende oplysninger er en nærliggende fare for at skatten ikke bliver betalt, hvis der ydes henstand. Se SKM2012.3.ØLR.

I afgørelsen finder Landsretten, at der er tale om et krav af betydelig størrelse ( 154.000.000 kr. ) , borger er under personlig konkurs, tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, efter bevisførelsen er det sandsynliggjort, at borger drev uregistreret virksomhed i perioden 1. februar 2009 til 2. maj 2010  og der er betydelig usikkerhed om indtægts- og formueforhold efter konkursen.

Efter en samlet vurdering finder Landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn som SKAT har udøvet og der gives derfor afslag på ansøgningen om henstand. Skønnet er hverken åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert eller efter omstændighederne utilstrækkeligt grundlag.

Den omstændighed, at Landsskatteretten i en række andre ikke helt tilsvarende sager måtte have givet henstand, kan ikke, henset til det anførte om fortolkningen af bestemmelsen føre til et andet resultat.

I modsætning til Landsskatteretten fandt Landsretten derfor, at henstand kunne nægtes.

 Dommen er af borger indbragt for Højesteret, der har afslået begæring om at tillægge anken opsættende virkning. Se SKM2012.98.HR

Omfattet af reglen

  • Begrebet "SKAT" skal defineres bredt. Følgende er omfattet af reglen:
  • SKAT
  • Afgifter - herunder gaveafgifter
  • Punktafgift
  • Afledte momskrav (med mindre andet er fastsat)
  • Lønsum
  • Afledte arbejdsmarkedsbidrag
  • Sager om genoptagelsesanmodning, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet er til behandling hos SKAT. Se SKM2011.589.LSR

Ikke omfattet af reglen

Der kan ikke søges henstand med: 

  • Et selskab ansås berettiget til henstand med restskattekrav efter kildeskattelovens § 73 D, så længe pilotsagen verserede for landsskatteretten, idet et genoptagelsestilsagn ved skatteankenævnet vedrørte selskabet. Se SKM2012.575.LSR og G.A.3.1.3.
  • Klage over afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen er ikke omfattet af SFL § 51, idet der ikke var tale om en klage over en opgørelse af skat. Se SKM2012.399.LSR
  • Told. Se artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Se SFL § 51, stk. 1, 2. pkt. og SKM2012.269.LSR - hvoraf fremgår, at et skattecenters krav om sikkerhedstillelse efter artikel 244 som betingelse for et selskabs henstand med betaling af toldskyld i forbindelse med domstolsbehandling var foretaget med rette.
  • Indregnet restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 eller § 61 A. Se SFL § 51, stk. 2.
  • Registreringsafgift, i det omfang, der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling. Se SFL § 51 stk.2 til sidst.
  • Klage over afslag på henstand betinget af sikkerhedsstillelse, har ikke opsættende virkning. Se SKM2011.394.LSR.
  • I domstolssager, der vedrører, hvorvidt det var berettiget, at en tidligere klageinstand afviste at behandle en klagesag, som var for sent indgivet, se SKM2011.346.LSR.
  • Klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2 stk. 5, se SKM2011.345.LSR.
  • Klagesag over et bindende svar, se SKM2011.662.LSR.

Betingelser

Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til henstand i forbindelse med klager:

Betingelse

Beskrivelse

Skriftlig anmodning

Borgeren/virksomheden skal anmode skriftligt om henstanden overfor SKAT. En klage eller et sagsanlæg, har ikke opsættende virkning. Se SL. § 38.

Dokumentation for klage / sagsanlæg

I forbindelse med anmodning skal borgeren/virksomheden medsende dokumentation for, at afgørelsen er påklaget og / eller at der er anlagt sag ved domstolene. Hvor SKAT har godkendt anmodning om indledning af gensidig aftaleprocedure, se C.F.8.2.2.25.3

Særskilt opkrævning

For at få henstand, skal det beløb der søges henstand for, opkræves særskilt. Der kan derfor ikke gives henstand med indregnet restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 eller § 61 A. Se SFL § 51, stk. 2.

Længden af henstand

SKAT giver henstand i op til fire år. Henstanden kan dog forlænges efter fornyet ansøgning. SKAT giver henstand for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative system.

Ved anke af afgørelse

Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene, eller hvis en dom ankes, skal der indgives en ny ansøgning om henstand. Se SFL § 51, stk. 3.

Betinget af sikkerhedsstillelse

Hvis SKAT skønner, at henstanden vil forringe muligheden for senere at inddrive kravet, så kan SKAT betinge henstanden med, at der stilles sikkerhed for beløbet. Se SFL § 51, stk. 4.

SKAT anses for berettiget til, at kræve sikkerhed for betaling af skattekravet, hvis der gives henstand. Se SKM2009.611.BR og SKM2008.977.LSR.

Som udgangspunkt giver SKAT dog henstand uden krav om sikkerhedstillelse.

Der skal derfor foretages en individuel vurdering og individuel begrundelse fra sag til sag

Henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse. Se SKM2011.663.LSR og SKM2010.698.LSR.

Modregningsforbe-
hold

SKAT kan tage forbehold for modregning i henstandskravet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Hvis SKAT ønsker adgang til at foretage modregning for krav, som klageren måtte få mod det offentlige, så skal SKAT tage forbehold for det i henstandsbevillingen. Se SFL § 51, stk. 5.

Henstand med betaling afskærer ikke SKAT fra at kunne foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se lov om indrivelse af gæld til det offentlige § 9 i lov nr. 1333 af 19. december 2008.

Det var med rette, at SKAT ved indrømmelse af henstand havde taget forbehold for modregning af ethvert krav, som selskabet måtte få mod det offentlige. Se SKM2010.810.LSR.

Bevilling af henstand

Det er SKAT der har kompetence til at bevilge henstand i forbindelse med klager. Se SFL § 51, stk. 1.

Klageinstans

Landsskatteretten er klageinstans for disse sager. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

Forældelse

Fastlæggelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Se A.A.9.5.1.9

 

Det er uden betydning for fastlæggelsen af begyndelsestidsopunktet for forældelsen om der er tale om henstand efter skatteforvaltningslovesn § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 2 . Se SKM2012.643.BR.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer
Landsretsdommen
SKM2012.3.ØLR Afslag på henstand, idet Landsretten fandt, at der må foretages en konkret vurdering af om der efter de foreliggende oplysninger er nærliggende fare for at skatten ikke vil blive betalt, hvis der gives henstand.

Tidligere SKM2010.442.LSR ændres af Landsretten.

Indbragt af borger for Højesteret.

Højesteret har afslået begæring om at tillæggge anken opsættende virkning. Se SKM2012.98.HR.

Byretsdomme
 SKM2012.643.BR  Byretten finder, at der den 14. janaur 2002 er indgået afviklingsaftale om, at skattekravet stilles i bero, indtil der forelå en kendelse fra Landsskatteretten. Retten bemærker, at det ikke i sig selv er afgørende om betegnelsen henstand fremgår af aftalen.

 

Bemærk :

Afgørelsen omfatter primært bevisførelse for, om der er indgået aftale om henstand . Henstand kan være bevilget efter enten skatteforvaltningslovens § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 2.

 

SKM2009.611.BR Skat var berettiget til at betinge henstand med, at der stilles sikkerhed for skattekravet.  
Landsskatteretskendelser
 SKM2012.575.LSR Et selskab anså for berettiget til henstand med restskatten efter kildeskattelovens § 73 D, så længe pilotsagen verserede for landskatteretten. Bemærk : Henstand ikke bevilget efter skatteforvaltningslovens § 51.
SKM2012.399.LSR Henstand ved klage over afslag på anmodning om genoptagelse af en indkomstansættelse er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 51. Der var ikke tale om en klage over en opgørelse af skat.  
SKM2012.269.LSR Toldkodeksen artikel 244-henstand med toldskyld i forbindelse med domstolsbehandling betinget af sikkerhedsstillelse var foretaget med rette. Bemærk : Hjemlen er i toldkodeksen til evt. henstand betinget af sikkerhedsstillelse.
SKM2011.663.LSR Henstand bevilget uden krav om sikkerhedstillelse.

Det var Landskatterettens opfattelse, at  SKATs begrundelse beroede på allerede foreliggende opstændigheder.

SKAT foretog ikke skridt til inddrivelse af skattekravet i perioden fra henstandens ophør i 2009 til der blev anmodet om henstand i februar 2011 i forbindelse med anke til Landsretten.

 
SKM2011.662.LSR

Henstand afslået i forbindelse med påklage af et bindende svar fra SKAT, idet  der ikke var tale om en "klage over opgørelsen. "

 
SKM2011.589.LSR LSR. finder, at begrebet " klage " også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af den afgørelse, der liggger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag.  
SKM2011.394.LSR

Klage over henstand betinget af sikkerhedsstillelse, havde ikke opsættende virkning.

 
SKM2011.346.LSR Muligheden for henstand omfatter ikke domstolssagger, der vedrører, hvorvidt det var berettiget, at en tidligere klageinstans afviste at behandle en klagesag, som var for sent indgivet.  
SKM2011.345.LSR Muligheden for henstand omfatter ikke klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2 stk. 5  
SKM2010.810.LSR Modregningsforbehold foretaget af SKAT med rette efter indrivelseslovens § 9, hvorefter henstand ikke afskærer modregning.  
SKM2010.698.LSR Henstand bevilget  uden krav om sikkerhedsstillelse

Der var ikke af SKAT henvist til omstændigheder, der kunne godtgøre, at der forelå en nærliggende risiko for, at den aktuelle inddrivelsesmulighed ville blive forringet i henstandsperioden.

 
SKM2008.977.LSR Skat var berettiget til at betinge henstand med ,  at der stilles sikkerhed  for et toldbeløb.