I dette afsnit beskrives, hvilken betydning det har, om en investeringsforening, som ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvor forskellen mellem andelskallerne består i at adminimistrationsomkosninger skævdeles eller at der anvendes forskellige valutaer, har udstedt beviser eller ej.
Fra den 1. januar 2013 kan der oprettes andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostningerne, og fortsat være minimumsbeskattet eller kontoførende. Se LL § 16 C, stk. 2.
Skatteministeriet finder, at det heller ikke har betydning, om opgørelsen i de forskellige andelsklasser, sker i forskellige valutaer.
Er der andre forskelle mellem andelsklasserne, skal de beskattes efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19. Det gælder uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som minimumsbeskattede, akkumulerende eller kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger, specialforeninger, hedgefonde, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger.
Hvis en investeringsforening ikke er opdelt i andelsklasser - eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta, der anvendes - afhænger beskatningen af foreningen og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud eller ej.
Er der ikke udstedt omsættelige beviser, er foreningen kontoførende.
Har en investeringsforening udstedt beviser, er foreningen enten minimumsbeskattet eller akkumulerende.
Hvis de såkaldte specialforeninger kan anses for investeringsforeninger, finder reglerne om akkumulerende, minimumsbeskattede og kontoførende investeringsforeninger også anvendelse på dem. Omfattes en specialforening ikke af reglerne for investeringsforeninger, omfattes de af ABL § 19. Se afsnit C.D.1.1.10.5 "Investeringsforeninger - specialforeninger".
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretten
|
SKM2009.452.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU´s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til henholdsvis et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.
Det er ikke diskrimination, at danske selskaber, som foretager udlodning til udenlandske investeringsinstitutter, skal indeholde udbytteskat.
|
Sagen er indbragt for domstolene.
|
SKAT
|
SKM2010.64.SR
|
Skatterådet bekræfter, at en kontoførende investeringsforening ikke vil være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år, og endvidere bekræftes det, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv kan føre til, at et medlem, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer.
En kontoførende investeringsforening er ikke skattepligtig af gevinster på aktier, uanset at ejertiden er under 5 år.
|
|
SKM2009.716.SR
|
Skatterådet bekræfter, at såfremt privatpersoner placerer frie midler i puljeordninger, vil det underliggende aktiv være bestemmende for, om der sker beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Der stiftes ikke nogen egentlig forening eller sammenslutning som kan have karakter af en skatteretlig selvstændig enhed. Puljen kan således ikke anses for en skatteretlig selvstændig enhed og kan dermed bl.a. heller ikke anses for en kontoførende investeringsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Puljen er transparent og aktieudbytte der hidrører fra kundens andel af puljens aktier, skal beskattes direkte hos kunden som aktieudbytte (aktieindkomst) og kundens andel af puljens renteindtægter
skal beskattes hos kunden som renteindtægter (kapitalindkomst).
Ikke anset for en kontoførende investeringsforening, men en puljeordning.
|
|
SKM2008.381.SR
|
Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, vil være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19 stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kan omfattes af disse bestemmelser, forespørges om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kan efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kan være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kan omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kan kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betyder, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke vil være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning og dels at beskatningen vil bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket må anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kan anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C.
En investeringsforening, der investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne ikke anses for omfattet af LL § 16 C.
|
|
SKM2007.121.SR
|
I et bindende svar blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3, kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de pågældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark. (Fra og med indkomståret 2010 skal gevinst på aktier ejet i 3 år eller mere også udloddes.)
En udenlandsk investeringsforening, som var registreret som udloddende i Danmark, skulle ikke omregne til danske kr.
|
|
SKM2004.172.LR
|
Ligningsrådet fandt, ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskilte sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorerne ingen stemmeret, og i overensstemmelse hermed var der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kom til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der var opremset i ligningsvejledningen afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen blev styret af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.
Tysk investeringsforening anset som et selvstændigt skattesubjekt, og omfattet af SEL § 2.
|
|
SKM2003.420.LR
|
Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerer andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud.
Der blev spurgt, om foreningen skattemæssigt ville blive behandlet som en udloddende investeringsforening, hvis det fremgik af vedtægterne, at foreningen i overensstemmelse med kravet i LL § 16 C hvert år inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret foretog udlodning i overensstemmelse med minimumsudlodningen.
Ligningsrådet fandt, ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, der skattemæssigt omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen alene omfatter indtægter, der er realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne vil blive behandlet efter ABL, og at der ikke skal søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2, da der netop er tale om et investeringsforeningsbevis.
En investeringsforening blev anset for udloddende.
|
|
TfS 2000, 394 SKM
|
I en sag om tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat, udtalte Skatteministeriets Departement, at akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kan betragtes som skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark. Det gælder dog ikke kontoførende investeringsforeninger.
Vurdering af udenlandske investeringsforeningers skattepligt.
|
|
SKM1994.815.LR
|
I en forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsforeningsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde.
Et irsk investeringsinstitut blev efter en konkret vurdering sidestillet med en dansk bevisudstedende investeringsforening.
|
|
TfS 1994,165 LR
|
I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Ligningsrådet fandt således, at udlodninger som nævnt i den daværende SEL § 1, stk.1, nr. 5 a, ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningen var kun skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens afkast af værdipapirer blev ikke anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
En dansk forening blev skattemæssigt klassificeret som udloddende og dermed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, uanset at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.
|
|