SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - Hidtidig praksis er endelig underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.
Genoptagelse kan kun ske til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede.
Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis.
Genoptagelse kan ske vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis eller 3 år forud for underkendelse af praksis.
Hvis der er sket ændring af den momspligtige virksomheds afgiftsperioder, er det længden af afgiftsperioderne på genoptagelsens begyndelsestidspunkt, der er afgørende for hvor langt tilbage i tid, der kan ske genoptagelse.
Hvis der i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1 skal ske tilbagebetaling af afgift eller godtgørelse, har SKAT ret til, for samme tidsrum, at foretage direkte følgevirkninger af tilbagebetalingen, dvs. at der i kravet på tilbagebetaling skal fradrages besparelse i form af fradrag for købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser og lønsumsafgift.
Tilbagebetaling kan derudover nægtes, hvis SKAT kan godtgøre at virksomheden opnår en gevinst (ugrundet berigelse) og størrelsen heraf, ved tilbagebetalingen på grund af overvæltning af afgiften på køberne. Se A.A.15.1 og SKM2012.131.LSR.
Se SFL § 32, stk. 1, nr. 1.
Se A.A.8.2.3.9.