Indhold

Dette afsnit beskriver betingelserne for, hvornår udlæg kan udelades af momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
  • Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.
  • Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udlæg er beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning.

Det følger allerede af hovedreglen i ML § 27, at udlæg ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Der skal efter ML § 27 betales moms af vederlaget for leverancen, og et udlæg udgør ikke en del af vederlaget. Der er dog indsat en udtrykkelig bestemmelse om udlæg. Bestemmelsen er indsat i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i direktivet. Lovændringen i 1994 indebærer ingen ændringer i den gældende retstilstand på området, da den momsmæssige behandling af udlæg i realiteten er sket med udgangspunkt i direktivbestemmelsen. Hvis et beløb kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den sælger, der foretager udlægget, naturligvis ikke fradrag for den købsmoms, der ligger på udlægget, da udlæggene ikke vedrører sælgerens virksomhed. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Den momslov, der var gældende indtil 1. juli 1994, indeholdt altså ikke udtrykkelige regler om udlæg. En del ydelser, der blev betragtet som afholdt af sælger på købers vegne, kunne dog holdes uden for momsberegningen som udlæg. Til forskel fra den praksis, der var gældende før den nye momslovs ikrafttræden, stilles der nu udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt i købers navn og for købers regning. Dette betyder, at det skal fremgå af de udstedte fakturaer, at selve købsaftalen indgås mellem den egentlige sælger og den egentlige køber.

Betingelserne for at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget ved momsberegning er følgende:

  1. Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
  2. Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det vil sige, at udgiften ved viderefakturering ikke må tillægges avance.
  3. Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.

Virksomheden har ikke momsfradrag for indkøbet.

Bemærk

Bemærk at der er meddelt særlige retningslinjer for postordrevirksomheders anvendelse af udlægsreglerne for portoudgifter. Se TfS2000, 700TSS.

Eksempler

Typiske eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt, er en række ydelser eller afgifter, der erhverves fra offentlige myndigheder, og som har tilknytning til sælgers egentlige leverance uden at indgå i leverancen.

Det kan dreje sig om fx:

  • betaling af stempelafgifter, se MNA1968, 183
  • lossepladsafgifter, se MNA1973, 357
  • afgifter for patenter og varemærker, se MNA1979, 637
  • registreringsafgifter mv.

Registreringsafgift skal ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg af biler, når en forhandler afholder udgiften på vegne af en konkret køber, i hvis navn bilen bliver indregistreret. Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører. Se om registreringsafgiften afsnit D.A.22.8 om momsgrundlaget for motorkøretøjer, som henviser til det generelle afsnit om momsgrundlaget, afsnit D.A.8.1.1.2.3 om told og andre afgifter og afsnit D.A.8.1.1.3.3 om udlægsreglerne. Registreringsafgift skal derimod indgå i leasinggiverens momsgrundlag. Efter registreringsafgiftslovens er det nemlig leasinggiveren, der hæfter for betaling af afgift. Det betyder, at registreringsafgiftsbeløbet skal indgå i den samlede leasingydelse, idet det ikke kan anses for et udlæg for leasingtageren, ligesom det heller ikke er muligt for leasingtageren selv at indbetale afgiftsbeløbet til SKAT. Ved momsberegningen skal leasingvirksomheden derfor afregne moms af hele leasingydelsen.

Se også

Se også:

Andre eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, er transportvirksomheders betaling for andre virksomheders ydelser, fx for af- og pålæsning i forbindelse med transporten, og speditørers udlæg for importmoms for varemodtager. Se MNA1973, 357 om af- eller pålæsning. Se TfS1991, 1319AFG om importmoms.

Synsgebyr skal indgå i synsvirksomhedens momsgrundlag. Det er ved lov bestemt, at det er synsvirksomheden, der er forpligtet til at betale gebyret. Beløbet afholdes altså for egen regning og i eget navn. Se SKM2007.20.SR. Se afsnit D.A.8.1.1.3.3.4 om eksempler på ydelser, der ikke kan holdes udenfor momsgrundlaget som udlæg.

Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn

ML § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt i købers navn.

Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning som sælger har afholdt, dvs. lagt ud. Se SKM2007.20.SR.

Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for udgiften, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde.

Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige køber.

Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når

  • det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften og
  • udgiften ikke er momsbelagt.

Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører og C-106/10 Lidl & Companhia.

Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.

ML § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt for købers regning. Dette betyder, at den der foretager udlægget, ikke må beregne avance af udlæggene.

Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art

For at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget er det en betingelse, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, så foretagne udlæg fremgår direkte heraf. Virksomheden skal altså kunne redegøre for de faktiske udgifter til udlæg. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-106/10 Lidl & Companhia

Portugisisk registreringsafgift er ikke omfattet af udlægsreglen, da registreringsafgiften ifølge portugisisk registreringsafgiftslov påhviler leverandøren og ikke køberen af motorkøretøjet. Leverandøren afholder derfor ikke udgiften i køberens navn og regning, men i eget navn og for egen regning.

 I modsætning til dansk registreringsafgiftslov,  hvor køberen er den betalingspligtige. Se C-98/05, De Danske Bilimportører.

C-98/05, De Danske Bilimportører

Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften er ikke leveringen af et køretøj, men køretøjets første registrering i Danmark.

Heraf følger, at når registreringsafgiften er betalt af forhandleren som følge af en aftalemæssig forpligtelse til at levere køberen et motorkøretøj, der er indregistreret i dennes navn, må faktureringen af denne afgift til køberen anses for at svare til en tilbagebetaling af omkostninger, der af forhandleren er afholdt i køberens navn og for dennes regning, og ikke til en modværdi for det leverede gode. En sådan afgift er omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk. 1, litra c og stk. 2 om udlæg.

Ganske vist er den registrerede forhandler ansvarlig for betaling af registreringsafgiften over for de kompetente skattemyndigheder. Det forholder sig ikke desto mindre sådan, at den betalingspligtige til denne afgift er køberen af køretøjet.

Landsskatteretskendelser

MNA1968, 183

Betalingen for offentlige attester og stempelafgift for klienten skal ikke medregnes til den momspligtige værdi for det pågældende arbejde.

 I det omfang, hvori der er tale om betaling for varer eller afgiftspligtige ydelser, der faktureres direkte fra leverandøren til klienten, vil betalingen herfor kunne holdes uden for ingeniørvirksomhedens afgiftsregnskab, dersom virksomheden ingen avance beregner sig af disse udlæg. Det forudsættes herved, at virksomheden tilstiller klienten en særlig udlægsopgørelse over disse beløb og til klienten videregiver de originale fakturaer, der udviser afgiften.

Samme fremgangsmåde kan anvendes ved udlæg for ovennævnte attester og stempelafgift.

MNA1979, 637

Der var rejst spørgsmål om den momsmæssige stilling efter momsloven for afgifter, der af patent- og varemærkeagenter betales til direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, og som af den pågældende agent videredebiteres kunderne i forbindelse med faktureringen af vederlaget for agentens behandling af den pågældende sag.

 De omhandlede afgifter vil kunne holdes uden for agenternes afgiftspligtige omsætning på betingelse af, at agenterne ingen avance beregner sig af afgifterne, og at agenterne giver kunderne en udlægsopgørelse over disse beløb samt videregiver de originale kassekvitteringer fra direktoratet til dokumentation for udlæggenes størrelse.

MNA1973, 357

En transportvirksomhed vil på fakturaer over udførte transportydelser kunne undlade at beregne afgift af de for kunderne foretagne udlæg, indbefattet de i udlæggene indgåede afgiftsbeløb.

Betaling for af- eller pålæsning udført af andre virksomheder i forbindelse med transporten vil kunne betragtes som udlæg for kunden.

Lossepladsafgift vil kunne betragtes som udlæg for kunden, såfremt aftalen med kunden kun omfatter kørsel til lossepladsen. Hvis aftalen med kunden er en aftale, der går ud på bortskaffelse af affald, fx fjernelse af dagrenovation, er lossepladsafgiften en omkostning for vognmandsforretningen og må indgå i det fakturabeløb, hvoraf der betales afgift.

Udgift til lastbilernes overførsel med færger vil ikke kunne betragtes som udlæg for kunden, men må indgå i den momspligtige værdi i fakturaerne for transporten. Moms på færgebilletten vil på den anden side kunne medregnes til transportvirksomhedens indgående afgift.

SKAT

SKM2007.20.SR

Som betingelser for, at spørger kunne holde beløbet uden for momsgrundlaget, skulle der for det første være tale om omkostninger, som spørger havde afholdt, dvs. lagt ud. For det andet skulle beløbet være afholdt for aftagerens regning og i aftagerens navn. For det tredje skulle beløbet registreres på en udlægskonto, og der skulle kunne redegøres for de enkelte beløb.

Allerede fordi spørger ikke lagde beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kunne der ud fra en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kunne derfor ikke anvendes. Desuden var det synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov var forpligtede til at betale gebyret, der måtte betragtes som en driftsudgift for spørger. Når virksomheden indbetalte gebyret til Færdselsstyrelsen, skete det altså på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede køretøjer. Også af den årsag kunne gebyret ikke holdes ude af momsgrundlaget.

TfS1991, 1319AFG

Den konkrete sag vedrørte en entreprenørmaskine, som af et speditionsfirma blev udleveret fra firmaets "eget lager", uden at maskinen forinden var angivet til fortoldning. Speditionsfirmaet betalte herefter importmomsen, som firmaet hæftede for som ekspeditør. Efter revurdering af sagen har styrelsen tilladt, at udlægsreglerne kan anvendes i et tilfælde som det foreliggende.

Dette indebærer, at speditionsfirmaet fortsat hæfter for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradragsret for importmomsen. Importmomsen kan derimod betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager. Ekspeditøren kan herefter søge udlægget godtgjort hos varemodtageren. Det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til varemodtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen til virksomhedens købsmoms efter momslovens almindeligt gældende regler. 

Om hæftelsesmoms generelt og adgangen til evt. at anvende udlægsreglerne på "fraførselsmoms" og importmoms, se afsnit D.A.11.1.3.3.