Et væddemål er et spil, hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller om en fremtidig hændelse indtræffer. Se SPILL § 5, stk. 1, nr. 4 og 6. Definitionen omfatter det traditionelle væddemål om fx sportskampe og

  • væddemålsbørser:

En væddemålsbørs er en type af væddemålsudbud, hvor spilleren vædder med andre spillere og derved adskiller sig fra det traditionelle udbud, hvor væddemålet indgås med tilladelsesindehaveren.

  • puljevæddemål

Et eller flere væddemål hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

  • managerspil.

Et managerspil kan også være et puljevæddemål, men kan også omfatte andre gevinster. Managerspillet er typisk karaktiseret ved at være et længerevarende spil, som hvis omdrejningspunkt fx kan være et baseret på et givent cykelløb eller -sæson og hvor spilleren sætter et fiktiv hold ud fra virkelige cykelløbere. Vindere(n) findes efterfølgende ud fra det fiktive hold samlede præstation baseret på de virkelige cykelløberes præstation i løbet eller sæsonen.

Bemærk

Ved landbaseret udbud af væddemål efter SPILL § 11 kan der også udbydes spil, hvor der væddes på resultatet af et computersimulerede eller -animerede sportbegivenhededer, fx hestevæddeløb. Spillet kan ikke være en del af det online udbud af væddemål.

Se SPILL § 11 og afsnit J.A.1.4.1 om lotteri.

Se også

Se også:

  • Afsnit J.A.1.5.3 om puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb
  • Afsnit J.A.2 Ansøgning om tilladelse til udbud af spil i forhold til de enkelte specielle spiltyper.