Indhold

Dette afsnit forklarer, hvad mælkekvoter er, og hvordan de skattemæssigt skal behandles. Reglerne for mælkeafregninger behandles også.

Dette afsnit indeholder:

Mælkekvoter
Mælkeafregninger
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Mælkekvoter

Hvad er en mælkekvote

I EU er der fastsat landekvoter for leverancer af komælk.

Landekvoterne fordeles mellem mælkeproducenterne i hver medlemsstat.

Danske Mejeriers Mælkeudvalg er bemyndiget af FødevareErhverv til at administrere kvoteordningen. Der skal ansøges til Mælkeudvalget om eksempelvis overdragelse af kvote, førstegangstildeling af kvote til nystartede producenter samt køb og salg af kvote på kvotebørsen. Alle bedrifter med mælkekvoter er registreret i Mælkeudvalget. Mælkeudvalget opkøber mælken fra producenterne. Herefter sælges mælken til mejerierne. Mælkeudvalget betaler producenten en basispris for mælken, men udbetalingen foretages af mejeriet. Eventuel efterbetaling, markedstillæg mv., fastsat af de enkelte mejerier, er alene en sag mellem mejeriet og producenten.

Alle mælkeproducerende landmænd er tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003, tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvoter.

Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte frimængde fordeles af Mælkeudvalget mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote.

Mælkeudvalget betaler tillægsafgiften (superafgiften) til FødevareErhverv, som sender afgiften videre til EU. Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet tillægsafgiften i mælkeafregningen.

Tildeling, køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2012.

Køb og salg af mælkekvoter, som ikke handles sammen med den faste ejendom, sker via Mælkekvotebørsen. Der kan handles på Mælkekvotebørsen fire gange årligt.

Se også

Superafgift nedenfor.

Se afsnit C.H.2.1.9.11 om køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom.

Se afsnit C.C.2.4.4.3 om fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger.

Afskrivningslovens § 40 C

I AL § 40 C er der en særlig ordning for mælkekvoter, der er erhvervet den 1. januar 2005 eller senere.

AL § 40 C omfatter også mælkekvoter, der er erhvervet eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere, og som afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovejendom.

Se afsnit C.C.2.4.5.3 med hensyn til den skattemæssige behandling af mælkekvoter efter AL § 40 C.

AL § 40 C omfatter ikke salg af mælkekvoter erhvervet før den 1. januar 2005, når disse sælges før eller sammen med en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Den skattemæssige behandling af disse kvoter er beskrevet under afsnit C.H.2.1.9.11.

Vederlagsfri tildeling den 1. januar 2005 eller senere

Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1. januar 2005 eller senere, er omfattet af skattefriheden efter LL § 7 Y, stk. 1. Den skattemæssige behandling af disse vederlagsfrit tildelte mælkekvoter er beskrevet i afsnit C.C.2.4.5.3.

Moms

Den momsmæssige behandling af mælkekvoter fremgår af afsnit D.A.4.1.4.

Værdiansættelse ved gaveoverdragelse

En gaves værdi efter BAL § 27, stk. 1, skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Se SKM2002.133.LSR, hvor handelsværdien for den overdragne mælkekvote skulle ansættes separat med udgangspunkt i den på tidspunktet for overdragelsen senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg mælk på Mælkekvotebørsen.

Landsskatteretten fandt dog, at handelsværdien af den overdragne mælkekvote på 867.814 kr. ved afgiftsberegningen kunne medregnes til nedrundet 867.000 kr.

Den overdragne mælkekvote var på tidspunktet for overdragelsen behæftet med en latent superafgift på 58.345 kr. Superafgiften skal, i mangel af anden aftale, betales af ejeren af mælkekvoten ved mælkeårets udgang. Det vil sige erhververen af kvoten. Landsskatteretten fandt derfor, at værdien af mælkekvoten, under de her foreliggende omstændigheder, skulle ansættes til skønsmæssigt 808.655 kr. (867.000-58.345).

Forpagtning

En mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten.

Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold er hos bortforpagteren.

Overdrages en mælkekvote i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, fordi bortforpagteren får beløbet.

Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.

Bemærk

Udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter er momspligtig, uanset at bortforpagtning sker sammen med jorden, jf. SKM2002.71.TSS og afsnit D.A.4.1.4

Superafgift

De mælkeproducenter, der overskrider deres mælkekvoter, skal betale superafgift.

Ved indkomstopgørelsen kan der fratrækkes superafgift, som vedrører beregningsperioden, der er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets udløb.

Hvis der inden indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af betalt superafgift, skal det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.

Mælkeafregninger

Regel

Indtægter eller tilgodehavender for levering af mælk skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor leveringen har fundet sted, jf. SL § 4.

Hvis statustidspunktet falder i en afregningsperiode.

Hvis afregningsperioden er 14 dage og derunder, skal kun de afregningsperioder, der er afsluttede på statustidspunktet, medregnes i indkomståret.

Hvis afregningsperioden er længere end 14 dage, skal der foretages en opdeling af afregningen, så de enkelte leveringer indtægtsføres i leveringsåret.

Tilbageholdt udligningsbeløb

I TfS 1987, 515 LSR havde en landmand, i forbindelse med optagelse som andelshaver i et mejeriselskab, betalt et såkaldt udligningsbeløb i stedet for kontant indskud, der var fastsat til 4,5 øre pr. kg leveret sødmælk, og som blev fratrukket ved afregningen. Landsskatteretten fandt, at udligningsbeløbet var en fradragsberettiget driftsudgift. Landmanden skulle derfor kun beskattes af de udbetalte nettobeløb for levering af mælk.

Udligningsbeløbet indgik i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til landmanden.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2002.133.LSR	Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. BAL § 27, stk. 1.
TfS 1987, 515 LSR	En landmand havde, i forbindelse med optagelse som andelshaver i et mejeriselskab, betalt et såkaldt udligningsbeløb i stedet for kontant indskud, der var fastsat til 4,5 øre pr. kg leveret sødmælk, og som blev fratrukket ved afregningen. Landsskatteretten fandt, at udligningsbeløbet var en fradragsberettiget driftsudgift. Landmanden skulle derfor kun beskattes af de udbetalte nettobeløb for levering af mælk. Udligningsbeløbet indgik i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til landmanden.