Hvad er mageskifte?
At mageskifte er at bytte fast ejendom eller dele heraf, og det sker oftest inden for familieforhold.
Regel
Tinglysning af et dokument om mageskifte er omfattet af hovedreglen i TAL § 4. Den variable afgift på 0,6 pct. betales af ejerskiftesummen for hver ejendom, der mageskiftes. Den faste afgift på ►1.660 kr.◄ betales kun for ét af de skøder, der tinglyses som led i mageskiftet.
Tinglysning af mere end ét skøde
Hvis der tinglyses mere end ét skøde, er det en betingelse for at blive fritaget for betaling af grundafgiften på ►1.660 kr.◄, at der afgives en erklæring om, at tinglysningen sker i forbindelse med et mageskifte.
Erklæringen er indsat i eTl og har følgende ordlyd:
- "Dette skøde tinglyses som led i mageskifte med den angivne ejendom"
Ved tinglysning af skøde for "den angivne ejendom" skal der betales grundafgift med ►1.660 kr.◄