Indhold
Dette afsnit handler om prisfastsættelsesmetoden den fri markedsprismetode, som på engelsk betegnes Comparable Uncontrolled Price Method, og som forkortes CUP. I dette afsnit anvendes betegnelsen CUP-metoden.
Afsnittet indeholder:
- Beskrivelse af CUP-metoden
- Anvendelse af CUP-metoden
- Fordele og ulemper ved CUP-metoden.
Beskrivelse af CUP-metoden
CUP-metoden og eksempler på anvendelse er beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.13 til 2.20.
Prisen for transaktioner mellem uafhængige parter udgør per definition markedsprisen. Ved CUP-metoden sammenlignes prisen for den kontrollerede transaktion derfor med prisen på en sammenlignelig, ikke kontrolleret transaktion.
De uafhængige transaktioner, som anvendes til prisfastsættelsen, skal være sammenlignelige. Der kan både være tale om den skattepligtiges egne køb eller salg af varer fra/til uafhængige, kaldet en intern CUP, eller det kan være køb eller salg af varer mellem to uafhængige virksomheder ofte kaldet en ekstern CUP.
Den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med den ikke kontrollerede transaktion, når en af to betingelser er opfyldt:
- Når forskellen mellem transaktionerne ikke har væsentlig indflydelse på prisen.
- Eller når det er muligt at justere for forskellene og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.
Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.14.
De forhold, der kan have betydning for prisen, er beskrevet i OECD's fem sammenlignelighedsfaktorer. Sammenligneligheden skal derfor vurderes i forhold hertil.
Metoden forudsætter, at der er stor produktlighed, fordi selv en mindre forskel mellem to produkter kan være med til at skabe en præference for det ene produkt frem for det andet, hvilket vil kunne afspejles i prisen. Det kan tilmed være meget svært at vurdere værdien af en forskel, hvorfor det kan være svært at justere herfor.
Se også
Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 ad 8) om anvendelse af sammenlignelighedsjusteringer.
Eksempel 1 - intern CUP
Dette eksempel viser en intern sammenlignelig transaktion, kaldet en intern CUP. Moderselskabet M sælger det samme produkt til både en forbundet part, i form af datterselskabet D, og en uafhængig køber.
En intern CUP vil som udgangspunkt være meget anvendelig som muligt sammenligningsgrundlag, da det nemt kan konstateres, om de pågældende varer eller ydelser er sammenlignelige. Det vil også være forholdsvis enkelt at afgøre, om der er forskelle i leveringsbetingelser mv. mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, og skatteyderen vil umiddelbart have de nødvendige data for at kunne korrigere for sådanne forskelle.
Hvis en intern CUP anvendes i prisfastsættelsen, skal der tages hensyn til de samme forhold, som hvis sammenligneligningsgrundlaget bestod af transaktioner mellem (for koncernen) uafhængige virksomheder. Virksomheden finder således ikke nødvendigvis en armslængdepris blot ved at sælge et begrænset parti til en uafhængig virksomhed. Omfanget af den kontrollerede transaktion kan fx også have betydning for sammenligneligheden.
Hvis der ikke er tale om det samme produkt, men blot lignende produkter, er det vigtigt at undersøge, om disse forskelle kan have betydning for prisfastsættelsen. Også ved den eksterne CUP må det undersøges, om der er forhold ud over selve produktet, som har indvirkning på prisen. Der henvises i den forbindelse til de øvrige 4 sammenlignelighedsfaktorer, der også er relevante i forhold til CUP-metoden.
Det kan eksempelvis være nødvendigt at se på om der er forskelle på de markeder, hvor produktet sælges, salgstidspunktet og i hvilke led i distributionskæden varen er solgt, fx detail- eller engrosleddet.
Hvis et eller flere af de ovennævnte forhold er meget forskellige, kan det have indflydelse på prisen, og det kan være nødvendigt at foretage justeringer.
Eksempel 2 - ekstern CUP
Dette eksempel viser en ekstern CUP. Her er tale om, at et produkt, som sælges fra et moderselskab M til et datterselskab D, kan prisfastsættes ud fra prisen på et tilsvarende produkt, som under tilsvarende omstændigheder sælges fra en uafhængig sælger til en uafhængig køber.
Se desuden OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.17 - 2.20 der giver en række eksempler på brugen af CUP-metoden.
Anvendelse af CUP-metoden
Fordi CUP-metoden er den mest direkte, skal den anvendes i alle tilfælde, hvor det er muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner. Metoden kan anvendes både for overdragelser af varer og ydelser samt immaterielle aktiver, hvis det immaterielle aktiv er overdraget til en ekstern part under tilsvarende økonomiske omstændigheder. Muligheden for at finde sammenlignelige transaktioner er størst, hvis virksomheden udover den koncerninterne handel også handler med uafhængige parter på samme vilkår - dvs. en intern CUP.
Det kan være vanskeligt i praksis at finde sammenlignelige transaktioner. Muligheden er størst for standardvarer, hvor produktegenskaberne ikke afviger væsentligt. Der kan fx være tale om et råvaremarked, hvor varerne omsættes på en børs.
Ved en standardvare forstås en vare, der udbydes af flere virksomheder, men som af køberne opfattes som ens - modsat en differentieret vare, hvor køberne opfatter varen som forskellig fra udbyder til udbyder, herunder specielt mærkevarer.
Selvom der er tale om helt sammenlignelige produkter, kan der alligevel være forskel på prisen, fx kan forskel på udbud og efterspørgsel på forskellige markeder påvirke prisen på en bestemt vare.
Fordele og ulemper ved CUP-metoden
Fordele er:
- Metoden er den mest direkte, og armslængdepriserne, der findes ved at bruge CUP-metoden, anses for at være de mest pålidelige.
- Metoden kan benyttes til at prisfastsætte både materielle og immaterielle aktiver samt ydelser.
- Det er forholdsvist enkelt at dokumentere armslængdepriser ved at anvende CUP-metoden, hvor der er tale om sammenlignelige produkter, markeder og vilkår.
- Analysen tager hensyn til begge parter i transaktionen.
Ulemper er:
- Det er ofte ikke muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige produkter, idet metoden kræver stor overensstemmelse mellem de varer og ydelser, der udveksles, fordi selv små produktforskelle ofte vil kunne have en væsentlig indflydelse på prisen på et produkt.
- Der mangler ofte data om sammenlignelige transaktioner.