Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsættelsesmetoden den transaktionsbestemte nettoavancemetode, som på engelsk betegnes Transactional Net Margin Method. I dette afsnit anvendes betegnelsen TNMM.

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af TNMM
  • Anvendelse af TNMM
  • Fordele og ulemper ved TNMM.

Beskrivelse af TNMM

TNMM-metoden og eksempler på anvendelse er beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.58 til 2.107.

TNMM tager udgangspunkt i nettoresultatet for en kontrolleret transaktion i forhold til et relevant nøgletal. Dette nøgletal kan fx være:

  • Nettoavance i forhold til omsætning
  • Nettoavance i forhold til omkostninger
  • Nettoavance i forhold til anvendte aktiver.

Disse nøgletal betegnes ofte som Profit Level Indicator (PLI).

Nettoavancen i forhold til den relevante PLI for den kontrollerede transaktion sammenlignes med en tilsvarende, sammenlignelig, uafhængig transaktion.

Referencen til den ikke uafhængige transaktion, der danner grundlag for den fastsatte armslængde-aflønning for den kontrollerede transaktion, kan kan både være virksomhedens egne sammenlignelige transaktioner med uafhængige parter (internt sammenlignelig) eller transaktioner med uafhængige parter, hvor virksomheden ikke selv er involveret (eksternt sammenlignelig).

Som udgangspunkt er det bedst at anvende internt sammenlignelige transaktioner. Dette skyldes, at de internt sammenlignelige transaktioner ofte vil involvere de samme produkter, samt tilsvarende funktioner, aktiver og risici.

Nettoavancen i TNMM er resultatet af virksomhedens primære drift i forhold til de kontrollerede transaktioner. Den opgøres derfor, som driftsresultatet af de kontrollerede transaktioner, dvs. bruttoavancen fratrukket kapacitets-/driftsomkostninger.

Den primære sammenlignelighedsfaktor for TNMM er virksomhedens funktioner, aktiver og risici. TNMM er ikke så følsom som RPM og Cost+ over for forskelle i funktioner mv., idet TNMM anvender nettoavancer og ikke bruttoavancer. Forskelle i funktioner, aktiver og risici har mindre betydning, når der sammenlignes på netto- og ikke bruttoavanceniveau. Dette skyldes, at anvendelsen af en nettoavancemetode indeholder en indirekte justering for forskelle i drifts- og kapacitetsomkostninger. Dette kan illustreres i nedenstående eksempel.

Eksempel

Dette eksempel viser, at anvendelse af en nettoavancemetode (TNMM) indeholder en implicit justering for forskelle i driftsomkostninger og bruttoavance.

 

Selskab 1

Selskab 2

Omsætning

100

100

Vareforbrug

70

60

Bruttoavance

30

40

Driftsomkostning

25

35

EBIT

5

5

 

 

 

EBIT margin

5%

5%

Brutto margin

30%

40%

Driftsomkostning/omsætning

25%

35%

TNMM-metoden tager således - i modsætning til de traditionelle metoder - højde for forskelle i funktionsintensiteten (i eksemplet illustreret som driftsomkostninger/omsætning).

En anden fordel er, at TNMM bedre tager højde for forskelle i anvendte regnskabsprincipper end de traditionelle metoder. Dette skyldes, at der ved opgørelse af nettoavancen er mindre betydningsfuldt om omkostningerne klassificeres som vareforbrug eller driftsomkostninger.

Metoden forudsætter dog stadig en vis sammenlignelighed mellem funktioner, aktiver og risici i den pågældende transaktion og i den eller de uafhængige sammenlignelige transaktioner, man vil benytte til prisfastsættelsen. Da sandsynligheden er størst for, at funktioner, aktiver og risici er ensartede, når der er tale om samme type virksomhed, vil det naturligvis være en fordel at foretage en søgning blandt virksomheder, der producerer eller handler med lignende produkter for hermed at reducere risikoen for at foretage en sammenligning på et forkert grundlag. Dette betyder dog ikke, at man eksempelvis ved at anvende TNMM kan fastsætte afregningspriser ud fra en beregning af et simpelt gennemsnit af indtjeningen i en konkret branche.

Teknikken ved at fastsætte armslængdepriser for kontrollerede transaktioner ved brug af TNMM svarer principielt til teknikken beskrevet i afsnittene om RPM og Cost+, blot er det nettoavancen og ikke bruttoavancen, som er grundlaget. Se afsnit C.D.11.2.2.2.3 om RPM og afsnit C.D.11.2.2.2.4 om Cost+.

Valg af profit level indicator (PLI)

Ved brug af TNMM skal virksomheden vælge, hvilket grundlag avancen skal sættes i forhold til - med andre ord hvilken profit level indicator (PLI) virksomheden skal anvende. Hvor den avance, som skal anvendes til prisfastsættelsen i RPM, sættes i forhold til omsætningen og i Cost+ sættes i forhold til produktionsomkostningerne, er der i TNMM flere muligheder.

Nettoavancen sættes i forhold til et passende grundlag, som for producenter fx kan være de totale driftsomkostninger fra primær drift. Avancen kan også sættes i forhold til de driftsfremmende aktiver fx for kapitalintensive virksomheder. Med driftsfremmende aktiver menes værdien af alle de aktiver, der anvendes inden for det relevante forretningsområde. For en salgsvirksomhed eller en distributør kan omsætningen anvendes som grundlag. I nogle situationer kan det være nødvendigt at skræddersy det enkelte nøgletal til den pågældende type virksomhed.

Hvis det er muligt, kan det være en god ide at anvende mere end ét nøgletal, så nøgletallene kan fungere som en ekstra bekræftelse på resultatet, specielt hvis det i nogle situationer kan være nødvendigt at anvende nøgletal, der ikke i den konkrete situation er optimale. Dette kan fx skyldes mangel på data.

Hvis der er væsentlige forskelle mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, og disse forskellige ville have indflydelse på de nøgletal, der anvendes til prisfastsættelsen, kan der eventuelt foretages justeringer for at mindske disse forskelle. Er justeringer ikke mulige, må det pågældende sammenlignelighedsgrundlag kasseres.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 om ni-trins processen og profit level indicator.

Anvendelse af TNMM

TNMM kan anvendes til at prisfastsætte både overdragelse af varer og ydelser.

TNMM-metoden tager udgangspunkt i den mest enkle af de forbundne parter, og en transaktion prisfastsættes ved at finde den avance, som en uafhængig virksomhed opnår ved at udføre de samme funktioner og påtage sig de samme risici under tilsvarende omstændigheder. Ved anvendelse af TNMM er det derfor afgørende, at der kan findes en avance ved transaktionen for både den uafhængige og den kontrollerede transaktion. Det betyder, at avancen, for den transaktionstype der skal dokumenteres, skal kunne segmenteres fra øvrige kontrollerede og ikke kontrollerede transaktionstyper. Det er i den forbindelse væsentligt, at der redegøres for allokering af omkostninger til de forskellige transaktionstyper, herunder ikke mindst omkostninger der ikke er direkte henførbare til de enkelte transaktionstyper (overhead omkostninger mv.)

Metoden tager udgangspunkt i den af parterne i den kontrollerede transaktion, som har de færreste eller mest enkle funktioner, fordi det dermed er relativt lettere at finde sammenlignelige data. Hvis en virksomhed  bidrager med værdifulde, unikke immaterielle aktiver eller at der i relation til aktiviteten udføres særlig komplekse funktioner vil disse forhold bevirke, at det vil være vanskeligt at finde sammenlignelige transaktioner.

I nogle tilfælde kan tilgængeligheden af sammenlignelige data imidlertid være afgørende for, hvilken af de forbundne parter der tages udgangspunkt i ved prisfastsættelsen.

I praksis anvendes ofte databaseundersøgelser til at finde sammenlignelige data. TNMM er dog mere anvendelig end de traditionelle metoder, hvis der ikke findes et perfekt sammenligningsgrundlag, idet metoden indeholder en implicit justering for forskelle i funktionsintensiteten. Derudover vil mulige forskelle i regnskabspraksis og klassifikation af regnskabsposter være af mindre betydning.

Ved anvendelse af TNMM bruges der, som udgangspunkt, data for en flerårig periode. Anvendelse af data fra flere år vil udjævne effekten af forskelle over en periode. Anvendelsen af data for en flerårig periode gælder både for de transaktioner, som skal dokumenteres, og de transaktioner der anvendes i sammenlignelighedsanalysen. Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) kapitel III om Multiple Year Data og pkt. 2.65.

Fordele og ulemper ved TNMM

Fordele er:

  • Der stilles ikke de samme krav til sammenlignelighed med hensyn til produktegenskaber og funktioner, aktiver og risici, som gælder for de traditionelle transaktionsbestemte metoder.
  • Der er ikke de samme problemer med at klassificere omkostninger eksempelvis som variable produktionsomkostninger eller som faste kapacitetsomkostninger, når metoden anvender nettoavancen til prisfastsættelsen.

Ulemper er:

  • Det kan være vanskeligt at henføre de omkostninger, der relaterer sig til den kontrollerede transaktion, ved opgørelsen af nettoavancen.
  • Det kan til tider være vanskeligt at fremskaffe de kvalitative oplysninger vedrørende de uafhængige virksomheders sammenlignelige transaktioner, der dokumenterer sammenligneligheden til den kontrollerede transaktion.
  • TNMM er ensidig og ser dermed kun på den ene part i transaktionen.