Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse af afgift af elektricitet.

Afsnittet indeholder:

Regel og lovgrundlag
Afgiftsformer og -satser
Forbrug af elektricitet til proces
Godtgørelse af eldistributionsbidrag
Elpatronordningen
Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme mv.
Varme og varmt brugsvand til procesformål
Elvarmesats
Elbiler
Blandede aktiviteter i relation til bilagsvirksomheder
Måling og fordeling af forbrug af elektricitet
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3 "Elektricitet".

Regel og lovgrundlag

Momsregistrerede virksomheder har adgang til hel eller delvis godtgørelse af afgift af elektricitet, der er anvendt til procesformål i virksomheden.

Der kan også ydes en mindre godtgørelse for afgift af elektricitet, der er anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling - se nedenfor i afsnittet "Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling".

Bestemmelserne om godtgørelse af afgift efter elafgiftsloven findes i ELAL § 11, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i ELAL § 11, stk. 2-20, og §§ 11 a - d.

ELAL § 11, stk. 2, henviser til bilag 1 til elafgiftsloven, hvor der anføres en række momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift. Det drejer sig om følgende momsregistrerede virksomheder:

Advokater
Arkitekter
Bureauer) fx. vagtbureauer, ægteskabsbureauer, reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører periodiske edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau. Rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration er ikke omfattet af bilaget
Forlystelser, fx teaterforestillinger biografforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande. Bowlingbaner anses ikke for omfattet af begrebet forlystelser, når bowlingfaciliteterne opfylder både de nationale og de internationale krav til størrelse og indretning, så der kan afvikles egentlige sportskonkurrencer på anlægget. I så fald anses bowlingaktiviteten for at være en sportsaktivitet
Landinspektører
Mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom
Reklame
Revisorer
Rådgivende ingeniører
Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.

Siden 1. januar 2012 har disse momsregistrerede virksomheder dog haft mulighed for at få delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling, selv om afgift af energiforbrug til disse formål som udgangspunkt ikke kan godtgøres. Den delvise godtgørelse gælder også for øvrige momsregistrerede virksomheder.

Se også

Nedenstående afsnit om godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling
afsnit E.A.4.6.13 om fordeling og måling af energiforbrug.

Afgiftsformer og -satser

Forbrug af elektricitet pålægges følgende afgifter:

Energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau)
Energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh
Eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Tillægsafgift 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau).

Forbrug af elektricitet til proces

Virksomheders forbrug af elektricitet til fx

drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr
belysning
pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler

kan anses for at være elektricitet, der er anvendt til procesformål.

Der ydes ingen godtgørelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Det samme gælder for godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se ELAL § 11, stk. 3, 1, 3 og 4. pkt.

Undtaget herfra er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Se ELAL § 11, stk. 3, 2. pkt.

I forbindelse med vurderingen af om et rumvarmebehov er kortvarigt eller mere permanent, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om forbrug af elektricitet til supplerende rumvarme i meget kolde perioder, hvor et eksisterende varmeforsyningsnet ikke kan dække behovet for rumvarme, eller om der opvarmes lokaler, hvor der almindeligvis ikke er behov for varme.

Opvarmning af lokaler, hvor der er et grundlæggende varmebehov, fx hotelværelser og hytter, kan ikke anses for kortvarigt, selv om lokalet kun opvarmes i udlejningsperioden, fx et par dage ad gangen.

Godtgørelse kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt brugsvand, eller som virksomheden leverer til andre. Se ELAL § 11, stk. 3, nr. 5.

Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Se ELAL § 11, stk. 3, nr. 6.

Se også

Se også afsnit

E.A.4.6.3.2 om komfortkøling.
E.A.4.6.4 om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.
E.A.4.6.5 om bundfradrag i betaling af CO₂-afgift.
E.A.4.6.13.5 om måling ved komfort- og proceskøling.

Godtgørelse af elafgift

Momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse af afgift betalt efter elafgiftsloven, med mindre der er tale om elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Godtgørelsen nedsættes xfor perioden 1. februar 2013 til og med 31. december 2013 med 2,1 øre pr. kWh.x xmed 3,6 øre pr. kWh (2015-niveau). For 2013-2014 nedsættes godtgørelsen medx

xI 2010, 2011 og 2012 udgjorde nedsættelsen henholdsvis 1,6 øre pr. kWh, 1,6 øre pr. kWh og 3,0 øre pr. kWh.x

xI perioden 2010 til og med 31. januar 2013 udgjorde nedsættelsen følgende pr. kWh:x

År/periode	Nedsættelse af godtgørelse
2010	1,6 øre/kWh
2011	1,6 øre/kWh
2012	3,0 øre/kWh
1.1.-31.1.2013	3,5 øre/kWh

x2013: 3,5 øre pr. kWh x

x2014: 3,5 øre pr. kWh.x

xFra 2016 reguleres satsen efter MINAL § 32 ax.

Dette gælder ikke for jordbrug, gartnerier og skovbrug mv. eller for virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. For jordbrug, gartnerier og skovbrug mv. sker der slet ingen nedsættelse af godtgørelsen, mens bilagsvirksomheder ikke kan opnå godtgørelse. Se i øvrigt ovenfor i dette delafsnit.

Godtgørelse af eldistributionsbidrag

For eldistributionsbidraget sker godtgørelsen dels som en almindelig godtgørelse på 3 øre pr. kWh og dels som en forhøjet godtgørelse på yderligere 1 øre pr. kWh til i alt 4 øre pr. kWh.

Almindelig godtgørelse af eldistributionsbidrag

Der ydes en godtgørelse på 3 af de 4 øre pr. kWh, dvs. at 75 pct. af bidraget kan godtgøres virksomheden i samme omfang, som virksomheden kan få godtgjort elafgiften.

Godtgørelsen følger reglerne for godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder.

Godtgørelsen af eldistributionsbidraget skal ske sammen med godtgørelsen af elafgift i momsangivelsens rubrik for Elafgift.

Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er det også rubrikken for 'Elafgift' på anmodningsblanket 23.001, der skal anvendes.

Forhøjet godtgørelse af eldistributionsbidrag

Virksomheder, som er berettigede til godtgørelse af elafgift, og som har et samlet forbrug, der overstiger 15 mio. kWh pr. kalenderår, kan få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for den del af forbruget, som ligger ud over 15 mio. kWh. Det betyder, at virksomheder, som i det foregående kalenderår har haft et forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mio. kWh, for hver periode kan opnå yderligere godtgørelse på 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr. måned. Se ELAL § 11. stk. 15.

En virksomhed skal i denne sammenhæng forstås som en juridisk enhed.

Der kan derfor ikke ske samlet beregning af det årlige forbrug for flere virksomheder, som angiver og afregner moms mv. på ét CVR- eller SE-nummer (fællesafregning).

For en juridisk enhed (virksomhed), som anvender flere SE-numre (delregistreringer), kan virksomheden anvende det samlede forbrug for delregistreringerne ved opgørelsen af virksomhedens samlede elforbrug.

Hele elforbruget, herunder også elektricitet anvendt til rumvarme, kan regnes med både ved opgørelsen af det årlige forbrug og ved opgørelse af det forbrug, for hvilket virksomheden kan opnå godtgørelse af den sidste øre.

Ved opgørelsen af det samlede forbrug kan der ikke medregnes el til produktion af el.

Virksomheder, der producerer elektricitet, og som er berettigede til at få godtgørelse efter elafgiftsloven, kan få godtgjort den fulde el-afgift af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der anvendes direkte til produktion af elektricitet.

Der skal ved kalenderårets udløb ske en samlet opgørelse af virksomhedens forbrug af elektricitet. Der skal herefter ske en regulering af godtgørelsen af 1-øren af eldistributionsbidraget, hvis virksomheden har haft løbende godtgørelse i en del af årets måneder.

Virksomheder, som ikke har haft løbende godtgørelse, men som har brugt over 15 mio. kWh inden for et kalenderår, skal beregne godtgørelsen af 1-øren ved kalenderårets udløb.

Elpatronordningen

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet, samt værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven, kan få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Se ELAL § 11, stk. 17.

En virksomhed har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Se ELAL § 11, stk. 18.

Satserne for godtgørelse af elafgift efter elpatronordningen fremgår af bilag 5 til elafgiftsloven.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.9 om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen).

Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme varmt brugsvand og komfortkøling

Fra den 1. januar 2012 har det været muligt for momsregistrerede virksomheder at få delvis godtgørelse af elafgiften for forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. Adgangen gælder også for virksomheder, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (eksempelvis advokater, revisorer, virksomheder med forlystelser mv.).

Ved lov nr. 1395 af 23. december 2012 blev satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling forhøjet for perioden 2013-2015.

Satserne for godtgørelse af elafgift til rumvarme mv. udgør følgende i perioden 2013-2015:

2013

2014

2015

Godtgørelse af elafgift, øre/kWh

41,3

42,0

42,9

Fra 2016 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. MINAL § 32 a.

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i 2012 11,8 øre pr. kWh.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.4 om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.

Varme og varmt brugsvand til procesformål

I ELAL § 11, stk. 4, sker der en modifikation af bestemmelserne i ELAL § 11, stk. 3, vedrørende rumvarme og varmt brugsvand, idet ELAL § 11, stk. 4, - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til godtgørelse for afgift af varme og varmt brugsvand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Elvarmesats

Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elmåleren fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal ved beregning af godtgørelsen af elafgift, bruge den særlige elvarmesats. Se afsnit E.A.4.3.6 om den særlige elvarmesats.

Elbiler

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift.

For virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, var det afgørende spørgsmål, hvornår elektriciteten anses for at være forbrugt. Problemstillingen var, om elforbruget sker, når batterier til el-biler oplades, eller om elforbruget sker, når batterier til el-biler aflades. Hvis elektriciteten forbruges ved opladningen af batterier til el-biler, er det virksomheder, der oplader batterier til el-biler, der forbruger elektriciteten. Hvis elektriciteten forbruges ved afladningen af batterier til el-biler, det vil sige, når virksomhedernes kunder anvender el-bilerne, er det derimod kunderne, der forbruger elektriciteten.

Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen af batterier til el-biler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til batterier til el-biler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler. Det er en forudsætning, at det er virksomhedens elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til el-biler finder sted.

En virksomhed, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, er omfattet af reglerne om godtgørelse af elafgift. Virksomheden kan få godtgjort afgift af den elektricitet, der er forbrugt til opladning af batterier til el-biler.

Ved lov 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012 er det præciseret, at gældende regler for godtgørelse af elafgift omfatter alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler, når opladningen sker på ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning eller risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer. Lovændringen præciserer, at alle aktører inden for elbilbranchen omfattes af afgangen til godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer.

Præciseringen gælder fra den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsret for moms for elektricitet og varme. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder.

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.

Blandede aktiviteter i relation til bilagsvirksomheder

Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for (bilag 1 til elafgiftsloven), kan opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, hvor virksomheden kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i trykkeriet.

Hvis forbruget måles ved hjælp af én måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling. Hvis forbruget til de enkelte aktiviteter måles, anvendes dette som grundlag for fordelingen af elforbruget.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.3.2 om godtgørelse af afgift af elektricitet og især afsnittet vedrørende momsregistrerede virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven.

Måling og fordeling af forbrug af elektricitet

Hvis samme anlæg eller ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling samt procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at der skal ske måling af den energi, der bruges til procesformål.

Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se afsnit E.A.4.6.13.7.

Se også

Se også afsnit

E.A.4.6.13 om fordeling og måling af energiforbrug
E.A.4.6.14 om krav til målere af energiforbrug.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.654.HR	Sagen drejede sig om, hvorvidt en række feriehoteller/feriecentre som efter ELAL § 11 og VANDAL § 9 (som affattet før 01/01 2005) var berettiget til afgiftsgodtgørelse for forbruget af elektricitet og vand i forbindelse med driften af hotellernes/feriecentrenes vandlande. Under hensyn til ordlyden af bestemmelserne i ELAL § 11, stk. 2, og VANDAL § 9, stk. 2 - således som disse bestemmelser måtte fortolkes navnlig på baggrund af forarbejderne til vandafgiftsloven - fandt Højesteret, at driften af de pågældende badelande måtte anses for at være omfattet af begrebet "forlystelser", jf. de til lovene hørende bilag. Uanset at badelandene var etableret med henblik på at udgøre en integreret del af hotel- og feriecentervirksomhederne, var appellanterne som følge heraf efter stk. 2 i de nævnte bestemmelser afskåret fra at opnå godtgørelse af el- og vandafgifter. Ingen godtgørelse.
SKM2004.386.HR	En landboforenings ydelser i form af rådgivnings- og andre service- og tjenesteydelser blev anset for at være omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Højesteret henviste til, at det fremgår af Højesterets dom gengivet i SKM2001.488.HR, at det afgørende for, om der kan ske godtgørelse af el- og CO₂-afgift, er, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser. Ingen godtgørelse.
SKM2001.488.HR	Højesteret fastslog, at en virksomhed, der afsætter service- og tjenesteydelser i modsætning til produktion eller afsætning af fysiske varer, skal anses som et bureau, hvis ydelser efter bilag 1 til elafgiftsloven ikke gav adgang til godtgørelse af afgift. Virksomheden havde derfor ikke krav på hel eller delvis godtgørelse af elafgift eller kuldioxidafgift. Se ELAL § 11, stk. 2.
Landsretsdomme
SKM2007.562.VLR	En campingplads var afgiftspligtig af elforbrug i et tilknyttet vandland. Vestre Landsret fandt, at vandlandet var omfattet af bl.a. begreberne "forlystelser" i bilagene til ELAL § 11, stk. 2, og den dagældende VANDAL § 9, stk. 2. Campingpladsen var også afgiftspligtig af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning, fordi campingpladsen ikke havde godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der var forbrugt til disse godtgørelsesberettigede formål. Ingen godtgørelse.
SKM2005.38.VLR	En virksomhed udøvede Telemarketings- og Voice Response aktiviteter. Telemarketingsydelserne bestod i telefonisk markedsføring og telefonsalg samt opfølgning herpå, og Voice Response aktiviteten bestod i maskinel telefonbetjening for virksomhedens kunder samt opfølgningsopgaver i forbindelse hermed. Vestre Landsret lagde til grund, at de pågældende ydelser måtte karakteriseres som service- og tjenesteydelser. Da virksomheden anvendte edb som et naturligt hjælpemiddel til udførelsen af virksomhedens ydelser, fandt Vestre Landsret ikke grundlag for at karakterisere ydelserne som helt eller delvist edb-mæssige produktionsopgaver. Vestre Landsret fandt heller ikke grundlag for at anse virksomheden for at være et edb-bureau. I overensstemmelse med Højesterets domme i SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR, fandtes virksomheden herefter ikke berettiget til godtgørelse efter ELAL § 11 og CO2AL § 9.
SKM2004.226.VLR	Et badeland var bygningsmæssigt integreret i et hotel og udgjorde en integreret del af de tilbud, som hotellet ydede sine gæster. Badelandet var imidlertid ikke en forudsætning for hotellets drift og var samtidig et tilbud, der i vidt omfang blev benyttet af andre end hotellets gæster. På denne baggrund og sammenholdt med karakteren af badelandet fandt Vestre Landsret, at badelandet måtte anses for at være en forlystelse og dermed være omfattet af listen over virksomhed, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af afgift, jf. ELAL § 11, stk. 2, og det til bestemmelsen hørende bilag 1.
SKM2003.462.ØLR	I overensstemmelse med et svar fra skatteministeren til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg under lovforslagets behandling lagde Østre Landsret til grund, at "bureauvirksomheder" i den forstand, hvori udtrykket "bureauer" benyttes i bilaget til elafgiftsloven, må forstås som "virksomheder, der udøver selvstændige servicefunktioner". Østre Landsret fandt, at denne definition også omfatter virksomheder, der yder rådgivning i form af managementkonsulentydelser, og at hverken en sproglig vurdering af udtrykket "bureauer" eller de eksempler på bureauvirksomheder, der angives i det omtalte ministersvar, giver tilstrækkeligt belæg for, at servicefunktionerne skal være af praktisk karakter og ikke kan bestå i rådgivning. At det ikke havde været meningen at holde rådgivningsvirksomhed uden for bilaget til elektricitetsafgiftsloven, var efter Østre Landsrets opfattelse også i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 2, (nemlig, at de virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, i almindelighed ikke skulle friholdes fra afgiften), og med forarbejderne til den identiske bestemmelse i VANDAL § 9. Østre Landsret fandt ikke, at det var godtgjort, at der efter fast administrativ praksis gives tilbagebetaling af elafgiften for så vidt angår rådgivningsydelser vedrørende edb. Østre Landsret gav på den baggrund SKAT medhold i, at virksomheden hverken var berettiget til hel eller delvis tilbagebetaling af elektricitetsafgift.
Landsskatteretskendelser
xSKM2013.297.LSRx	xEnergi anvendt til køling af laboratorier blev ikke anset for komfortkøling. Kølingen foregik alene under hensyn til det i disse lokaler udførte arbejde, herunder laboratorieundersøgelser, lægemidler og udstyr. For så vidt angår serverrum og fryserum blev kølingen udelukkende foretaget under hensyn til det i disse lokaler placerede udstyr, idet der alene blev foretaget kortvarigt ophold i disse lokaler. Den anvendte energi blev derfor ikke anvendt til komfortformål.x	xLandsskatterettens kendelse vil blive ledsaget af et genoptagelsesstyresignal.x
SKM2011.179.LSR	Selskab blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af elafgift, da selskabets aktivitet blev anset for at vedrøre ydelser nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2. Selskabets aktivitet bestod i at sælge licensrettigheder til selskabets ERP-system og dertil knyttede ydelser i form af service og support, konsulentbistand, undervisning mv. Selskabets aktivitet kunne ikke anses for omfattet af den i praksis udviklede undtagelse vedrørende edb-bureauvirksomhed, da der ikke var tale om afsætning af egentlige edb-serviceydelser.
SKM2011.178.LSR	Et selskab, hvis aktivitet bestod i drift af edb-systemer for flyselskaber, blev anset for berettiget til godtgørelse af elafgift efter ELAL § 11, stk. 1, idet selskabets aktivitet i det hele blev anset for omfattet af den i praksis udviklede undtagelse vedrørende edb-bureauvirksomhed. Selskabets aktivitet kunne ikke for en del anses at vedrøre ydelser som nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2. Der var således ikke i afgiftsmæssigt henseende grundlag for at udskille en del af selskabets aktivitet som almindelig bureauvirksomhed.
SKM2009.237.LSR	Et selskab, der drev forlystelsespark mv. var ikke afgiftspligtig af egenproduceret elektricitet anvendt til rumvarme mv. omfattet af ELAL § 11, stk. 3.
SKM2008.670.LSR	Et selskab, der drev virksomhed inden for internetsikkerhed, var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift af el anvendt til drift af edb-materiel og andet materiel med direkte betydning for edb-driften.
SKM2006.174.LSR	Et bladhus var berettiget til godtgørelse af energiudgifter vedrørende forbrug af elektricitet til egne lysreklamer, der var opstillet på lejede pladser på andres ejendomme. Se ELAL § 11, stk. 1, 2 og 15 samt CO2AL § 9, stk. 1.
SKM2004.500.LSR	Energiforbrug vedrørende fællesarealer og -faciliteter i udlejningsejendomme blev anset for forbrugt af udlejer og dermed godtgørelsesberettiget efter ELAL § 11, stk. 1.
SKM2004.289.LSR	Et nyhedsbureau blev ikke anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, fordi virksomheden var på linje med en avisredaktion. Se ELAL § 11 og CO2AL § 9.
SKM2003.580.LSR	Landsskatteretten fandt, at en virksomheds forskellige aktiviteter kunne udøves selvstændigt og uafhængigt af hinanden, ligesom aktiviteterne hver især blev anset som momspligtige. Ved afgørelsen af om aktiviteterne var omfattet af bilaget til elafgiftsloven, måtte hver aktivitet derfor vurderes for sig. Landsskatteretten fandt, at aktiviteterne "Serviceeftersyn og kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler" "Lovpligtigt energieftersyn på fast ejendom Energimærkeordningen)" "Sekretariat for Miljøstyrelsen i forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder, specielt vedrørende 2 mærker" var omfattet af bilaget, hvorfor klageren ikke var berettiget til godtgørelse af energiafgift vedrørende disse. Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at aktiviteten "Forskningsvirksomhed" var omfattet af bilaget. Som følge heraf var klageren berettiget til godtgørelse af energiafgift vedrørende denne aktivitet. Endelig havde SKAT også anerkendt, at klageren var berettiget til tilbagebetaling vedrørende aktiviteten "Undersøgelser i forbindelse med miljøfarlige stoffer mv.". Se ELAL § 11, stk. 2, og CO2AL § 9, stk. 4.
SKM2003.569.LSR	Anvendelsen af elektricitet i fritstående el-radiatorer opstillet i udlejningshytter på en campingplads, blev ikke anset for omfattet af ELAL § 11. stk.3. Anvendelsen af elektricitet til drift af pumper i forbindelse med Put & Take fiskeri blev anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven som forlystelse.
SKM2003.428.LSR	En aktivitet med oversættelsesvirksomhed skulle anses for et bureau omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Klageren var derfor ikke berettiget til tilbagebetaling af afgift.
SKM2002.374.LSR	Klageren drev oversættelsesvirksomhed. Han blev anset for berettiget til forholdsmæssigt fradrag for moms af udgifter til opførelse af en ejendom, der delvis tjente som virksomhedens erhvervslokaler, samt fuldt fradrag for moms af udgifter til reparation af en fuldt ud erhvervsmæssigt anvendt ejendom. En varebil blev ikke anset for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, hvorfor fradrag for moms blev nægtet. Der blev anerkendt forholdsmæssigt fradrag for moms af en tyverialarm i den blandet benyttede ejendom. Oversættelsesvirksomheden blev anset for en bureauvirksomhed omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, således at den ikke var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift.
SKM2002.171.LSR	Et selskab, der opstillede læskærme ved busholdepladser, reklamesøjler og lignende, og som afholdt alle omkostninger til opsætning og drift mod at få retten til at udleje reklamepladsen på det opstillede udstyr, blev anset for at drive udlejningsvirksomhed og ikke bureauvirksomhed. Selskabet var derfor ikke omfattet af bilaget til el-afgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2.
SKAT
SKM2009.739.SR	Skatterådet afgjorde, at et selskab kunne få godtgjort elafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, hvor der som led i en all-inclusive aftale skete udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr, når udlejningen ifølge aftale med kunden skete inklusive udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat pris. Udstyret var ejet og lejet scene- billed-, lyd- og lysudstyr; affugtere og varmelegemer blev anvendt til udtørring af bygninger; lys, varme, affugtere og skurby faciliteter, der blev anvendt i et byggeprojekt; og lys, varmekanoner, affugtere mv. som blev anvendt til udbedring af en brandskade. I alle situationer blev forbrugskriteriet lagt til grund, jf. ELAL § 11, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at forbruget skal foregå som led i en særlig kvalificeret produktionsproces. Selskabet kunne af samme grund ikke få godtgjort elafgift, når der forelå en mulighed for, at eksterne håndværkere kunne trække elektricitet til deres håndværktøj mv., når denne elektricitet blev produceret på selskabets generator. Der kunne heller ikke gives godtgørelse, hvis skurby faciliteterne var ejet af andre end selskabet selv.