Indhold

Dette afsnit handler om opgørelse af det elforbrug, som giver ret til godtgørelse af energispareafgift af elektricitet forbrugt til vækstlys.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Valg af opgørelsesmetode
  • Krav til dokumentation
  • Naturlig indstråling og delkvoter
  • Dokumentation for naturlig indstråling.

Lovgrundlag

I medfør af den (dagældende) CO2-afgiftslov er bl.a. udstedt BEK nr. 688 af 19/08 2002 "Bekendtgørelse om opgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys" (CO2-afgift af elektricitet benævnes i dag energispareafgift).

Valg af opgørelsesmetode

Væksthusgartneriet skal for hvert kalenderår vælge en opgørelsesmetode, som skal bruges til at beregne den forhøjede godtgørelse i det aktuelle kalenderår. Der kan ikke skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.

Der findes to metoder til opgørelse af energispareafgift af elektricitet til vækstlys:

  • Opgørelse efter planternes art og det naturlige lysindfald
  • Opgørelse efter beregning.

Se ovennævnte BEK nr. 688 af 19/08 2002 om de tekniske krav til opgørelse af godtgørelsesberettiget energispareafgift.

Krav til dokumentation

Til dokumentation af det godtgørelsesberettigede beløb skal væksthusgartneriet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser. Væksthusgartneriet skal også kunne tilrette sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af godtgørelsesbeløbet. ELAL § 11 a, stk. 9 og 10, og GASAL § 11, stk. 2 og 3, gælder også på dette område.

Naturlig indstråling og delkvoter

Ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede energispareafgift skal der tages hensyn til antallet af timer, hvor effekten af det faktiske daglige sollys udgør mindst et antal Watt pr. kvadratmeter (W/m2).

Den faktiske solbelysning (global indstråling) opgøres på baggrund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) timemålinger af den globale stråling på målestationer ud over landet. Se § 4 i BEK nr. 688 af 19/08 2002.

Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) optrykker i erhvervsgartnernes ugeblad Gartner Tidende en vækstlyskvote for hver plantekategori for hver af de nævnte målestationer i den pågældende opgørelsesperiode. Vækstlyskvoten udtrykker det antal kWh pr. m2 for de forskellige plantekategorier, som der kan opnås forhøjet godtgørelse for i en måned.

Vækstlyskvoten er udtryk for det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug af elektricitet pr. m2 med fradrag for den naturlige indstråling. Der kan blive tale om at anvende delkvoter i tilfælde af kulturskifte eller perioder med udyrkede arealer. Oplysninger om delkvoter fås hos DEG.

Dokumentation for naturlig indstråling

Dokumentation for beregningen af den naturlige indstråling skal på forlangende forevises SKAT. Dokumentationen kan evt. bestå i den beregning af vækstlyskvoten, som DEG offentliggør, så det enkelte gartneri ikke selv skal abonnere på oplysningerne fra DMI. Gartnerier kan dog også selvstændigt indhente oplysningerne fra DMI.

Den forhøjede godtgørelse af energispareafgift af elektricitet til vækstlys kan således opgøres enten ud fra oplysninger om naturlig indstråling fra DMI eller ud fra oplysninger om vækstlyskvote fra DEG.

For det antal kWh, der betragtes som anvendt til væksthuse, ydes der en godtgørelse på 57,3 pct.

Hvis det faktisk målte elforbrug til vækstlys er mindre end det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug, er det kun det målte elforbrug, der betragtes som proces. Der kan ikke ske overførsel til efterfølgende perioder.

Eksempler

Eksempler på elforbrug, der kan regnes med som elforbrug i gartneriet opgjort efter CO2AL § 9, stk. 10 og 11, er el til

  • drift af pumper
  • drift af et kraftvarmeanlæg
  • ventilation
  • almindeligt lys
  • køling og lignende.

For at medregne el til drift af varmecentral og drift af kraftvarmeanlæg skal den producerede varme bruges i gartneriet. Dvs., at der skal være en naturlig sammenhæng mellem elforbruget ved varmefremstillingen og forbruget af varme i gartneriet. Der kan herved ses bort fra, at en mindre del af den producerede varme bruges til at opvarme en privatbolig.

Hvis der leveres varme til andre end gartneriet, fx til et andet gartneri eller et lokalt varmeforsyningsselskab, skal elforbruget i varmecentralen/kraftvarmeanlægget nedsættes forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den totale varmeproduktion og varme leveret til anden anvendelse end i gartneriet. Den beregnede andel af elforbruget trækkes fra gartneriets samlede elforbrug.

Eksempler på elforbrug, der ikke kan regnes med, er elforbrug

  • i en privatbolig
  • i fx elradiatorer og varmepumper til varmefremstilling og elforbrug i elvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand
  • til andre former for erhverv mv. og aktiviteter, der ikke knytter sig direkte til gartneriet. Det gælder fx elforbrug i en landbrugsvirksomhed - der drives sammen med gartneriet
  • i en varmecentral eller i et kraftvarmeanlæg organiseret i en anden juridisk enhed end gartneriet. Det gælder fx også, hvis to eller flere gartnere sammen har etableret et kraftvarmeanlæg i fx et aktie- eller et anpartsselskab. Det er uden betydning, at hele varmeproduktionen leveres til de pågældende gartnere.