Indhold
Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige vareområde, som er omfattet af reglerne i CHOAL § 22, stk. 1, samt de dertil hørende afgiftssatser.
Afsnittet indeholder:
- Varer omfattet af dækningsafgift
- Afgiftssatser for dækningsafgift
- Tidligere afgiftssatser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Bemærk
Det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftsloven omfatter chokolade, sukkervarer og nødder (råstofafgift) samt dækningsafgift af disse produkter. Se CHOAL §§ 1, 19 og 22.
Der er udarbejdet et særskilt afsnit om afgift af chokolade- og sukkervarer. Se afsnit E.A.2.3.
Varer omfattet af dækningsafgift
Afgiftspligten omfatter varer under toldtarifpositionerne 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2105, 2106 og 2202, der indføres eller modtages fra udlandet, og som ikke i sig selv er chokolade- eller råstofafgiftspligtige, men som indeholder chokolade- eller råstofafgiftspligtige bestanddele.
Eksempler: Dækningsafgiftspligtige varetyper
Følgende varetyper er eksempler på varer med afgiftspligtige bestanddele, der er tariferet under de toldtarifpositioner, som er omfattet af dækningsafgiftspligten.
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, fx visse pulvere til tilberedning af kakaodrikke, creme, desserter og lignende
|
Pos. 1806
|
Tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, stivelse, maltekstrakt, mælk eller mejeriprodukter, fx visse pulvere
|
Pos. 1901
|
Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter, fx corn flakes; korn (kerner), undtagen majs, forkogt eller på anden måde tilberedt, fx visse morgenmadsprodukter
|
Pos. 1904
|
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, fx isvafler og kræmmerhuse; oblater og lignende varer af mel eller stivelse
|
Pos. 1905
|
Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, fx kokosmiks (Jordnøddesmør er undtaget fra afgiftspligten)
|
Pos. 2008
|
Konsum-is
|
Pos. 2105
|
Tilberedte næringsmidler, fx visse pulvere og sammensatte tilberedninger
|
Pos. 2106
|
Drikkevarer, fx kakaomælk
|
Pos. 2202
|
Eksempler: Afgiftspligtige ingredienser
Følgende ingredienser er eksempler på chokolade- eller råstofafgiftspligtige bestanddele:
- Kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør, chokolade
- Lakrids, tyggegummi,
- Mandler, nødder, abrikoskerner, ferskenkerner, jordnødder
- Masser fremstillet af mandler, nødder, abrikoskerner og ferskenkerner.
Eksempel: Dækningsafgiftspligtigt produkt
En virksomhed importerer ispinde som indeholder tyggegummi. Ispindene er omfattet af toldtariffens pos. 2105 (konsum-is), og er derfor ikke i sig selv chokolade- eller råstofafgiftspligtige. Ispindenes bestanddel af tyggegummiet er omfattet af chokoladeafgiften efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 5, og der skal derfor betales dækningsafgift af ispindenes indhold af tyggegummi.
Bemærk
Jordnøddemasse/-pasta er dog ikke omfattet af råstofafgiftspligten og dermed heller ikke af dækningsafgiftspligten. Se SKM2002.643.LSR.
Afgiftssatser for dækningsafgift
Dækningsafgiften betales ved indførslen eller modtagelse fra udlandet - også af virksomheder, der er registreret efter chokoladeafgiftsloven - og beregnes på grundlag af vægten af de i varerne indeholdte afgiftspligtige bestanddele efter følgende satser:
Kokos
|
5,49 kr. pr. kg
|
Behandlede jordnødder
|
10,99 kr. pr. kg
|
Andre sukkerholdige bestanddele
|
24,61 kr. pr. kg
|
Andre sukkerfrie bestanddele
|
20,93 kr. pr. kg
|
De aktuelt gældende satser følger af overgangsbestemmelserne i lov nr. 924 af 18. september 2012.
Virksomheder, som ønsker at anvende satsen for sukkerfrie varer, skal kunne fremlægge dokumentation for, at varen opfylder betingelserne herfor. Er virksomheden ikke i stand til at fremlægge denne dokumentation, skal afgiften beregnes efter satsen for sukkerholdige produkter. Se CHOAL § 22, stk. 9.
Tidligere afgiftssatser
Dækningsafgiften har tidligere udgjort:
1.1.2012-31.12.2012
|
|
Kokos
|
5,30 kr. pr. kg
|
Behandlede jordnødder
|
10,60 kr. pr. kg
|
Andre sukkerholdige bestanddele
|
23,75 kr. pr. kg
|
Andre sukkerfrie bestanddele
|
20,20 kr. pr. kg
|
1.1.2010-31.12.2011
|
Kokos
|
5,30 kr. pr. kg
|
Behandlede jordnødder
|
10,60 kr. pr. kg
|
Andre sukkerholdige bestanddele
|
17,75 kr. pr. kg
|
Andre sukkerfrie bestanddele
|
14,20 kr. pr. kg
|
1.1.1998-31.12.2009
|
Kokos
|
4,25 kr. pr. kg
|
Behandlede jordnødder
|
8,50 kr. pr. kg
|
Andre sukkerholdige bestanddele
|
14,20 kr. pr. kg
|
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretten
|
SKM2002.643.LSR.
|
Der skulle ikke opkræves dækningsafgift efter chokoladeafgiftsloven af peanuts ringe med indhold af jordnøddemasse/pasta, da jordnøddemasse/pasta ikke var råstofafgiftspligtigt. Se CHOAL § 19, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 5.
|
Fritagelsen af jordnødder er flyttet til CHOAL § 19, stk. 6.
|