Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2012.583.HR

ML § 42, stk. 3 (dengang stk. 2), om begrænsning af momsfradragsretten for virksomheder, der driver momspligtig kursusvirksomhed, blev indført i loven i 1994 samtidig med, at der blev indført momspligt for visse former for kursusvirksomhed med henblik på at bringe momsloven i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bestemmelsen om fradragsbegrænsning for de omhandlede kursusvirksomheder er en præcisering af, hvad de hidtil gældende - og ved ændringsloven videreførte - fradragsbegrænsningsregler for momspligtige virksomheder indebar i forhold til de kursusvirksomheder, der nu blev momspligtige. Ved vurderingen af, om ML 42, stk. 3, var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, må der lægges vægt på, at det fulgte af 6. momsdirektiv, at den omhandlede kursusvirksomhed skulle være momspligtig og dermed også fradragsberettiget i overensstemmelse med direktivet, og at der således i forbindelse med lovændringen i 1994 også måtte tages stilling til anvendelsen af fradragsbegrænsningsreglerne i forhold til den type kursusvirksomheder, der fremover som noget nyt skulle være momspligtige, og som altså ikke tidligere havde haft ret til momsfradrag. Højesterets flertal finder ikke grundlag for at antage, at ML § 42, stk. 3 om fradragsbegrænsning for de omhandlede kursusvirksomheder ikke som anført i lovforslagets bemærkninger var en præcisering af, hvilken rækkevidde hidtil gældende fradragsbegrænsningsregler i momsloven havde i forhold til kursusvirksomhederne. Højesteret finder herefter, at ML § 42, stk. 3, ikke var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i administrativ praksis eventuelt har været givet momsfradrag i videre omfang i visse tilfælde.

Stadfæstelse af SKM2011.34.VLR

Landsskatteretskendelser

SKM2001.548.LSR

Landsskatteretten fandt, at fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 3, omfattede mere end eksterne hotel- og restaurationsydelser. Der blev lagt vægt på, at den momspligtige kursusvirksomheds indkøb af eksterne hotel- og restaurationsydelser ville være omfattet af ML § 42, stk. 2. Retten fandt videre under hensyntagen til sammenhængen mellem ML § 42, stk. 2 og 3, at kursusvirksomhedens indkøb mv., som vedrørte overnatning og bespisning omfattede samtlige udgifter herved, herunder udgifter til opførelse og indretning af bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og driftsmidler mv.

Retten fandt, at det ikke var i strid med ML § 39 at begrænse fradragsretten for så vidt angår udgifter til opførelse, reparation mv. af bygninger med henvisning til ML § 42, stk. 3.

SKAT

SKM2007.784.SR

Der eksisterer en praksis om, at kursusvirksomheder kan opnå tilladelse til at tage fuld fradragsret ved salg til ikke-momspligtige kursusdeltagere. Dette er betinget af at det viderefakturerede beløb vedrørende overnatning og bespisning svarer til de faktisk afholdte udgifter hertil.

Der er derimod ikke givet accept på en praksis om, at kursusvirksomhederne i stedet for ML § 42, stk. 3, kunne vælge at tage fuld fradragsret for udgifter til forplejning og overnatning, når virksomhederne afholder kurser på kursus- og konferencecentre. Hvis virksomheden selv kunne vælge, ville ML § 42, stk. 3, for det første være uden reelt indhold. For det andet ville det kræve, at kursusvirksomheden kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed som omhandlet i ML § 3 ved afsætning af hotel- og restaurationsydelser. Efter Skatterådets opfattelse er det ikke tilfældet - udgifterne afholdes kun som et naturligt led i kursusvirksomhedens almindelige kursusaktiviteter.

SKM2007.784.SR er omtalt i SKM2011.34.VLR