Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A.3.1 Grundværdibegrebet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om grundværdibegrebet.

Afsnittet indeholder:

Generelt om grundværdien
Værdien i handel og vandel
Værdien i ubebygget stand
Grundforbedringer
Beskaffenhed
Beliggenhed
Økonomisk god anvendelse
Rettigheder og byrder
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om grundværdien

Grundværdien er udgangspunktet for beregningen af ejendomsskatten. Den lov der omtales som Ejendomsskatteloven, hedder mere korrekt "Lov om kommunal ejendomsskat". Den hører under Indenrigsministeriets lovområde og administreres af kommunerne. Det betyder, at SKAT foretager vurderingerne med hjemmel i Vurderingsloven, mens kommunerne foretager beregning og opkrævning af ejendomsskat, herunder fastsættelse af grundskatteloftet, efter Lov om kommunal ejendomsskat.

Værdien i handel og vandel

Udgangspunktet for ansættelsen af grundværdien er værdien i handel og vandel. Se VUL § 6. Hvordan grundværdiansættelsen nærmere skal foregå står i VUL, kapitel C, hvor VUL § 13 er hovedreglen. Det er senest fastslået i SKM2011.776.VLR., som også fastslår, at det ikke kan kræves, at ansættelsen kun sker efter et af de principper, der nævnt i afsnit H.A.3.2 om grundværdiberegningen, hvis ansættelsen bringer den ansatte grundværdi under handelsværdien. Dommen viser også, at man ikke ukritisk kan bruge resultatet af et foretaget syn og skøn, hvis det ikke specifikt tager sigte på grundens handelsværdi.

For landbrugsejendomme og ejendomme, som sidestilles hermed, sker grundværdiansættelsen efter reglerne i VUL § 14, stk. 1 - 5. Det forudsættes, at jorden hører til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Se afsnit H.A.3.2.

For skovejendomme ansættes grundværdien efter et formaliseret skøn. Det sker efter en fastsat procent af skovens normalværdi, som Skatterådet har fastsat. Se VUL § 15, og afsnit H.A.3.2.

I VUL § 16 uddybes det, hvordan grundværdien ansættes for ejendomme, der ikke er omfattet af reglerne i VUL §§ 14 og 15.

Fra 1. januar 2011 skal der beregnes moms på salg af byggegrunde når

sælger er afgiftspligtig i momslovens forstand eller
private sælger mere end 3 byggegrunde (i så fald anses de for at udøve økonomisk virksomhed, og dermed afgiftspligtige).

En solgt grund indgår i det statistiske grundlag for fastsættelse af grundværdiniveauer med den konstaterede salgspris, uanset om der indgår moms i salgssprisen eller ej. Det afgørende er, at der er en køber, der har været villig til at købe grunden. Købers overvejelser i købssituationen er uafhængige af, hvorledes købsprisen er sammensat.

Hvis der er givet et generelt nedslag i ejendomsværdien, er der ikke lovregler, der forpligter SKAT til at foretage en opdeling af dette nedslag på grundværdi og bygningsværdi. Se SKM2012.653.BR.

Værdien i ubebygget stand

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Se VUL § 13, stk. 1.

Ved ansættelsen af grundværdien udøves der et skøn over værdien af grunden i ubebygget stand. Det vil sige, at grundværdien skal ansættes til, hvad grunden er værd i ubebygget stand med de faktiske foreliggende omgivelser.

Det forudsættes i det hele taget, at grunden ikke er tilført værdier, som kan henregnes til forskelsværdien. Se afsnit H.A.2.2.2 om forskelsværdien. Ud over bygningerne drejer det sig om værdien af visse anlægsarbejder som pilotering og pladsbelægning samt om hegn og beplantning. Se afsnit H.A.3.2.2 om beregningsmetoder.

For bebyggede ejendomme er grundværdien en fiktiv værdi, fordi grunden ikke uden videre lader sig sælge i ubebygget stand.

Er grunden ikke bebygget, er grundværdien og ejendomsværdien normalt den samme.

Ved ansættelsen af grundværdien medregnes hele det areal, der hører til den vurderingspligtige ejendom. Se afsnit H.A.1.4. Ved bedømmelsen af arealets størrelse støtter SKAT sig normalt på ejendommens registrering i matriklen. Omfatter ejendommen et umatrikuleret areal, medtages det også ved grundværdiansættelsen.

Reglen i VUL § 16 B

VUL § 16 B er en undtagelse fra hovedreglen i VUL § 13, stk. 1, om at grunden skal vurderes i ubebygget stand. Der er tale om en særregel for grundværdiansættelsen af ejendomme (parcel- og sommerhuse), hvor beboelsesbygningens faktiske placering på grunden eller størrelse set i relation til den tilladte bebyggelsesprocent hindrer en udstykning. Bestemmelsen sikrer, at ejere af sådanne ejendomme bedre kan acceptere grundværdiansættelsen, da det var svært at forstå, at en ejendom var ansat til to byggeretter, selvom der ikke kunne gives tilladelse til udstykning. Indførelsen af VUL § 16 B medførte, at en del af de ejendomme der var ansat med to byggeretter, har fået dem reduceret til én og i konsekvens heraf fået nedsat grundværdien.

Tilsvarende vil ejendomme med tre eller flere byggeretter have mulighed for at få antallet reduceret med én. For at opnå reduktion af antallet af byggeretter, skal det være beboelsesarealers placering der forhindrer en udstykning. For at undgå spekulation i opførelse af nye bygninger eller udvidelse af eksisterende bygninger, der ville umuliggøre en udstykning, er det bygningens placering den 1. januar 2002, der er afgørende for, om der skal knyttes én eller to byggeretter til grunden.

Grundforbedringer

Værdien af grundforbedringer skal medregnes ved grundværdiansættelsen. Se VUL § 13, stk. 1. Hvad der forstås ved grundforbedringer, kan volde vanskeligheder. Det er ikke muligt udtømmende at opremse, hvilke foranstaltninger der omfattes af begrebet. Der skal dog være tale om foranstaltninger af materiel karakter, som har øget grundens almindelige omsætningsværdi. Både forbedringer, der sker for ejerens egen regning, og forbedringer, som bekostes af det offentlige, skal medtages. Se afsnit H.A.3.3 om fradrag i grundværdien for forbedringer.

Beskaffenhed

Grundens værdi skal ansættes ud fra dens beskaffenhed. Ved beskaffenhed tænkes på arealets egnethed til den anvendelse, der er økonomisk hensigtsmæssig. I områder der er udlagt til bebyggelse, spiller bundforholdene en rolle, især jordens bæreevne.

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af et areal, efter gældende kommune-/lokalplanlægning, kræver ekstrafundering/pilotering, vil arealets værdi ofte være reduceret i forhold til arealer, hvor det ikke er nødvendigt. Grundværdien ansættes med hensyn hertil.

I områder hvor kældre er almindeligt, skal det tages i betragtning ved grundværdiansættelsen, om etablering af kælder helt eller delvis kan indgå som alternativ til ekstrafundering. I de områder vil den økonomisk gode anvendelse af grunden være at etablere kælder. Grundværdien ansættes derfor ikke lavere end for tilsvarende grunde, hvor der ikke er behov for ekstrafundering.

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af grunden ikke kræver ekstrafundering/pilotering, skal grundværdien ikke ansættes lavere, fordi en speciel bebyggelse af grunden kræver ekstrafundering. Fx støbning af særligt svære fundamenter til tung belastning.

Omfatter grunden skrænter, der er til hinder for en hensigtsmæssig placering af bebyggelsen eller har grunden en uhensigtsmæssig form tages der hensyn til det ved værdiansættelsen.

Se også

Se også afsnit

H.A.3.2.2.2 om "koteletgrunde"
H.A.3.2.4 om forurenede ejendomme.

Beliggenheden

Beliggenheden er den vigtigste enkeltfaktor for prisdannelsen. Opdeling af landet i såkaldte grundværdiområder afspejler dette forhold. Se afsnit H.A.3.2.

Både beliggenheden i videre geografisk sammenhæng og ejendommens specifikke beliggenhed i forhold til trafikårer og anden bebyggelse, skal tages i betragtning ved ansættelse af grundværdien. I områder, der er udlagt til parcelhus-, rækkehus- eller sommerhusbebyggelse, spiller naturgivne attraktioner en ganske særlig rolle.

Økonomisk god anvendelse

Når grundværdien ansættes, skal der forudsættes en økonomisk god anvendelse af grunden. Se VUL § 13, stk. 1 og § 16. Der skal ikke tages hensyn til, om den aktuelle anvendelse af grunden er hensigtsmæssig. Der skal derfor ikke tages hensyn til begrænsninger i grundens udnyttelsesmuligheder, som skyldes placeringen af den eksisterende bebyggelse. Se dog VUL § 16 B.

Selv om ejendommen kan udstykkes, skal der ansættes en værdi af grunden under ét. Ved ansættelsen tages det ikke i betragtning, at ejendomsværdien eventuelt kan falde ved en udstykning. Derimod tages der højde for udstykningsomkostninger ved ansættelsen af grundværdien.

For landbrugsjord ses der bort fra jordens aktuelle driftstilstand, når grundværdien skal ansættes. Derimod tillægges driftstilstanden betydning for ejendomsværdien.

Rettigheder og byrder

Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de rettigheder og byrder af offentligretlig karakter, der er knyttet til grunden. Se VUL § 13, stk. 2. Herunder den fysiske planlægning efter planlovgivningen. Se afsnit H.A.6.1 om ejendommens rettigheder og byrder. Dette princip er knæsat i en afgørelse, hvor nogle ejendomme, der tilhørte Københavns havn A/S var udlagt til blandet erhverv, industri, boliger og serviceerhverv efter kommuneplanen. Ved vurderingen pr. 1. januar 1992 var grundværdien ansat under hensyn hertil og uden hensyn til, at ejendommene efter lejekontrakter, der i forskelligt omfang indeholdt vilkår for uopsigelighed, blev anvendt til havnerelateret virksomhed. Københavns Havn A/S fik ikke medhold i, at der ved grundværdiansættelsen skulle tages hensyn til ejendommens faktiske anvendelse. Ansættelsen indebar hverken et brud på et lighedsprincip eller en ubegrundet ændring af praksis i forhold til tidligere ansættelser. Se SKM2002.675.ØLR.

I en sag, hvor et forskningscenter var drevet som selvejende institution, slog Højesteret fast, at en rådighedsbegrænsning i form af et lovbestemt forbud mod salg af grundarealet, ikke havde karakter af en offentligretlig byrde, der efter VUL § 13, stk. 2, skulle indgå i bedømmelsen af grundværdien. Tilsvarende gjaldt en bestemmelse om, hvad der skulle ske med formuen, hvis institutionen blev nedlagt. Se SKM2004.467.HR.

I dom af 27. november 1974 fra Højesteret om det fredede Odd Fellow Palæ, er det fastslået, at der ved ansættelsen af grundværdien i ubebygget stand skulle ses bort fra, at bygningerne på ejendommen var fredet. Se UfR. 1975, side 59. På baggrund af den Højesteretsdom fandt Landsskatteretten, at grundværdiansættelsen for en ejendom er upåvirket af, at ejendommens bygninger er omfattet af en bevaringsplan, der bevirker, at der ikke kan opføres det antal etagemeter på grunden, som er tilladt efter den gældende lokalplan. Se SKM2004.420.LSR.

Der skal også tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundreal til fordel for et areal under en anden ejendom. Det gælder både ved vurderingen af den herskende ejendom og ved vurderingen af den tjenende ejendom efter VUL § 13, stk. 3. Se afsnit H.A.6.1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2004.467.HR	Højesteret slog fast, at en rådighedsbegrænsning i form af et lovbestemt forbud mod salg af grundarealet, ikke havde karakter af en offentligretlig byrde, der efter VUL § 13, stk. 2, skulle indgå i bedømmelsen af grundværdien. Ikke offentligretlig byrde.
UfR 1975, 59	Højesteret fandt om det fredede Odd Fellow Palæ, at der ved ansættelsen af grundværdien i ubebygget stand skulle ses bort fra, at bygningerne på ejendommen var fredet. Ikke hensyn til at bygningerne var fredet.
Landsretsdomme
SKM2011.776.VLR	Dommen fastslår, at det ikke kan kræves, at ansættelsen kun sker efter et af de principper, der nævnt i afsnit H.A.3.2 om grundværdiberegningen, hvis ansættelsen bringer den ansatte grundværdi under handelsværdien. Dommen viser også, at man ikke ukritisk kan bruge resultatet af et foretaget syn og skøn, hvis det ikke specifikt tager sigte på grundens handelsværdi. Ikke nedslag i grundværdi.
SKM2002.675.ØLR	Nogle ejendomme, der tilhørte Københavns havn A/S var udlagt til blandet erhverv, industri, boliger og serviceerhverv efter kommuneplanen. Ved vurderingen pr. 1. januar 1992 var grundværdien ansat under hensyn hertil og uden hensyn til, at ejendommene efter lejekontrakter, der i forskelligt omfang indeholdt vilkår for uopsigelighed, blev anvendt til havnerelateret virksomhed. Københavns Havn A/S fik ikke medhold i, at der ved grundværdiansættelsen skulle tages hensyn til ejendommens faktiske anvendelse. Ansættelsen indebar hertil hverken et brud på et lighedsprincip eller en ubegrundet ændring af praksis i forhold til tidligere ansættelser. Ikke hensyn til ejendommens faktiske anvendelse.
Byretsdomme
SKM2012.653.BR	Retten fastslog, at fastsættelsen af værdien af grundværdien beror på et skøn. Ejendomsværdien er fastsat på grundlag af reglerne i vurderingsloven og vurderingsvejledningen. Hvis der er givet et generelt nedslag i ejendomsværdien, er der ikke lovregler, der forpligter SKAT til at foretage en opdeling af dette nedslag på grundværdi og bygningsværdi. Ikke opdeling af nedslag på grundværdi og bygningsværdi.
Landsskatteretskendelser
SKM2004.420.LSR	Landsskatteretten fandt, at grundværdiansættelsen for en ejendom er upåvirket af, at ejendommens bygninger er omfattet af en bevaringsplan, der bevirker, at der ikke kan opføres det antal etagemeter på grunden, som er tilladt efter den gældende lokalplan. Grundværdiansættelse upåvirket af bevaringsplan.