Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.5.2.7.4 Private udgifter" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en hævning er privat og omfattet af hæverækkefølgen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hævning til privat forbrug
Anskaffelse af aktier mv.
Faglige kontingenter
Andre udgifter
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden og overført til den selvstændiges private økonomi, afhænger af, hvad beløbet er blevet anvendt til.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen af, om udgifter er erhvervsmæssige eller private, at der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan fx kun trækkes fra med 25 pct. af udgiften. De resterende 75 pct. er dog også en udgift, der vedrører virksomheden. Virksomheden kan derfor betale udgiften uden, at det er en hævning i hæverækkefølgen, men udgiften kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af indkomsten. Virksomheden kan også betale etableringsudgifter, formueudgifter mv., der vedrører virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.

Hævning til privat forbrug

Hæver den selvstændige beløb i virksomheden til at dække privatforbrug, herunder til betaling af personlige skatter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændige låner ud af virksomhedens midler for at tilgodese private interesser, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Det er fx tilfældet ved lån til et selskab, som er ejet af den selvstændige. Se SKM2006.555.LSR og SKM2001.202.LR.

Låner den selvstændige midler fra virksomheden til sine børn, er det normalt også en privat hævning. Se SKM2001.201.LR.

Et beløb, der svarer til fordringens værdi, vil i disse tilfælde blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge. Se VSL § 5.

Anskaffelse af aktier mv.

Aktier, anparter, mv. kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis aktier mv. er købt for virksomhedens midler, skal et beløb, som svarer til købesummen anses for overført til privatøkonomien efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre det er posteret på mellemregningskontoen.

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 2. Disse aktiver skal altid indgå i den selvstændiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i værdipapirer. Købesummen skal i alle tilfælde anses for hævet og overført til den selvstændige. Bliver værdipapirerne siden solgt, vil salget derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen.

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst. Udgiften skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13.

Hvis virksomheden betaler kontingenter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Andre udgifter

Andre udgifter, der som udgangspunkt er private, er fx

bøder, der idømmes af det offentlige
erstatningsydelser, der skal betales, fordi indehaveren er ansvarlig for forsætlige eller groft uagtsomme handlinger
indskud på etableringskonto. Se SKM2005.17.LR
pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.505.HR	►Højesreret fandt, at udlån til eget selskab måtte anses for hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet. Dommen stadfæster SKM2011.537ØLR◄
Landsretsdomme
Landsskatteretskendelser
SKM2006.555.LSR	Et udlån fra virksomhedsordningen til et selskab, som den selvstændige kontrollerede blev ikke godkendt. Lånet blev anset for en privat hævning, da lånet tilgodeså den selvstændiges interesser i et af ham kontrolleret selskab. Se VSL § 1, stk. 1.
SKM2005.300.LSR	En læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under virksomhedsordningen, kunne ikke trække kontingent til Den almindelige danske Lægeforening fra i den personlige indkomst. Udgiften skulle trækkes fra i den skattepligtige indkomst efter LL § 13.
SKAT-meddelelser
SKM2005.17.LR	Hvis midler blev hævet fra virksomheden og indskudt på en etableringskonto, ville der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren. Se VSL § 5.
SKM2001.202.LR	En selvstændig kunne ikke foretage udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskab uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål bestod i at drive handel med værdipapirer, investere i fast ejendom samt foretage anden formueforvaltning. Lånet kunne ikke anses for erhvervsmæssigt. Det kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen.
SKM2001.201.LR	En selvstændig kunne ikke foretage udlån til sin datter til finansiering af et hus uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Lånet var ikke erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Et beløbet, der svarede til fordringens værdi, ville derfor blive anset for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5.