Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for periodisering af skattepligtig indkomst og omlægning af indkomstår for selskaber og foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

• Indkomståret
• Valg af andet indkomstår - forskudt indkomstår
• Valg af omlægning af indkomstår
• Tvangsomlægning af indkomstår
• Indkomstår og regnskabsår
• Første indkomstår
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indkomståret

Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Se SEL § 10, stk. 1, 1 - 3. pkt.

Forskudt indkomstår

Selskabet eller foreningen mv. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).

Har et selskab eller en forening mv. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret før det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for.

Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Se SEL § 10, stk. 1, 4. - 7. pkt.

Virkningstidspunkt

Hvor det i lovgivningen står, at regler skal have virkning for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber mv. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder i stedet for det pågældende kalenderår.  F.eks. vil  indkomståret 2013:

• som det tidligste (ved et bagudforskudt indkomstår) omfatte perioden 2. april 2012 til 1. april 2013 og
• som det seneste (ved et fremadforskudt indkomstår) omfatte perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014.

Omlægning af indkomstår

Selskaber eller foreninger mv. kan vælge at omlægge deres indkomstår til et andet indkomstår efter reglerne i SEL § 10, stk. 2, når omlægningen er begrundet i selskabets forhold såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold.

Et selskab kan dog kun omlægge et tidligere benyttet indkomstår til et andet indkomstår, hvis alle indkomstperioder kommer til beskatning, og hvis intet indkomstår hverken overspringes eller dubleres (dvs. to indkomstår med samme "nummer").

En forlængelse af et indkomstår hen over den 1. april ville føre til, at et indkomstår overspringes. Ved en forkortelse af et indkomstår tilbage over den 1. april ville der opstå to indkomstår med samme nummer. Omlægningsåret kan maksimalt udgøre 24 måneder minus én dag, hvilket vil være tilfældet, hvis omlægningsåret løber fra den 2. april i år 1 (maksimalt bagudforskudt) til den 31. marts i år 3 (maksimalt fremadforskudt).

Meddelelse om omlægning

Selskabet skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt (dvs. det indkomstår selskabet hidtil har anvendt), give SKAT meddelelse om det. Dette skyldes ønsket om at forhindre efterfølgende indkomstudjævning og hensynet til at kunne påse, om selskabet mv. overholder selvangivelsesfristen, der er maksimalt seks måneder efter indkomstårets udløb. Selskabet skal i den forbindelse give oplysning om, hvilken periode indkomståret ønskes omlagt til.

SEL § 10, stk. 2 giver ikke mulighed for at dispensere fra fristen for meddelelse om omlægning af indkomstår. Se SKM2001.29.LSR. 

Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldte, afgøres som et led i SKATs efterfølgende kontrol. SKATs afgørelse kan påklages til ►Skatteankestyrelsen. Se afsnit A.A.10.2.3.4 om Skatteankestyrelsens klagebehandling.◄

Ansøgning om omlægning - begrundet af andre forhold

Er der andre forhold i selskabet, der kan begrunde en omlægning af indkomståret, skal selskabet ansøge SKAT herom. Det kan eksempelvis dreje sig om hensynet til revisors arbejdstilrettelæggelse. SKATs afgørelse kan påklages til ►Skatteankestyrelsen. Se afsnit A.A.10.2.3.4 om Skatteankestyrelsens klagebehandling.◄ 

Tvangsomlægning af indkomstår

SKAT kan efter  SEL § 10, stk. 3 kræve, at et selskab eller en forening mv. omlægger sit indkomstår, hvis det vurderes, at der udøves bestemmende indflydelse i selskabet mv. Bestemmende indflydelse foreligger når:

• En person, et selskab, en forening mv. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger mv. udøver på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse en bestemmende indflydelse på det pågældende selskab, forening mv., og
• der er med denne indflydelse forbundet en væsentlig interesse i selskabets eller foreningens driftsresultat.

Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid, hvis en person, en forening mv. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger mv. på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Se SEL § 10, stk. 3, 2. pkt.

Indkomståret vil blive krævet omlagt, så det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller foreninger mv., som udøver den bestemmende indflydelse. SKATs afgørelse kan påklages til ►Skatteankestyrelsen. Se afsnit A.A.10.2.3.4 om Skatteankestyrelsens klagebehandling.◄ 

Tvangsmæssig omlægning af et selskabs indkomstår kan fx kræves i tilfælde, hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt ejet virksomhed, og der mellem selskabet og den personligt ejede virksomhed er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles indkomstår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig.

Selskabets indkomstår kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens indkomstår, hvis hovedaktionæren kun er lønmodtager, bestyrelsesmedlem eller direktør i selskabet.

Alle selskaber i en sambeskatning, der er omfattet af SEL § 31 eller SEL § 31 A, skal have samme indkomstår som administrationsselskabet. Se SEL § 10, stk. 5.

Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår. Se i øvrigt afsnit C.D.3 om sambeskatning.

Et administrationsselskabs indkomstår kan i særlige tilfælde lægges om, hvis administrationsselskabet har beskeden aktivitet i forhold til et tilkøbt driftsselskab/delkoncern.

Indkomstår og regnskabsår

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således omfatte en 12-måneders periode.

Men ved regnskabsomlægning, ved første skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det ofte forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller længere end 12 måneder.

I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere end en regnskabsperiode. Dette vil fx kunne forekomme, hvis et selskab med regnskabsåret 1. juli til 30. juni får tilladelse til regnskabsomlægning til kalenderåret med en overgangsperiode fra den 1. juli til den 31. december. Her kan indkomståret være opdelt på to regnskabsperioder fx 1. juli til 30. juni og 1. juli til 31. december.

Selv om indkomståret således er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig henseende behandles som ét indkomstår.

Første indkomstår

Selskabet skal også give meddelelse eller ansøge om omlægning, når første indkomstperiode ændres, og reglerne om indkomstperiodens længde og placering for første indkomstperiode skal følges.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2001.29.LSR	Landsskatteretten stadfæstede et afslag fra SKAT på anmodning om omlægning af regnskabsår. Selskabets revisor havde meddelt omlægning af regnskabsår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, mens anmodningen først ca. seks måneder efter udløbet af fristen i SEL § 10, stk. 2, blev indgivet til SKAT.