Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 29.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2010. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark. Kongeriget Danmark omfatter også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og efter international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
"Person" betyder:
- Danmark: En juridisk person, herunder et selskab eller enhver anden sammenslutning, som i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person, og enhver anden sammenslutning af personer.
- Bulgarien: En juridisk person eller et hvilket som helst joint venture (sdrujenie), som er oprettet efter bulgarsk lovgivning og enhver anden sammenslutning af personer.
"International trafik" omfatter udover transport med et skib eller luftfartøj også transport med køretøj til jernbane- eller vejtransport.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder i Bulgarien enhver fysisk person, der er bulgarsk statsborger, og enhver juridisk person, som har sit hovedkontor i Bulgarien eller er registreret der.
For at være hjemmehørende efter DBO'en stilles der ikke krav om, at personen bliver beskattet af sin globalindkomst. Se artikel 4, stk. 1.
Dobbeltdomicil løses efter kriteriet midtpunkt for livsinteresser. Fører dette ikke til en afgørelse, skal det løses ved en gensidig aftale. Se artikel 4, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fast driftssted omfatter ikke et varelager, som udstilles af et foretagende på en prøvemesse eller udstilling, og som sælges efter lukningen af prøvemessen eller udstillingen. Se artikel 5, stk. 4, litra e.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Transportforetagender
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter også fortjeneste ved virksomhed med køretøjer til jernbane- eller vejtransport i international trafik. Se artikel 8, stk. 1.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Udbytte
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Bemærk
Fortjeneste, der erhverves af deltagere i joint ventures, der er oprettet efter bulgarsk lovgivning, anses ikke for udbytte. Se artikel 9, stk. 3.
Ved tilbagesøgning af dansk udbytteskat anvendes blanket 06.003, der findes på www.skat.dk.
Artikel 10: Rente
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 10, stk. 1.
Bemærk
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 11, stk. 2, om generel kildelandsbeskatning, artikel 11, stk. 5, om renters oprindelse og artikel 11, stk. 6, om de tilfælde, hvor der er en særlig forbindelse mellem den person, der betaler og den, som modtager renter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 11: Royalties
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 12: Kapitalgevinster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter også fortjeneste ved salg af køretøjer til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i international trafik. Se artikel 12, stk. 3.
Bemærk
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 12, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 12, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 13: Frit erhverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 14: Gage, løn og andet lignende vederlag
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret.
Lønindkomst, der er tjent ved arbejde på et køretøj til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i international trafik, beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 14, stk. 3, litra a.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 14, stk. 3, litra b.
Se også
Se også
- Artikel 15 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 16 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 18 om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Indkomst, som modtages af kunstnere og sportsfolk for optræden efter en kulturaftale mellem de to lande, kan kun beskattes i det land, som har udsendt de pågældende kunstnere og sportsfolk. Se artikel 16, stk. 3.
Bemærk
Artikel 16 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 18, stk. 1, eller af artikel 14 eller 15, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 18, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 17: Pensioner og betalinger i henhold til sociale sikringsordninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Alle former for private og offentlige pensioner, herunder udbetalinger efter sociale sikringsordninger, kan kun beskattes i kildelandet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 18: Offentlige hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter kun løn for at varetage et offentligt hverv. Pension for at varetage offentlige hverv er omfattet af artikel 17.
Bestemmelserne i artikel 14 eller artikel 15 finder anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives af en af staterne. Se artikel 18, stk. 2, 1. pkt.
Hvis en ansat udsendes af foretagender, institutioner og organisationer i det ene land til at udføre hverv i det andet land og udelukkende opholder sig i det andet land for at udføre hvervet, kan den ansattes vederlag kun beskattes i det land, som den ansatte udsendes fra. Det gælder kun, hvis vederlaget udbetales fra dette land. Se artikel 18, stk. 2, 2. pkt.
Bemærk
Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 18 og ikke af artikel 16.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 19: Studerende
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Opholdslandet kan beskatte betalinger for udførelse af hverv i dette land, mens betalinger fra udlandet ikke skal medregnes til den pågældendes skattepligtige indkomst. Se protokollen, punkt 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 20: Anden indkomst
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 21, stk. 2, om erhvervsvirksomhed.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artikel 21: Formue
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter også formue, der består af køretøjer til jernbane- eller vejtransport, som anvendes i international trafik. Se artikel 21, stk. 3.
Artiklen omfatter ikke formue bestående af skibe, der anvendes til transport i indre farvande.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Bulgarien kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 22, stk. 1, litra a) og b).
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Bulgarien, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, der svarer til den indkomst, der stammer fra Bulgarien. Se artikel 22, stk. 1, litra c).
Bulgarien giver lempelse efter metoden exemption med progression. Se artikel 22 ,stk. 2, litra a) og c). Skat af udbytte lempes dog efter creditmetoden. Se artikel 22, stk. 2, litra b).
Matching credit
Danmark har forpligtet sig til at indrømme matching credit, for så vidt angår indkomst erhvervet af et joint venture hjemmehørende i Bulgarien. Den bulgarske skat skal anses for at udgøre den skat, som skulle have været betalt, hvis Bulgarien ikke havde særlige regler om skattebegunstigelser for økonomisk samarbejde mellem bulgarske, juridiske personer og udenlandske, juridiske og fysiske personer.
Den bulgarske skat skal i intet tilfælde beregnes til en sats, der overstiger 45 pct., og bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis den danske deltager ejer mere end 10 pct. i det pågældende joint venture. Se artikel 22, stk. 3. Creditlempelsen kan ikke overstige den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra Bulgarien.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 23: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Bestemmelsen nævner ikke nogen frist for ansættelsesændringer til gennemførelse af en gensidig aftale.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger, og stk. 5, om at nægte at give oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 26: Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 27: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 28: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 27. marts 1989 og har virkning fra 1.1.1990.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 29: Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.