Indhold
Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, og 75 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører virksomhedens kursusdeltageres hotelovernatning, i det omfang indkøbet heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser. Se ML § 42, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Eksempler på momspligtige kursusvirksomheders fradragsret for overnatning og bespisning
- Forholdet til EU-retten
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Se også
Se også afsnit D.A.11.5.8.1 om betaling for både restauration og hotel SKM2011.229.SKAT.
Regel
Momspligtige kursusvirksomheder efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, og 75 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører virksomhedens kursusdeltageres hotelovernatning, i det omfang indkøbet heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser. Fradraget for hotelovernatning er forhøjet fra 50 pct. til 75 pct. fra 1. januar 2014.
Disse momspligtige kursusvirksomheder har dog ifølge praksis ret til fuldt momsfradrag for disse udgifter i det omfang, de sælger kurser til virksomheder, der ikke eller kun delvist er momspligtige. Sælges kurset derimod til en momspligtig virksomhed, har kursusvirksomheden kun begrænset fradrag for momsen.
Det kan i øvrigt bemærkes, at når kursusvirksomheden kun kan foretage et begrænset fradrag for momsen, har den momspligtige kursusdeltager efter praksis, på trods af fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 1 og 6, fuldt momsfradrag også for den del af udgiften til kurset, som består i hotel og forplejning.
Se beskrivelsen af praksis i SKM2012.583.HR.
Eksempler på momspligtige kursusvirksomheders fradragsret for overnatning og bespisning:
Der er flere eksempler fra retspraksis om momspligtige kursusvirksomheders fradragsret for overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv.:
- Momspligtig kursusvirksomhed der drives fra egne lokaler
- Momspligtig kursusvirksomhed der viderefakturerer til ikke-momspligtige kursusdeltagere.
Ad a) Momspligtig kursusvirksomhed der drives fra egne lokaler
Fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 3, omfatter mere end eksterne hotel- og restaurationsydelser. Udgifter til overnatning og bespisning, der afholdes af en virksomhed, der driver kursusvirksomhed fra egne lokaler, er altså omfattet af ML § 42, stk. 3. Under hensyntagen til sammenhængen mellem ML § 42, stk. 2 og 3, omfatter en kursusvirksomheds indkøb mv., som vedrører overnatning og bespisning også samtlige udgifter. Det vil sige udgifter til opførelse og indretning af bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og driftsmidler mv. Det er ikke i strid med ML § 39 at begrænse fradragsretten for udgifter til opførelse, reparation mv. af bygninger med henvisning til ML § 42, stk. 3. Se SKM2001.548.LSR.
Ad b) Momspligtig kursusvirksomhed der viderefakturerer til ikke-momspligtige kursusdeltagere
En kursusvirksomhed kan opnå fuldt momsfradrag for omkostninger i tilknytning til overnatning og bespisning af ikke-momspligtige kursusdeltagere og momsfri/momspligtige kursusdeltagere (kursusdeltagere med delvis fradragsret). Dette er betinget af, at det viderefakturerede beløb til overnatning og bespisning svarer til de faktiske afholdte udgifter. Se SKM2007.784.SR.
Forholdet til EU-retten
ML § 42, stk. 3 om begrænset fradragsret for momsen af kursusvirksomheders udgifter til overnatning og bespisning af kursusdeltagere er ikke i strid med den såkaldte stand still-klausul i momssystemdirektivets artikel 176 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6). Se SKM2012.583.HR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2012.583.HR
|
ML § 42, stk. 3 (dengang stk. 2), om begrænsning af momsfradragsretten for virksomheder, der driver momspligtig kursusvirksomhed, blev indført i loven i 1994 samtidig med, at der blev indført momspligt for visse former for kursusvirksomhed med henblik på at bringe momsloven i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bestemmelsen om fradragsbegrænsning for de omhandlede kursusvirksomheder er en præcisering af, hvad de hidtil gældende - og ved ændringsloven videreførte - fradragsbegrænsningsregler for momspligtige virksomheder indebar i forhold til de kursusvirksomheder, der nu blev momspligtige. Ved vurderingen af, om ML 42, stk. 3, var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, må der lægges vægt på, at det fulgte af 6. momsdirektiv, at den omhandlede kursusvirksomhed skulle være momspligtig og dermed også fradragsberettiget i overensstemmelse med direktivet, og at der således i forbindelse med lovændringen i 1994 også måtte tages stilling til anvendelsen af fradragsbegrænsningsreglerne i forhold til den type kursusvirksomheder, der fremover som noget nyt skulle være momspligtige, og som altså ikke tidligere havde haft ret til momsfradrag. Højesterets flertal finder ikke grundlag for at antage, at ML § 42, stk. 3 om fradragsbegrænsning for de omhandlede kursusvirksomheder ikke som anført i lovforslagets bemærkninger var en præcisering af, hvilken rækkevidde hidtil gældende fradragsbegrænsningsregler i momsloven havde i forhold til kursusvirksomhederne. Højesteret finder herefter, at ML § 42, stk. 3, ikke var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i administrativ praksis eventuelt har været givet momsfradrag i videre omfang i visse tilfælde.
|
Stadfæstelse af SKM2011.34.VLR
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2001.548.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 3, omfattede mere end eksterne hotel- og restaurationsydelser. Der blev lagt vægt på, at den momspligtige kursusvirksomheds indkøb af eksterne hotel- og restaurationsydelser ville være omfattet af ML § 42, stk. 2. Retten fandt videre under hensyntagen til sammenhængen mellem ML § 42, stk. 2 og 3, at kursusvirksomhedens indkøb mv., som vedrørte overnatning og bespisning omfattede samtlige udgifter herved, herunder udgifter til opførelse og indretning af bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og driftsmidler mv.
Retten fandt, at det ikke var i strid med ML § 39 at begrænse fradragsretten for så vidt angår udgifter til opførelse, reparation mv. af bygninger med henvisning til ML § 42, stk. 3.
|
|
|
SKAT
|
|
SKM2007.784.SR
|
Der eksisterer en praksis om, at kursusvirksomheder kan opnå tilladelse til at tage fuld fradragsret ved salg til ikke-momspligtige kursusdeltagere. Dette er betinget af at det viderefakturerede beløb vedrørende overnatning og bespisning svarer til de faktisk afholdte udgifter hertil.
Der er derimod ikke givet accept på en praksis om, at kursusvirksomhederne i stedet for ML § 42, stk. 3, kunne vælge at tage fuld fradragsret for udgifter til forplejning og overnatning, når virksomhederne afholder kurser på kursus- og konferencecentre. Hvis virksomheden selv kunne vælge, ville ML § 42, stk. 3, for det første være uden reelt indhold. For det andet ville det kræve, at kursusvirksomheden kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed som omhandlet i ML § 3 ved afsætning af hotel- og restaurationsydelser. Efter Skatterådets opfattelse er det ikke tilfældet - udgifterne afholdes kun som et naturligt led i kursusvirksomhedens almindelige kursusaktiviteter.
|
SKM2007.784.SR er omtalt i SKM2011.34.VLR
|