Dato for udgivelse
22 Apr 2013 13:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Feb 2013 11:35
SKM-nummer
SKM2013.238.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0190982
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
sygedagpenge, privat forsikring, selvstændig erhvervsdrivende, erhvervsmæssighed, indtægter
Resumé

Sygedagpenge modtaget af en selvstændig erhvervsdrivende skulle ikke indgå i virksomhedens indtægter, men var personlig indkomst uden for virksomheden, jf. SKM2003.416.ØLR, uanset om virksomheden måtte anses for erhvervsmæssigt drevet eller ikke.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.1.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.2.1.2.1

Appelliste

Klagen vedrører, hvorvidt sygedagpenge, der er udbetalt som led i en privat forsikring for selvstændige erhvervsdrivende, skal indgå i opgørelsen af den private virksomheds indtægter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke indregnet klagerens sygedagpenge i klagerens virksomhedsresultat, da sygedagpenge anses for at være en personlig indkomst. Sygedagpenge er herefter beskattet som personlig indkomst med 14.117 kr..

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke indregnet klagerens sygedagpenge i klagerens virksomhedsresultat, da sygedagpenge anses for at være en personlig indkomst. Sygedagpenge er herefter beskattet som personlig indkomst med 28.585 kr..

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke indregnet klagerens sygedagpenge i klagerens virksomhedsresultat, da sygedagpenge anses for at være en personlig indkomst. Sygedagpenge er herefter beskattet som personlig indkomst med 61.392 kr..

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er konservator og driver virksomhed under navnet "H1" Virksomheden er personligt ejet og drives fra lokaler i ejendommen Y1, der ejes af klageren, og hvor denne også har bopæl.

Virksomheden har været drevet siden 1967, hvor klageren overtog den efter sin far. Faderen har drevet virksomheden siden 1936.

Klagerens søn er også konservator og uddannet urmager. Sønnen har egen virksomhed, men anvender klagerens lokaler mod at betale husleje. Formålet med at fortsætte virksomheden er, at sønnen skal overtage den. Dette kan dog ikke lade sig gøre i øjeblikket, da sønnen har skattegæld.

Klageren var i en lang årrække Oldermand for et håndværkerlaug. Virksomheden har de seneste år givet underskud. Dette forklares af A med den aktuelle udvikling i det økonomiske klima. Finanskrisen har betydet, at indehavere af antikviteter i disse år kun i meget beskeden grad får repareret og genoprettet antikviteter.

Klagerens virksomhed har i de påklagede indkomstår haft følgende indtægter:

Indkomstår

Selvangivet underskud

Omsætning momstal

Omsætning regnskab

Pension

Sygedagpenge

2007

-84.043 kr.

121.388 kr.

170.629

126.844 kr.

14.117 kr.

2008

-75.553 kr.

71.756 kr.

176.557 kr.

130.512 kr.

28.585 kr.

2009

-124.892 kr.

232.104 kr.

92.025 kr.

136.816 kr.

61.392 kr.

I indkomståret 2010 er selvangivet et underskud på 72.450 kr. Årets resultat i 2010 udgør herefter et underskud på 96.211 kr. og renteudgifter på 23.761 kr.

Der har været selvangivet underskud i virksomheden siden 1999.

Skatteankenævns afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset klagerens virksomhed med reparation og restaurering af antikviteter for at være erhvervsmæssigt drevet.

Som begrundelse herfor har Skatteankenævnet anført, at udgifter efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I virksomheder der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Siden indkomståret 1999 har der været selvangivet varierende underskud i virksomheden.

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 ikke anset virksomheden for drevet med den fornødne intensitet på grund af alder og sygdom. Da virksomheden ikke er rentabel, har SKAT ikke godkendt fradrag for underskud i disse indkomstår. Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, der kan indeholde et afkast af investeret kapital og honorering af investeret tid i virksomheden (driftsherreløn). I vurderingen efter rentabilitetskriteriet indgår bl.a. om underskud er forbigående, virksomhedens afhængighed af finansiering udefra, lønsomhedsundersøgelse og budgetlægning, virksomhedens intensitet, seriøsitet og at omfanget er af en vis størrelse.

I praksis er der lagt vægt på:

  • Udsigt til om virksomheden før eller siden vil give overskud, om underskud er forbigående eller om virksomhedens resultat forudsætter, at der er stabile indtægter fra anden side til at neutralisere underskuddene
  • manglende aflønning af indehaver,
  • faglige forudsætninger eller naturlig sammenhæng med indtægtsgivende erhverv
  • manglende budgetter og lønsomhedsundersøgelser mv.

Efter en samlet betragtning har skatteankenævnet ikke ment, at virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed. Der er henset til virksomhedens resultat i de berørte år, de foregående otte år, samt det efterfølgende år, hvor der har været konstante underskud. Desuden er der henset til, at underskuddene ikke kan anses for at være forbigående eller at der er grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig sådan fremover, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Årsagen til, at virksomheden videreføres trods gentagne underskud ser ud til at have privat karakter i form af sønnens mulighed for overtagelse af virksomheden. Det forhold, at virksomhedens resultat skyldes sygdom kan ikke føre til et andet resultat.

De sygedagpenge, som klageren har modtaget fra kommunen, skal anskues uafhængigt af virksomheden. Til støtte herfor ses Østre Landsrets dom af 24. september 2003 samt det genoptagelsescirkulære, der blev udsendt som følge af Østre Landsrets dom. I afgørelsen slås det fast, at sygedagpenge ikke skal anses for indtægter ved selvstændig virksomhed og skal derfor ikke medregnes i virksomhedsoverskud. Sygedagpenge er AM-bidragsfri personlig indkomst udenfor virksomheden.

Der er derfor ikke grundlag for eller hjemmel til at anlægge en nettobetragtning eller foretage en nettoopgørelse mellem modtagne sygedagpenge og selvangivet underskud af virksomhed.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået klagerens sygedagpenge indregnet i virksomheden.

Klageren er tilmeldt den særlige ordning for sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende.

Der er ikke godkendt følgende underskud:

2007

84.043 kr.

2008

75.553 kr.

2009

124.892 kr.

Repræsentanten påstår, at der skal godkendes et underskud, der svarer til de modtagne, skattepligtige sygedagpenge, således at sygedagpengene modregnes i underskuddene.

Modtaget i sygedagpenge:

Indkomståret 2007:

14.117 kr.

Indkomståret 2008:

28.585 kr.

Indkomståret 2009:

61.392 kr.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført, at den særlige sygedagpengeordning for selvstændige er etableret for, at selvstændige erhvervsdrivende kan forsikre sig mod indtægtstab ved sygdom. På grund af arbejdsmarkedsbidragets særlige udformning er sygedagpenge skattepligtig indkomst, men ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig. Sygedagpengene anses dog som en del af den skattemæssige erhvervsindkomst. Det bemærkes, at det er et generelt skatteretsligt princip, at erstatninger, herunder forsikringserstatning beskattes efter, hvordan det der erstattes, beskattes. Her er der reelt tale om, at der foreligger en ordning for selvstændigt erhvervsdrivende, hvorefter de kan modtage sygedagpenge efter særlige regler på grundlag af egne betalte bidrag. Grundlaget for ordningen er, at de skal kunne erstatte det indkomsttab, som en selvstændig oplever som følge af sygdommen. Det ses da også normalt i partneraftaler omkring partnerskaber for selvstændige erhvervsdrivende f.eks. tandlæge og læge 1/5, at sygedagpenge skal indgå i virksomhedens resultat, således at det medregnes, når virksomhedens resultat opgøres og fordeles.

Det fremgår da også af de særlige regler om skattenedslag for seniorer (jf. lov nr. 473 af 17.6.2008), at sygedagpenge for selvstændige medregnes i opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 3, hvor der anføres, at sygedagpenge i beskæftigelsesforhold medregnes. Se endvidere skatteministerens svar af 31. januar 2012 til Folketinget (Folketinget 2011-12, 5 1852 endeligt svar).

Skatteankenævnet har udtalt, at resultat af virksomhed og sygedagpenge efter skatteankenævnets opfattelse skal anskues uafhængigt af hinanden med henvisning til Østre Landsrets dom af 24. september 2003 og det derefter udsendte genoptagelsescirkulære. Imidlertid omhandlede den pågældende dom og genoptagelsescirkulæret kun spørgsmålet, om de pågældende sygedagpenge var arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Det fremgår da også af dommen (SKM2003.416.ØLR), at Østre Landsret ikke fandt, at der forelå et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for at kræve arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte sygedagpenge, men Østre Landsret tog ikke stilling til, hvordan sådanne sygedagpenge håndteres i relation til erhvervsmæssig virksomhed i øvrigt.

Hvis man ikke vil godkende fradrag for opgjort underskud i virksomheden, må det være en naturlig og rimelig konsekvens, at det modtagne beløb medtages i det opgjorte ikke skattemæssige underskud, således at der bliver et samlet skattemæssigt resultat af den selvstændige virksomhed inkl. udbetalte sygedagpenge på 0 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten finder, at sygedagpenge modtaget af en selvstændig erhvervsdrivende, uanset om virksomheden i skattemæssig henseende må anses for at være erhvervsmæssigt drevet eller hobbyvirksomhed, ikke kan anses for at indgå i virksomhedens indtægter, men er personlig indkomst udenfor virksomheden. Der er herved henset til resultatet i Landsretsdommen SKM2003.416.ØLR og TSS-cirkulære 2004-23 af 5. oktober 2004.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.