Indhold
Dette afsnit handler om betaling af personlig indkomstskat som restskat tillagt procenttillæg og eventuelle morarenter og tilbagebetaling af personlig indkomstskat som overskydende skat tillagt procentgodtgørelse og eventuel rentegodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af slutskat som grundlag for restskat eller overskydende skat
- Restskat, procenttillæg og morarenter
- Overskydende skat, procentgodtgørelse og rentegodtgørelse
- Renter ved en ikke-skønsmæssig ændring af skatteansættelsen
- Renter ved en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen
- Renter ved ansættelsesændringer i selskabstømmersager
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Opgørelse af slutskat som grundlag for restskat eller overskydende skat
Efter indkomstårets udløb foretages ansættelse af den skattepligtige indkomst og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten. På grundlag heraf beregnes indkomstskatten (slutskatten).
I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og afgift efter PBL § 25 A, stk. 5 og 6, modregnes følgende beløb vedrørende samme år:
- Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
- Foreløbige skattebeløb, som betales efter KSL § 68.
- Foreløbige skattebeløb, som betales som B-skat.
- Beløb, som den skattepligtige har frivilligt betalt som foreløbig skat efter KSL § 59.
- Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter EUs rentebeskatningsdirektiv 2003/48/EF. Det gælder også foreløbige skattebeløb, som lande og områder uden for EU, herunder nederlandske og britiske oversøiske områder, har indeholdt efter aftale eller andre ordninger vedrørende direktiv 2003/48/EF.
- Skatteværdien af visse tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som er betalt som acontoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10.
- Godtgørelse i virksomhedsordningen for biblioteksafgift efter AMBL § 6.
Ejendomsværdiskat, der er opkrævet foreløbigt, er sædvanligvis indeholdt i A-skat.
Se KSL § 60, stk. 1, litra a-i, ændret ved lov nr. 922 af 18. september 2012 og lov nr. 1354 af 21. december 2012.
For skattepligtige, der har et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes beløb efter KSL § 60, stk. 1, litra c-f og litra k og l, samt
- foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, og
- foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet betales efter KSL § 68.
Se KSL § 60, stk. 2.
Hvis der er sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter KSL § 55 inden udskrivelsen af årsopgørelsen, skal dette beløb trækkes fra i de foreløbige skatter, der skal modregnes i slutskatten. Se KSL § 60, stk. 3.
Bemærk
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, hvor slutskatten beregnes, kan erklære sig indforstået med, at en eventuel overskydende skat, der efter KSL § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter KSL § 61 påhviler den anden ægtefælle. Denne bemyndigelse er ikke udmøntet. Se KSL § 60, stk. 4.
Restskat, procenttillæg og morarenter
Pligt til at betale restskat
Hvis slutskatten med tillæg af eventuelt overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og af eventuel afgift efter PBL § 25 A, stk. 5 og 6, overstiger de foreløbige skatter, der modregnes efter KSL § 60, skal den skattepligtige betale det resterende beløb som restskat til SKAT.
Se KSL § 61, stk. 1, ændret ved lov nr. 922 af 18. september 2012 og lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.4.5 om modregning mellem restskat og overskydende skat.
Procenttillæg
Ved betaling af restskat pålægges et procenttillæg til staten af restskatten. Se KSL § 61, stk. 2, ændret ved lov nr. 1562 af 20. december 2013.
Procenttillæg beregnes altid til en opgørelsesmæssig restskat og uanset tidspunktet for udskrivning og modtagelsen af årsopgørelsen, men den skattepligtige kan undgå at betale procenttillægget helt eller delvis ved frivilligt at indbetale yderligere forskudsskatter ud over, hvad der allerede er betalt i form af A-skat eller er opkrævet hos den skattepligtige.
Den skattepligtige har dog ikke krav på at modtage en årsopgørelse inden udløbet af indkomståret, der er fristen for frivillig betaling af yderligere forskudsskat efter KSL § 59.
Procenttillægget beregnes én gang årligt og fastsættes som rentesatsen i OPKL § 7, stk. 2, 3. pkt., ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, og med tillæg af 0,8 procentpoint, afrundet til en decimal.
For indkomståret 2013 er procenttillægget fastsat til 5,0 pct. Se SKAT-meddelelse SKM2013.907.SKAT om rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2013.
Betaling af restskat til og med 1. juli i året efter indkomståret kan ske uden beregning af procenttillæg, mens der påløber dag-til-dag-renter af restskat for et indkomståret fra og med starten af året efter indkomståret. Frivillig betaling af forskudskat for et indkomstår kan dermed kun ske til og med slutningen af indkomståret for at undgå dag-til-dag-renter af en restskat. Se KSL § 59.
Morarenter
Hvis et beløb, som en skattepligtig skal betale efter kildeskattelovens regler, ikke er betalt rettidigt, påløber der morarenter pr. påbegyndt måned. Morarenten svarer til den rente, der anvendes ved udbetaling eller opkrævning af overskydende skat og af restskat for årsopgørelser, der udskrives efter den 1. september i året efter indkomståret. Se KSL § 63.
Bemærk
Der opkræves kun hele kronebeløb som restskat inklusive procenttillæg og eventuelle morarenter. Rater skal være på mindst 500 kr. og i hele kronebeløb, indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 500 kr. opkræves i én rate. Se KSL § 62 C, stk. 1 og 3, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Hvis restskat, der ikke bliver indregnet efter KSL § 61, stk. 3, og som reguleret med tillæg og renter efter KSL §§ 61-63, i alt udgør et mindre beløb end 500 kr., opkræves restskatten ikke. Det gælder også skat, der opstår som følge af en ændring af skatteansættelsen efter KSL § 62 A. Ved beregningen tillægges beløb, som ikke tidligere har været opkrævet. Se KSL § 62 C, stk. 2, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Sammenhæng mellem ordinært forfaldstidspunkt for restskat og forældelse
Forældelsesfristen for SKATs krav på betaling af yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskat. Tillagt løbedage betyder det, at fristen løber fra den 20. august, den 20. september og den 20. oktober i året efter indkomståret. Se KSL § 61, stk. 1, sammenholdt med stk. 3 og 4, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Se også afsnit A.A.9.6.
Eftergivelse af procenttillæg og morarenter af restskat
SKAT kan som restanceinddrivelsesmyndighed meddele personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende eftergivelse af procenttillæg og morarenter af restskat, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Se § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og afsnit G.A.3.1.6.2.2.3 om skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder.
Se om praksis for at eftergive procenttillæg og morarenter i bl.a. SKM2011.793.ØLR.
Overskydende skat, procentgodtgørelse og rentegodtgørelse
Tilbagebetaling af overskydende skat
Hvis slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og af eventuel afgift efter PBL § 25 A, stk. 5 og 6, er mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter KSL § 60, tilbagebetaler SKAT det overskydende beløb som overskydende skat. Se KSL § 62, stk. 1, ændret ved lov nr. 922 af 18. september 2012 og lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse sker i tiden fra den 1. marts til den 1. september i året efter indkomståret. Der tilkommer den skattepligtige en rente pr. påbegyndt måned fra den 1. september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden der sker tilbagebetaling, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med pøløbne morarenter. Se KSL § 62, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Hvis førstegangsopgørelsen udviser en restskat, og denne udskrives efter den 1. september i året efter indkomståret, beregnes der ingen rente. Se KSL § 63 sammenholdt med KSL § 61, stk. 5, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Årsagen er, at den skattepligtige kan være uden indflydelse på, at årsopgørelsen først udskrives på et senere tidspunkt end den 1. september.
Dog beregnes der rente af en restskat ifølge en førstegangsopgørelse, der beror på en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen efter SKL § 5, stk. 3. Se KSL § 62 B, indsat ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Se om modregning mellem restskat og overskydende skat i afsnit G.A.3.1.4.5 om særlige regler om modregning.
Procentgodtgørelse
Ved tilbagebetaling af overskydende skat får den skattepligtige en procentgodtgørelse.
Denne procentgodtgørelse beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i OPKL § 7, stk. 2, 3. pkt., ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, og med fradrag af 5,2 procentpoint, afrundet til en decimal. Procentgodtgørelsen kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 pct. af den overskydende skat.
Hvis den overskydende skat modsvares af beløb, der er betalt som frivillig betaling af forskudsskat efter KSL § 59, har den skattepligtige ikke krav på procentgodtgørelse. Dog tilbagebetales betalt rente af frivillig betaling af forskudsskat efter KSL § 59, i det omfang betalingerne modsvarer overskydende skat. Ved flere frivillige betalinger anses de seneste betalinger i størst muligt omfang at modsvare den overskydende skat.
Se KSL § 62, stk. 2, ændret ved lov nr. 1560 af 21. december 2010 og lov nr. 1562 af 20. december 2013.
For indkomståret 2013 er procentgodtgørelsen til overskydende skat fastsat til 0,5 pct. Se SKAT-meddelelse SKM2013.907.SKAT om rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2013.
Rentegodtgørelse
Den skattepligtige har krav på rente fra den 1. september i året efter indkomståret, hvis tilbagebetaling af overskydende skat sker efter denne dato. Se KSL § 62, stk. 3, 2. pkt., ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Der påløber også rente, hvis en ændret årsopgørelse medfører, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, som skal tilbagebetales til den skattepligtige. Se KSL § 62 A, stk. 4, 1. pkt. Se også SKM2013.186.ØLR.
Bemærk
Som overskydende skat inklusiv procentgodtgørelse og eventuel rentegodtgørelse får den skattepligtige kun udbetalt hele kronebeløb. Se KSL § 62, stk. 4.
Hvis skattebeløb, der ikke bliver indregnet efter KSL § 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter KSL §§ 61-63, i alt udgør et mindre beløb end 500 kr., udbetales det ikke. Se KSL § 62 C, stk. 2, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Overskydende skat, der ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori ligningen foretages. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb, der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.
Sammenhæng mellem ordinært forfaldstidspunkt for overskydende skat og forældelse
Forældelsesfristen for den skattepligtiges krav på tilbagebetaling af personlige skatter løber normalt fra det tidspunkt, hvor beløbet, der kræves tilbagebetalt, endeligt er opgjort og betalt til SKAT. Kravet løber derfor fra den 1. september i året efter indkomstårets udløb. Se KSL § 62, stk. 3, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Se også afsnit A.A.9.6.
Renter ved en ikke-skønsmæssig ændring af skatteansættelsen
Symmetrisk forrentning
Der skal beregnes og betales renter af beløb, der skal betales eller tilbagebetales som følge af en ændret årsopgørelse, og når årsopgørelsen ikke beror på en skønsmæssig ansættelse efter SKL § 5, stk. 3. Se KSL § 62 A, sammenholdt med KSL § 62 B, henholdsvis ændret og indsat ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Formålet er at skabe symmetri, således at beløb, som den skattepligtige skal betale ved en ansættelsesændring, forrentes med samme rentesats som det beløb, den skattepligtige modtager ved en ansættelsesændring.
Den symmetriske forrentning ved ansættelsesændringer foretages ved, at renten beregnes fra 1. september i året efter indkomstårets udløb for personer, uanset om skatteansættelsen nedsættes eller forhøjes. Det er kun beløb, fremkommet ved ansættelsesændringer, der forrentes symmetrisk.
Rentesatsen
Rentesatsen er sammensat af en variabel rente, beregnet efter OPKL § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret til udskrivningsdatoen for den ny årsopgørelse. Se KSL § 62 A og KSL § 62 B, henholdsvis ændret og indsat ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Det nærmere beregningsgrundlag for renten efter OPKL § 7, stk. 2, 2.-5. pkt., er ændret med virkning fra den 1. januar 2014 ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Herefter er den variable rentesats efter OPKL § 7, stk. 2, for kalenderåret 2014 beregnet til at udgøre 0,1 pct. Se SKAT-meddelelse SKM2013.834.SKAT om rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2014.
For kalenderåret 2014 udgør den sammensatte rentesats efter KSL § 62 A eller KSL § 62 B således i alt 0,5 pct. pr. måned.
Forrentning ved forhøjelse af skatteansættelsen
Restskat eller yderligere restskat inklusive procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2, der fremkommer ved en ansættelsesændring, forrentes med en månedlig rente pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Se KSL § 62 A, stk. 1, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Forrentningen sker indtil udskrivningsdatoen efter KSL § 62 A, stk. 1-2. Hvis den skattepligtiges årsopgørelse udskrives senere end den 1. september i året efter indkomståret, skal opkrævningen ske efter KSL § 61, stk. 5 og 6. Den del af restskatten, inklusive eventuelle skyldige morarenter efter KSL § 63, stk. 1, der ligger under indregningsgrænsen, opkræves - med procenttillæg til denne del af restskatten - på samme måde som B-skat, dvs. i op til 10 rater i det følgende år, dog altid mindst tre rater. Den del af restskatten inkl. eventuelle skyldige morarenter efter KSL § 63, stk. 1, der overstiger indregningsgrænsen, opkræves - med procenttillæg til denne del af restskatten - i tre rater i de følgende tre måneder.
Hvis en ændret årsopgørelse medfører, at der fremkommer restskat eller yderligere restskat, opkræves renten også efter KSL § 61, stk. 5 og 6. Renterne behandles ligesom procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2, og lægges derfor ikke til restskatten ved opgørelsen af, hvor stor en del af restskatten, der ligger under indregningsgrænsen.
Eventuelle modtagne renter skal ikke tilbagebetales. Det er en konsekvens af KSL § 62 A, stk. 2, hvorefter tilbagebetalt overskydende skat inklusive procentgodtgørelse forrentes med en rente pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Derved udlignes de renter, som den skattepligtige tidligere har modtaget, og den overskydende skat inkl. procentgodtgørelse, som skal tilbagebetales, forrentes reelt fra og med måneden efter den skattepligtige modtog beløbet, til og med måneden, hvor der udskrives en ændret årsopgørelse.
Det samme gælder, hvis en ændret opgørelse medfører, at der skal betales restskat eller yderligere restskat.
Beløbet forfalder til betaling i tre rater og vil dermed ikke blive forrentet i tidsrummet fra udskrivningsdatoen og indtil forfaldstidspunktet. Beløbet tilbagebetales efter KSL § 61.
Den rente, som en skattepligtig pålægges ved en forhøjelse af skatteansættelsen, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KSL § 23, stk. 3. Renter, der tilkommer en skattepligtig ved en nedsættelse af skatteansættelsen og ved udbetaling af overskydende skat efter den 1. september i året efter indkomståret, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se KSL § 23, stk. 3.
Forrentning ved nedsættelse af skatteansættelsen
Den skattepligtige har krav på en rente pr. påbegyndt måned af det beløb, som en ændret årsopgørelse nedsætter en tidligere beregnet restskat med, og renten beregnes pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret. Se KSL § 62 A, stk. 3, 2. pkt., ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Forrentningen i dette tilfælde løber fra den 1. september i året efter indkomståret og har sammenhæng med princippet om symmetrisk forrentning, fordi renten, der pålægges en skattepligtig ved en forhøjelse af skatteansættelsen, også beregnes fra den 1. september i året efter indkomståret. Når renten ved både forhøjelser og nedsættelser af skatteansættelsen beregnes fra samme tidspunkt, udligner renterne hinanden, hvis eksempelvis skatteansættelsen først forhøjes og derefter nedsættes igen.
Forrentning ved overskydende skat eller yderligere overskydende skat
Overskydende skat eller yderligere overskydende skat, der fremkommer ved en ændret årsopgørelse, tilbagebetales med procentgodtgørelse efter KSL § 62, stk. 2. Hertil beregnes eventuelle renter efter KSL § 62, stk. 3, 2. pkt., indtil udgangen af udbetalingsmåneden. Inden tilbagebetalingen sker, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter samt AM-bidrag, der endnu ikke forfaldne til betaling. Modregning gælder både ved nedsat restskat og yderligere overskydende skat.
Renter ved en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen
Hvis en skatteansættelse er fastsat skønsmæssigt efter SKL § 5, stk. 3, skal der beregnes en rente af restskatten, der svarer til renten efter OPKL § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret til udskrivningsdatoen. Se KSL § 62 B, indsat ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Formålet er at undgå, at den skattepligtige får renter af et beløb, som den skattepligtige ikke betaler. Dette kunne tidligere finde sted, fordi der ikke blev beregnet rente af en restskat af en førstegangsopgørelse, der blev udskrevet efter den 1. oktober i året efter indkomståret, samtidig med at der ved senere ansættelsesændringer blev beregnet rente af hele nedsættelsen, selv om den nedsatte restskat ikke havde været betalt eller krævet forrentet.
Bemærk
Skønsmæssig ændring af en skatteansættelse efter SKL § 5, stk. 3, kan være enten
- taksation som følge af ikke fyldestgørende selvangivelse inden for selvangivelsesfristen eller
- skønsmæssig ansættelse som følge af manglende/mangelfulde oplysninger eller manglende/mangelfuldt regnskabsgrundlag for selvangivelsen efter SKL § 6, stk. 1 og 7.
Det er formålet med ændringen af SKL § 5, stk. 3, ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, at tydeliggøre, at i alle situationer, hvor der ikke selvangives fyldestgørende, kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Dvs. uanset om den skattepligtige har indgivet en egentlig selvangivelse, eller den skattepligtige er lønmodtager eller pensionist mv. og alene har tilført den modtagne årsopgørelse oplysninger om indkomster og fradrag, som SKAT ikke er bekendt med, vil SKAT kunne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.
Se
- Afsnit A.B.1 Selvangivelses- og oplysningspligter.
- Afsnit A.B.5 Skønsmæssige ansættelser.
Renter ved ansættelsesændringer i selskabstømmersager
Nedsættelse af skatteansættelsen
Hvis en skatteansættelse nedsættes, fordi den skattepligtige bliver forpligtet til at betale erstatning for tabte skatter, der er pålignet en anden skattepligtig, kan beregning af rente ved en nedsættelse af en skatteansættelse efter KSL § 62 A, stk. 3 og 4, ikke anvendes. Dette omfatter nedsættelse af skatteansættelsen for fx erstatningspligtige sælgere i selskabstømmersagerne, men gælder også i andre tilfælde, hvor en skatteansættelse nedsættes, fordi den skattepligtige bliver forpligtet til at betale erstatning for tabte skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Se KSL § 62 E.
I stedet for at anvende de almindelige renteberegningsregler skal skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen skal tilbagebetales til den skattepligtige, forrentes med samme rente og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet.
For at sidestille tilfælde, hvor erstatningsbeløbet forrentes med en procesrente, og tilfælde, hvor forrentningen er indeholdt i erstatningsbeløbet, skal der i sidstnævnte tilfælde beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelsen af erstatningsbeløbet.
I tidsrummet fra erstatningsbeløbet er betalt, og indtil ansættelsesændringen gennemføres, og udbetaling sker, beregnes rente af det nedsatte skattebeløb med rentesatsen i rentelovens § 5. Renten er Nationalbankens officielt fastsatte udlånsrente pr. 1. januar og pr. 1. juli tillagt 7 pct. Det gælder også tilfælde, hvor der undtagelsesvist ikke er betalt rente af erstatningsbeløbet, og erstatningsbeløbet ikke indeholder rente efter selskabsskatteloven.
Det er kun reglerne om beregning af rente efter KSL § 62 A, stk. 3 og 4, der ikke anvendes, når skatteansættelsen ændres. Det indebærer, at hvis restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales den nedsatte restskat med procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2. Hvis der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med procentgodtgørelse efter KSL § 62, stk. 2. Det samlede skattebeløb, der forrentes efter KSL § 62 E, er så det nedsatte skattebeløb inklusive eventuelt procenttillæg eller procentgodtgørelse.
Dette indebærer også, at de øvrige regler i KSL § 62 A gælder på normal vis. Herunder at der inden udbetaling af beløbet, kan modregnes i krav på skatter mv., der endnu ikke er forfaldne til betaling.
Renter efter KSL § 62 E skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler, fordi KSL § 23, stk. 3, ikke gælder for renter efter KSL § 62 E.
Efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen
Hvis en skattepligtig helt eller delvist får dækket erstatningsbeløbet eller på anden måde får nedbragt erstatningsbeløbet, skal SKAT foretage en forhøjelse af den skattepligtiges skatteansættelser. Se KSL § 62 F.
KSL § 62 F udgør en særskilt hjemmel til at genopkræve tidligere udbetalte renter, hvis den skattepligtiges skatteansættelse efterfølgende forhøjes, fordi at erstatningsforpligtelsen helt eller delvis nedbringes ved regres mv.
Ansættelsesændringerne føger de almindelige regler i KSL § 62 A. Det betyder bl.a., at den skattepligtige - hvis der fremkommer en restskat eller yderligere restskat ved forhøjelsen - skal betale restskatten med procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2, og at en skattepligtig skal tilbagebetale tidligere udbetalt overskydende skat, der nedsættes eller bortfalder ved forhøjelsen, med tillæg af procentgodtgørelse efter KSL § 62, stk. 2.
KSL § 62 F medfører, at den skattepligtige skal tilbagebetale
- alle tidligere modtagne renter,
- i det omfang disse renter stammer fra en skattenedsættelse som følge af,
- at den skattepligtige har betalt erstatning for statens tab på skatter,
- de renter,
- der blev beregnet fra betalingen af erstatningsbeløbet til ansættelsesændringen,
- og til udbetalingen blev gennemført,
- i det omfang erstatningen er nedbragt ved regres mv.
Se KSL § 62 E, 4. pkt.
Hvis den skattepligtige har modtaget renter, der skal tilbagebetales efter KSL § 62 E, kan disse renter fradrages i den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Se KSL § 62 F, stk. 2. Det modsvarer, at disse renter tidligere vil være medregnet til den skattepligtige indkomst.
For at undgå at der ved ansættelsesændringen både beregnes rente af det forhøjede skattebeløb og ved genopkrævning af tidligere modtagne renter, skal der ikke ske forrentning, når skatteansættelsen forhøjes. Se KSL § 62 E, stk. 3.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
SKM2013.186.ØLR
|
Udbetaling af overskydende skat for indkomståret 1987, som skete af flere omgange, skulle forrentes efter KSL § 62 og ikke efter rentelovens § 5, idet der var tale om et offentligretligt krav. Der var ikke hjemmel til periodevis tilskrivning af renter, der herefter indgår som en del af den hovedstol, hvoraf renterne beregnes, og der var heller ikke hjemmel til at kræve renters rente.
|
Stadfæstelse af byrettens dom SKM2009.566.BR |
SKM2011.793.ØLR
|
En skattepligtig, der civilretligt fik erstatning for en personskade, fordelte de skattepligtige renteindtægter af erstatningsbeløbet over den relevante periode efter LL § 5, stk. 6, ved genoptagelse af skatteansættelserne for de berørte indkomstår. Procenttillæg og morarenter af restskatten af renteindtægterne blev ikke eftergivet.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2010.629.LSR
|
Procenttillæg blev ikke eftergivet. Procenttillægget var ikke mere bebyrdende for den skattepligtige, selv om SKAT først blev opmærksom på en fejlindberetning af den skattepligtiges selvangivelse efter udskrivelsen af årsopgørelsen. Desuden var den skattepligtige kun forpligtet til at betale rentefordelen efter skat, som den skattepligtige havde opnået eller kunne opnå ved at råde over for lidt betalt restskat og procenttillæg i 34 måneder.
|
|
SKM2008.527.LSR
|
Der kunne ikke opkræves morarenter af restskat ifølge en ugyldig årsopgørelse, uanset den skattepligtige ved en efterfølgende årsopgørelse var kompenseret for disse renter.
|
|
SKM2008.523.LSR
|
En skattepligtig fik pga. en indberetningsfejl udbetalt et betydeligt beløb i overskydende skat. SKAT havde ikke krav på renter af den udbetalte overskydende skat efter kildeskatteloven, men havde kun krav på at få tilbagebetalt nettogevinsten, som den skattepligtige havde opnået ved at have beløbet indsat på bankkonto.
|
|
SKM2008.78.LSR
|
Det var ikke en myndighedsfejl, at skatteansættelsen først blev ændret efter fristen for frivillig betaling af forskudsskat. Procenttillæg af den derved opståede restskat blev ikke eftergivet.
|
|
SKM2006.224.LSR
|
Forskudsskat blev frivilligt betalt via netbank til en konto i en anden bank, men beløbet nåede ikke frem til ToldSkat inden for fristen for frivillig betaling af forskudsskat. Procenttillæg af den derved opståede restskat blev ikke eftergivet.
|
|
SKM2006.223.LSR
|
Frivillig betaling af forskudsskat skete ved en fejl på girokort for den skattepligtiges ægtefælle og var dermed ikke foretaget inden for fristen for frivillig betaling af den skattepligtiges egen forskudsskat. Procenttillæg af den derved opståede restskat blev ikke eftergivet.
|
|