Indhold

Dette afsnit handler om de kontrolbestemmelser, som bl.a. giver SKAT mulighed for at foretage kontrol i punktafgiftsvirksomheder, indhente oplysninger og få bistand fra andre myndigheder.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kontrol mv. i virksomheden
  • Kontrol mv. hos andre
  • Samarbejde med andre myndigheder
  • Retssikkerhedsloven.

Regel

SKAT har mulighed for at gå på kontrol i virksomheder, der er registreret for punktafgifter. Kontrolbestemmelserne om punktafgifter findes i de enkelte punktafgiftslove. Se fx kontrolbestemmelsen i øl og vinafgiftsloven §§ 20-24.

Bemærk

Når en virksomhed er registreret for en punktafgift, skal den som udgangspunkt også være registreret efter momsloven. Derfor vil den også være omfattet af de kontrolbestemmelser mv., som gælder efter momsloven. Se afsnit A.C.2.2 om momslovens kontrolbestemmelser.

Kontrol mv. i virksomheden

Kontrolbesøg

Hvis det skønnes nødvendigt har SKAT ret til at foretage kontrol i lokaler, der bruges af virksomheden. "Hvis det skønnes nødvendigt" betyder, at man skal bruge det mindst indgribende middel til at opnå sit mål. Hvis SKAT fx skal bruge nogle oplysninger, og de kan fremskaffes på en anden og mindre indgribende måde end ved et kontrolbesøg, skal man som udgangspunkt gøre det.

Ved et kontrolbesøg i virksomheden behøver SKAT ikke nogen retskendelse, men SKATs medarbejdere skal vise legitimation. SKAT har ret til at undersøge virksomhedens varebeholdninger og dens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om oplysningerne er på papir eller elektronisk.

Retten til at foretage kontrol omfatter "virksomheden". Det gælder virksomheder, der er registreret i henhold til en afgiftslov. Det gælder også virksomheder, der ikke er registreret og hvor SKAT har bevis for eller begrundet mistanke om, at der drives afgiftspligtig virksomhed, uden at være registreret. Altså virksomheder der burde være registreret.

Privatboligen

Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72. Det betyder, at SKAT ikke uden retskendelse kan få adgang dertil. Der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen bruges i forbindelse med drift af en afgiftspligtig virksomhed, fx hvis kontor- eller lagerlokalerne også er en del af den private bolig.

I disse tilfælde er der adgang til lokaler, hvorfra virksomheden drives, selv om lokalet er i en del af privatboligen.

Regnskabsmateriale mv.

SKAT har ret til at kontrollere alt regnskabsmateriale, det kan fx være

  • årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark)
  • regnskabsbøger
  • journaler
  • løsbladebøger med tilhørende bilag
  • kladdebøger og andre hjælpebøger
  • (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort)
  • kontokort og andre specifikationer
  • revisionsprotokol
  • datamedier
  • systembeskrivelser mv.

Det gælder, uanset om oplysningerne er på papir eller ligger elektronisk.

Korrespondance mv.

Skat har ret til at kontrollere korrespondance mv. Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Bistand fra indehaver og ansatte

Virksomhedens indehaver og de ansatte skal hjælpe SKAT ved kontrollen. Dvs., hvis SKAT beder om det, skal de pågældende

  • forklare om indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold
  • oplyse om, hvordan regnskabet er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.
  • oplyse om, hvem der er virksomhedens revisor
  • opgøre varelagre og pengebeholdninger.

Ved et kontrolbesøg i et interessentskab, kan SKAT kræve at få oplyst navnene på interessenterne.

Udlevering af regnskabsmateriale mv.

Hvis SKAT beder om det, skal regnskabsmaterialet udleveres eller sendes til SKAT. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser.

Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der er hos tredjemand, fx hos revisor eller en regnskabskonsulent. Det har ikke nogen betydning for udleveringspligten, at tredjemand fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis SKAT modtager materialet af tredjemand, skal det leveres tilbage til vedkommende tredjemand igen efter brug.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

Oplysningspligt

Efter nogle afgiftslove har virksomhederne pligt til at indsende oplysninger, hvis SKAT anmoder om det. Den mulighed er mindre indgribende end et kontrolbesøg i virksomheden.

Påbud og daglige bøder

SKAT kan give et påbud til en virksomhed om at overholde en række regler og pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves. Det gælder for chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Se afsnit A.C.2.1.2 om daglige bøder.

Særligt lovliggørelsesmærke

Efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven har SKAT mulighed for at indføre et særligt lovliggørelsesmærke.

Det kan fx være et klistermærke, stempel eller lignende, der sættes på varer, der er ulovligt indført, og som eventuelt har været beslaglagt. Hvis virksomheden efterfølgende betaler afgift mv., vil varen være lovliggjort.

Ved et senere kontrolbesøg i samme virksomhed kan SKAT adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelle nye varer, der ikke er betalt afgift af.

SKAT har endnu ikke udnyttet muligheden for at indføre en sådan mærkningsordning.

Kontrol mv. hos andre

Leverandører og kunder

Hvis SKAT beder om det skal

  • leverandører til registreringspligtige virksomheder give SKAT oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder
  • kunderne (de erhvervsdrivende) give SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Begrebet "erhvervsdrivende" omfatter også virksomheder, som ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov. I praksis bruges bestemmelsen som udgangspunkt kun overfor momsregistrerede virksomheder.

Herudover har SKAT ret til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos leverandører og kunder mv. Retten til at foretage kontrol af regnskaber mv. gælder også, hvis oplysningerne findes elektronisk. Se bestemmelserne i den enkelte afgiftslov.

Formålet med bestemmelserne er at give SKAT mulighed for at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter gennem andre kanaler end virksomhedens regnskabsmateriale mv. Årsagen kan være, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke giver et retvisende billede af aktiviteterne, eller at kvaliteten af regnskabsmaterialet er sådan, at SKAT ikke kan opgøre afgiften.

Eftersyn af varer under transport

Efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov har SKAT ret til at foretage kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT har desuden ret til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende har med ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land. Se toldlovens § 11, stk. 1-2.

Hvis der ved indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, kan SKAT tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt. Se toldloven § 83, stk. 1 og 3. Det samme gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

SKAT kan også tilbageholde et befordringsmiddel, der har været benyttet til at indføre varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter. Se toldloven § 84, stk. 1.

Samarbejde med andre myndigheder

Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov give SKAT enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrol med virksomheder, hvis SKAT beder om det.

Bistand af politiet

Politiet skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov yde SKAT bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem justitsministeren og skatteministeren. Der er ikke fastsat sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart SKAT mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrolbesøg.

Bestemmelsen omfatter kun bistand til at overvinde fysiske hindringer for at gennemføre kontrolbesøget. Det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved kontrolbesøget.

Som udgangspunkt kræves der ikke retskendelse, fordi bestemmelsen er uden for strafferetsplejen, og fordi den giver SKAT hjemmel til at få bistand af politiet. Et uanmeldt kontrolbesøg med politiets bistand kan derfor gennemføres uden, at der er en mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler om ransagning. Se afsnit A.C.3.

For at foretage ransagning kræves det, at den registreringspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i den pågældende afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis SKAT anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Der er forskel på den bistand, SKAT kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

  • leder politiet ransagningen
  • yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

  • kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
  • er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning. Loven har betydning for SKAT, bl.a. fordi et kontrolbesøg i en virksomhed omfattes af begrebet tvangsindgreb i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsloven A.C.1

Loven er ikke nogen indskrænkning eller udvidelse af de kontrolbestemmelser, der er i den enkelte afgiftslov. Men den fastsætter nogle spilleregler for, hvad SKAT skal gøre, når et tvangsindgreb besluttes og gennemføres.

Loven har også regler for, hvad SKAT skal gøre, hvis SKAT før eller under et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold. Der er også regler for, hvordan oplysningspligter skal anvendes, hvis der er mistanke om strafbare forhold. En oplysningspligt er ikke et tvangsindgreb, men en pligt i den enkelte afgiftslov til fx at sende oplysninger hvis SKAT beder om det.

Her er kort beskrevet om retssikkerhedslovens regler om underretning mv. inden et tvangsindgreb:

Underretning

Virksomheden skal som hovedregel underrettes skriftligt om et tvangsindgreb mindst 14 dage før. Se RSL § 5, stk. 2.

En underretning skal indeholde oplysning om

  • tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
  • retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre
  • hovedformålet med indgrebet
  • det faktiske og retlige grundlag for indgrebet.

Indsigelse

I underretningen skal virksomheden have en frist til at komme med indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet. Fristen må som udgangspunkt ikke være kortere end 7 dage.

Hvis SKAT fastholder tvangsindgrebet, skal virksomheden have en skriftlig begrundelse, senest når indgrebet gennemføres. Se RSL § 5, stk. 3.

Underretning kan fraviges

Det er muligt at fravige reglen om at underrette inden et tvangsindgreb hvis

  • øjemedet med tvangsindgrebet vil forspildes ved forudgående underretning
  • hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
  • det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
  • øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
  • forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Se RSL § 5, stk. 4.

Hvis den overvejende del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden, at der skal underrettes inden tvangsindgrebet, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden at underrette. Se RSL § 5, stk. 5.

Hvis et tvangsindgreb gennemføres, uden at der underrettes forudgående, skal virksomheden senest underrettes skriftligt om tvangsindgrebet, når det gennemføres. På det tidspunkt skal virksomheden også have de oplysninger, som er nævnt ovenfor om underretning. Desuden skal virksomheden have en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden, at der er underrettet forudgående.

Begrundelsen kan efter omstændighederne gives mundtligt, men så har virksomheden krav på efterfølgende at få en skriftlig begrundelse om tvangsindgrebet. Virksomheden skal selv anmode om dette, og det skal ske senest 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. SKAT skal besvare anmodningen hurtigst muligt.

Bemærk

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på mindst 14 dage. Det skyldes, at udbetaling normalt skal ske inden for 21 dage. I stedet underrettes virksomheden senest på stedet skriftligt om tvangsindgrebet.

Se også

Se også afsnit A.C.1 om retssikkerhedsloven.