Indhold
Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, der skal beregnes moms ved fraførsel af EU-varer fra frilager.
Afsnittet indeholder:
- Moms ved fraførsel af EU-varer fra frilager
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Moms ved fraførsel af EU-varer fra frilager
Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt i Københavns Frihavn på et frilager eller på et afgiftsoplag. Se ►Momssystemdirektivets artikel 155◄ og ML § 11 a. Om momsgrundlaget, se D.A.8.3.4.
Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på et frilager er leverancen fritaget for moms ved
- oplæggelsen
- senere leveringer og
- ydelser, der foretages på de oplagte varer.
Fritagelsen omfatter ydelser som lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på oplaget, fx nedfrysning eller andre ydelser, der skal sikre varerne. Se D.A.10.1.8 om varer til oplæggelse og om visse afgiftsoplag.
Se også
- Afsnit D.A.10.1.8 om varer til oplæggelse og om visse afgiftsoplag.
- Afsnit D.A.10.1.8.1 om momsfritagelse ved afholdelse af løbende driftsudgifter.
- xAfsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for moms, der skal betales efter ML § 11 a.x
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
SKM2002.149.HR
|
I en sag om tyveri fra en provianteringsvirksomhed fandt retten, at der i den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelses § 87, stk. 1, se TDL § 57, sammenholdt med ML § 11 a, var hjemmel til at opkræve moms hos den registrerede oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri.
|
►Se i samme retning EU-domstolens dom i C-273/12, Harry Winston SARL, der er omtalt i D.A.4.9.3 (momspligt (importmoms) ved tyveri fra toldoplag).◄ |
Landsretsdomme
|
SKM2004.475.ØLR
|
Landsretten fandt, at Københavns Havn ikke hæftede for momskravet om spiritusvarer (EU-varer), der var stjålet fra frihavnen. Spiritusvarerne fandtes ikke at være oplagt efter ML § 11 a i Københavns Frihavn, og Københavns Havn havde ikke foranlediget, at varerne blev fraført oplaget efter ML § 46, stk. 3.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2003.514.LSR
|
Landsskatteretten fastslog, at der hverken i toldloven, toldbehandlingsbekendtgørelsen eller i momsloven er hjemmel til at pålægge rederier at betale moms af svind om bord på skibe, der er omfattet af en provianteringstilladelse.
|
|