Indhold
Dette afsnit beskriver, hvem der kan anvende reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 om virksomhedsordningen, og hvad der kan indgå i virksomhedsordningen.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelser
- Betingelser
- Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hovedregel
Skattepligtige personer kan benytte reglerne i virksomhedsordningen på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Se VSL § 1, stk. 1, 1. pkt.
Undtagelser
Reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 (virksomhedsordningen) kan ikke anvendes af eller på:
- Anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller nr.11. Se VSL § 1, stk. 1, 2. pkt.
- Konkursindkomst. Se VSL § 1, stk. 1, 3. pkt.
- Dødsboer. Se DBSL § 9, stk. 1, 1. pkt.
Anpartsvirksomhed og konkursindkomst er nærmere omtalt i de følgende afsnit.
Se også
Se også afsnit
- C.C.3, hvor reglerne om anpartsvirksomhed er nærmere beskrevet
- C.E.12 om virksomhedsskatteloven i forbindelse med dødsfald
- C.E.14 om definition af mellemperiode og bobeskatningsperiode.
Betingelser
Personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven, kan anvende virksomhedsordningen. Se VSL § 1.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende, og at virksomheden er erhvervsmæssig. Visse honorarer med direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen. Lønindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen.
Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i virksomhedsskatteloven, personskatteloven eller i anden skattelovgivning. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.
Se afsnit
- C.C.1.1 Generelt om selvstændig erhvervsvirksomhed.
- C.C.1.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed i modsætning til lønmodtagere og honorarmodtagere.
- C.C.1.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed).
Se også afsnit
- B.1.1 i vejledningen om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag mv.
Virksomheden
Når den selvstændige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne bruges for hele virksomheden i hele indkomståret. Er virksomheden etableret eller ophørt i løbet af indkomståret, skal virksomhedsordningen bruges i den periode, hvor virksomheden eksisterer.
Hvis den selvstændige driver flere virksomheder og ønsker at anvende virksomhedsordningen, skal alle virksomhederne indgå i virksomhedsordningen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå i ordningen.
Det er som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen.
Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen, selvom de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se VSL § 1, stk. 2.
Visse blandet benyttede aktiver kan efter den selvstændiges valg indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.
Anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1 nr. 9 og 11 og konkursindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Afgrænsningen af disse aktiver er nærmere omtalt i afsnittene:
Interessentskab, kommanditselskab og partnerselskab
Interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter. Indkomsten i disse selskaber bliver derfor beskattet hos ejerne.
Hvis en fysisk person er medejer af et interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab, kan han eller hun bruge virksomhedsordningen. Ejerne kan uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsordningen. Se fx SKM2010.610.SR. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1 nr. 9 eller 11.
Virksomheden består af ejerens andel af aktiver og passiver i virksomheden.
Ægtefæller
Ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende reglerne i personskatteloven eller i virksomhedsskatteloven. De kan også uafhængigt af hinanden vælge, om de vil benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Selvom begge ægtefæller anvender virksomhedsordningen, behandles de hver for sig i forhold til ordningen.
Se også
Se også afsnit C.C.5.2.4 om ægtefæller og virksomhedsordningen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
SKAT-meddelelser
|
|
SKM2013.654.SR
|
xTo husstandsvindmøller på en landbrugsejendom kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, som kunne indgå i virksomhedsordningen. En mindre del af produktionen skulle forsyne stuehuset, mens den anden skulle forsyne driftsbygningerne.x
|
|
| SKM2012.701.SR |
En skattepligtig ønskede at erhverve en beboelsesandelslejlighed på 50 m2 med henblik på udlejning. Lejligheden kunne ikke indgå i virksomhedsordningen, da udlejningen af en sådan lejlighed måtte sidestilles med fremleje af en lejelejlighed, hvorfor der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed..
|
|
| SKM2012.261.SR |
En læge, som udførte arbejde for et privathospital i henhold til en konsulentaftale, kunne ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Arbejdet udført under konsulentaftalen kunne derfor ikke faktureres under virksomhedsordningen i eget firma. |
|
| SKM2011.623.SR |
Skatterådet afviste, at indkomst fra bestyrelsesposter kunne anses for at være selvstændig virksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen. |
|
|
SKM2010.610.SR
|
Skatterådet fastslog, at fysiske personer kunne anvende virksomhedsordningen på deres andel af overskuddet fra et kommanditselskab, når de ikke er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.
|
|
|
SKM2008.943.SR
|
Udlejning af frijord kunne ikke anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Størrelsen af det forventede overskud var så beskeden, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig.
|
|
|
SKM2008.741.SR
|
Der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis en selvstændig i en tidsmæssigt afgrænset periode overlod udnyttelse af en patentrettighed til en større butikskæde. Det var uden betydning, at den selvstændige havde udviklet produktet i sin fritid, og at udviklingsarbejdet ikke havde været forbundet med nævneværdige omkostninger.
|
|