Indhold
Afsnittet handler om det nedslag, der gives i den beregnede skat, når en lønindkomst bliver skattelempet efter LL § 33 A.
Afsnittet indeholder:
- Nedslag i skat
- Nedslag i AM-bidrag
- Creditnedslag efter LL § 33.
Se også
Se også CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.6.
Nedslag i skat
Den lempelsesberettigede lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis. Indkomsten opgøres efter danske regler
Når der gives skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1, udgør nedslaget i skatten den del af den samlede skat, der bliver beregnet af den udenlandske indkomst.
Se også
Se også afsnit C.F.4.3.1 om beregning af dansk skat ved opgørelse af lempelse af udenlandsk indkomst
Når der gives halv skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 3, udgør nedslaget i skatten halvdelen af den samlede skat, der bliver beregnet af den udenlandske indkomst.
Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode, der i visse tilfælde bruges ved skattelempelse efter de DBO'er, Danmark har indgået.
De ligningsmæssige fradrag, der har direkte tilknytning til den udenlandske indkomst, bliver ved skatteberegningen henført til den udenlandske indkomst.
Nedslag i AM-bidrag
Med virkning fra indkomståret 2008 har arbejdsmarkedsbidraget fået karakter af en indkomstskat på linie med andre indkomstskatter.
Der skal derfor ske lempelse i AM-bidraget af lønindtægten efter samme principper som nævnt i det foregående afsnit, når en lønindtægt kan skattelempes efter LL § 33 A.
Se også
Se også
Creditnedslag efter LL § 33
Hvis lønindkomst er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives creditnedslag efter LL § 33.
Hvis der skal gives nedslag i andre indkomster samtidig med nedslag efter LL § 33 A, stk. 1, skal beregningerne laves hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomst og de dertil svarende skatter.