åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.2.1.1.5 Oplysningspligt efter SKL § 8 D" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om hvem som er oplysningspligt efter SKL § 8 D.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Hvem skal modtage pålægget
  • Pligtens omfang
  • Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
  • Navngivne og ikke navngivne personer
  • Offentlige myndigheders tavshedspligt
  • Pengeinstitutters oplysningspligt.

Regel

Alle juridiske personer, herunder

  • offentlige myndigheder
  • bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber
  • kommanditselskaber
  • kommanditaktieselskaber
  • partrederier
  • foreninger
  • stiftelser
  • legater
  • andre institutioner

er oplysningspligtige efter SKL § 8 D.

x

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, hvis samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D, dvs. selvstændige juridiske personer.

Efter sin ordlyd skal private juridiske selskaber, fx banker, teleselskaber, mv., efter anmodning give SKAT oplysninger og navngivne skattepligtige. Bestemmelsen giver SKAT vide rammer, hvad angår omfanget af de oplysninger, der kan forlanges. Oplysningspligten er alene begrænset af, at oplysningerne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd eller forarbejder anden begrænsning af oplysningspligten.

Væsentlighedskriteriet betyder, at SKAT konkret skal tage stilling dette spørgsmål, førend de søges indhentet, ligesom oplysningerne i videst mulige omfang skal søges tilvejebragt hos skatteyderen selv, inden der rettes henvendelse til tredjemand. Se A.C.2.1.1.3.

Oplysning om unavngivne personer kan kun gives efter Skatterådets bestemmelse. Se SKL § 8 D, stk. 1, sidste punktum

x.

Undtagelse

Undtaget fra oplysningspligten efter er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Se SKL § 8 D.

Værdipapircentralen kan dog afkræves oplysninger af SKAT om, hvilket pengeinstitut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer. Se SKL § 8 D, stk. 3.

Hvem skal modtage pålægget

Et pålæg om oplysningspligt skal rettes til den pågældende juridiske persons bestyrelse eller øverste daglige ledelse. 

For pengeinstitutters vedkommende er det fx det pågældende pengeinstituttets hovedsæde og ikke den lokale filial.

Pligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder efter lovens andre oplysningsbestemmelser. Pligten omfatter alle oplysninger, ligesom oplysningerne skal være af væsentlig betydning for skatteligningen. 

Det forudsættes, at der er tale om oplysninger, som den oplysningspligtige er i besiddelse af som et normalt led i virksomheden. Oplysningspligten gælder også oplysninger til bedømmelse af vedkommendes eventuelle skattepligt.

Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning, dvs. oplysninger af samme art som efter SKL § 8 C, kan disse oplysninger ikke kræves i videre omfang end der er hjemmel til i SKL § 8 C. Se SKL § 8 D, stk. 2. Erhvervsdrivende er underlagt samme oplysningspligt om indbyrdes omsætning uanset, i hvilken form virksomheden drives.

Navngivne og ikke navngivne personer

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af SKAT, således at navnet kan anføres i begæringen. Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL § 8 D. Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som SKAT ikke kender fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv. 

Kender SKAT fx alene telefonnummeret uden at vide hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil SKAT dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret. xTilsvarende gælder, hvis SKAT alene kender IP-adressen uden at vide hvem hjemmesiden eller IP-adressen tilhører, så kan der ikke anmodes om oplysninger efter kriteriet navngivne personerx.

Offentlige myndigheders tavshedspligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om tavshedspligt.

Oplysningspligten efter SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte. Det kommer an på en konkret fortolkning af tavshedspligtsbestemmelsen, om skattekontrollovens oplysningsbestemmelser viger. Oplysning om at SKAT forgæves har forsøgt at tilvejebringe oplysningerne hos skatteyder selv, er ikke i strid med tavshedspligten.

Tavshedspligter, som nævnt i straffelovens §§ 152-152 e, viger også for skattekontrollovens oplysningspligter.

Om udveksling af oplysninger generelt med andre offentlige myndigheder, se FVL §§ 27 - 32 (juridiske personer) og PDL §§ 6 - 8 (fysiske personer)

Pengeinstitutters oplysningspligt

Pengeinstitutter er for så vidt egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende og juridiske personer.