Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.4.2.1.2 Angivelse og betaling af moms efter hovedreglerne" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om krav til indhold, perioder, digital indberetning og frister ved angivelse og betaling af moms efter hovedreglerne i ML § 57:

Afsnittet indeholder:

Hvem har pligt til at angive og betale moms
Indholdskrav ved angivelse af moms
Perioder for at angive moms
Frister for at angive og betale moms
Pligt til digital indberetning af momsangivelsen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Hvem har pligt til at angive og betale moms

Afgiftspligtige personer, der er registreret for moms efter ML § 47, § 49, § 51 eller § 51 a, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive til SKAT:

Størrelsen af den afgiftspligtige persons udgående afgift (salgsmoms) og indgående afgift (købsmoms) i afgiftsperioden
Værdien af leverancer, der efter ML §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for moms.

Se ML § 57, stk. 1, 1. pkt., der senest er ændret ved lov nr. 277 af 27. marts 2012, således at værdien af afgiftsfritagne leverancer efter ML §§ 21 a-21 d også skal medtages.

ML § 57 gennemfører RDIR 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem artikel 250, stk. 1, herefter betegnet "momssystemdirektivet" i overensstemmelse med de anvendte begreber i afsnit D.A.

Indholdskrav ved angivelse af moms

Momsangivelsen skal indeholde:

Salgsmoms (udgående afgift)
Moms af varekøb fra udlandet (udgående afgift)
Moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt (udgående afgift)
Købsmoms (indgående afgift)
Energiafgifter
Afgiftstilsvaret. Se afsnit A.B.4.2.1.1
Rubrik A-varer
Rubrik A-ydelser
Rubrik B-varer EU-salgsangivelse
Rubrik B-varer, ikke EU-salgsangivelse
Rubrik B-ydelser
Rubrik C.

Beløbene i momsangivelsen skal skrives i hele kroner. Se ML § 57, stk. 1, 2. pkt.

Se om de EU-retlige krav til indholdet af den indenlandske momsangivelse i momssystemdirektivets artikel 251.

Rubrik A-varer

Rubrik A-varer skal indeholde

Værdien uden dansk moms af varer, som leveres af en afgiftspligtig person, der er registreret for moms i et andet EU-land (erhvervelse af varer fra andre EU-lande).
- Se ML § 11.

Værdien uden dansk moms af udenlandske afgiftspligtige personers fjernsalg af varer i Danmark.
- Se ML § 14, nr. 2, og momsbekendtgørelsens § 112.

Værdien uden dansk moms af udenlandske afgiftspligtige personers levering og installering eller montering af varer i Danmark.
- Se ML § 14, nr. 3, og momsbekendtgørelsens § 107, stk. 1.

Rubrik A-ydelser

Rubrik A-ydelser skal indeholde værdien uden dansk moms af ydelser, som leveres af en afgiftspligtig person, der er registreret for moms i et andet EU-land, og når den, der får leveret ydelsen med leveringssted i Danmark efter ML § 16, stk. 1, er omvendt betalingspligtig for dansk moms af ydelsen efter ML § 46, stk. 1, nr. 3.

Rubrik B-varer EU-salgsangivelse

Rubrik "B-varer EU-salgsangivelse" skal indeholde værdien uden dansk moms af varer, som leveres til en afgiftspligtig person, der er registreret for moms i et andet EU-land. Se ML § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Bemærk

En dansk afgiftspligtig person, der leverer varer til andre EU-lande efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, skal både angive leverancerne i "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og som EU-salg uden moms.

Se afsnit A.B.4.2.2.1 samt ML § 54 og momsbekendtgørelsens §§ 99-100.

Rubrik B-varer ikke EU-salgsangivelse

Rubrik "B-varer ikke EU-salgsangivelse" skal indeholde

Værdien uden dansk moms af leverancer af nye transportmidler til modtagere i andre EU-lande, der er virksomheder, som ikke er registreret for moms, og private forbrugere.
- Se ML § 34, stk. 1, nr. 2, og ML § 53.

Værdien uden dansk moms af levering og installering eller montering af varer i andre EU-lande.
- Se momsbekendtgørelsens § 106.

Værdien uden dansk moms af fjernsalg af varer til andre EU-lande.
- Se momsbekendtgørelsens § 111, stk. 2.

Bemærk

Leverancer af varer til andre EU-lande i form af nye transportmidler til ikke-momsregistrerede købere, installering/montering og fjernsalg skal ikke angives som EU-salg uden moms.

En dansk leverandør af nye transportmidler til en ikke-registreret køber i et andet EU-land skal til gengæld elektronisk sende fakturakopier af leverancerne til SKAT.

Se afsnit A.B.3.2.2 og D.A.22.7 samt det EU-retlige grundlag i momssystemdirektivets artikel 254.

Rubrik B-ydelser

Rubrik B-ydelser skal indeholde værdien uden dansk moms af ydelser, som leveres til en afgiftspligtig person, der i et andet EU-land er betalingspligtig for moms af ydelsen, fordi leveringsstedet for ydelsen kan bestemmes til at være i det andet EU-land og ikke Danmark efter den danske momslov ML § 16, stk. 1.

Bemærk

En dansk afgiftspligtig person, som leverer ydelser til en afgiftspligtig person, der i et andet EU-land er betalingspligtig for moms af ydelsen, fordi leveringsstedet for ydelsen kan bestemmes til at være i det andet EU-land og ikke i Danmark efter den danske momslov ML § 16, stk. 1, skal både angive leverancerne i momsangivelsens "rubrik B-ydelser" og som EU-salg uden moms.

Se afsnit A.B.4.2.2.1 samt ML § 54 og momsbekendtgørelsens §§ 99-100.

Rubrik C

Rubrik C skal indeholde

Værdien uden dansk moms af varer og ydelser, indkøbt til levering af varer eller ydelser til udlandet efter ML §§ 14-21 d,
- dog ikke installering/montering af varer i udlandet eller fjernsalg af varer i andre EU-lande efter ML § 14, nr. 2, 2.-3. pkt.,
- eller ydelser, der skal angives i momsangivelsens "rubrik B-ydelser" og som EU-salg uden moms.

Værdien uden dansk moms af varer, der leveres til udlandet efter ML § 34, stk. 1, nr. 5-19, eller stk. 3-4.

Værdien uden dansk moms af guld, som leveres til en modtager, der er omvendt betalingspligtig for dansk moms af guldet efter ML § 46, stk. 1, nr. 4.

Værdien uden dansk moms af CO2-kvoter eller CO2-kreditter, som leveres til en modtager, der er omvendt betalingspligtig for dansk moms af CO2-kvoterne eller CO2-kreditterne efter ML § 46, stk. 1, nr. 6.

Værdien uden dansk moms af metalskrot, som leveres til en modtager, der er omvendt betalingspligtig for dansk moms af metalskrottet efter ML § 46, stk. 1, nr. 7.

Se også

Om kravene til bogføring i momsregnskabet som grundlag for at angive beløbene i momsangivelsens enkelte konti og rubrikker:
- Afsnit A.B.3.3.3 samt momsbekendtgørelsens § 76.

Om indholdet af momsangivelsens rubrikker A og B:
- Momsbekendtgørelsens § 79.

Om indholdet af momsangivelsens rubrik C:
- Momsbekendtgørelsens § 79, stk. 7, som henviser til momsbekendtgørelsens § 76, stk. 10.

Perioder for at angive moms

Der er forskellige perioder for at angive moms. Afgiftsperioden afhænger af den afgiftspligtige persons årlige omsætning.

Kalendermåned som afgiftsperiode

En afgiftspligtig person, der har samlede momspligtige leverancer for mere end 50 mio. kr. årligt, skal anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Se ML § 57, stk. 2, 1. pkt., ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Kvartal som afgiftsperiode

En afgiftspligtig person, der har samlede momspligtige leverancer for mere end 5 mio. kr. årligt, men højst 50 mio. kr. årligt, skal anvende kvartalet som afgiftsperiode. Se ML § 57, stk. 3, 1. pkt., ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Halvår som afgiftsperiode

En afgiftspligtig person, der har samlede momspligtige leverancer for højst 5 mio. kr. årligt, skal anvende halvåret som afgiftsperiode. Se ML § 57, stk. 4, 1. pkt., ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Bemærk

Fastsættelse af omsætningsgrænsen for kvartal som afgiftsperiode til 5 mio. kr. årligt skulle egentlig først have virkning for afgiftsperioder fra og med den 1. januar 2015. Se § 13, stk. 7, 2. pkt., jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 903 af 4. juli 2013.

I lovforslag nr. L 103 af 20. december 2013 foreslås det at fremrykke ovennævne virkningstidspunkt til den 1. januar 2014, idet lovforslaget som vedtaget lov vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Se § 11, stk. 1, og stk. 3, jf. § 2, i 2013-14 - L 103 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love (Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjet beskæftigelsesfradrag m.v.).

Nyregistrerede afgiftspligtige personer

Afgiftspligtige personer, der anmeldes til ny registrering for moms, skal som udgangspunkt registreres med kvartalet som afgiftsperiode i den første tid efter registreringen. Dette gælder også, selv om den afgiftspligtige person i etableringsperioden forventer en årlig omsætning

på over 50 mio. kr. og egentlig skulle anvende kalendermåneden som afgiftsperiode, eller
der ikke overstiger 5 mio. kr. og egentlig skulle anvende halvåret som afgiftsperiode.

Det gælder dog som undtagelse, at hvis værdien af den afgiftspligtige persons forventede leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt, skal den afgiftspligtige person registreres med kalendermåneden som afgiftsperiode. I den sammenhæng skal den afgiftspligtige person ved anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den årlige omsætning forventes at overstige 55 mio. kr. Se ML § 47, stk. 5, 2.-3. pkt., ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Hvis den afgiftspligtige person tilsidesætter denne oplysningspligt, og SKAT efterfølgende konstaterer, at den afgiftspligtige persons omsætning i det første år efter registreringen har oversteget 55 mio. kr., kan den afgiftspligtige person blive pålagt en ordensbøde. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis det efter egne forhold burde have stået klart for den afgiftspligtige person ved anmeldelsen til registrering, at den årlige omsætning allerede fra starten ville overstige de 55 mio. kr.

Se om det EU-retlige grundlag for EU-landenes fastsættelse af perioder for den indenlandske momsangivelse i momssystemdirektivets artikel 252, stk. 2.

Delregistrerede afgiftspligtige personer og eksportleverancer

Det er momslovens systematik, at hver enkelt selvstændigt delregistreret virksomhed udgør én afgiftspligtig person med dertil hørende rettigheder og pligter. Se ML § 3, stk. 3, 2. pkt.

For at undgå, at virksomheder splittes op for at kunne anvende kvartalet som afgiftsperiode og dermed opnå en længere kredittid end ved at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode, er der fastsat særregler for virksomheder, der er delregistreret for moms:

En afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig (delregistreret) efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende kvartalet som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede momspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger de 50 mio. kr. årligt. Se ML § 57, stk. 5, 1. pkt.

Tilsvarende kan en afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig (delregistreret) efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., anvende halvåret som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede momspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger de 5 mio. kr. årligt. Se ML § 57, stk. 5, 2. pkt.

Bemærk

Alle leverancer både indenlands og udenlands medregnes ved opgørelsen af omsætningsgrænsen, der bestemmer afgiftsperioden til kalendermåned, kvartal eller halvår.

Omsætningsgrænsen måles for de samlede delregistrerede virksomheder, der er udskilt fra en afgiftspligtig person.

Dette har navnlig betydning for en afgiftspligtig person, der leverer varer eller ydelser til udlandet, og som har delregistreret en virksomhed for eksport for at opnå fremskyndet udbetaling af moms ved eksport af varer eller ydelser.

Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

BEK nr. 1174 af 12. december 1994 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Afsnit A.B.4.2.1.5.

Afsnit D.A.14.1.5 om delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., afsnittet om eksportmomsordningen.

Eksempel fra praksis

Et selskab var registreret efter eksportmomsordningen med en hovedvirksomhed, der anvendte kvartalet som afgiftsperiode, og en delregistreret eksportvirksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode. Ved opgørelsen af selskabets samlede momspligtige leverancer for de to virksomheder skulle medregnes både hovedvirksomhedens indenlandske leverancer, herunder de indenlandske leverancer mellem de to virksomheder, ca. 10,78 mio. kr., og værdien af eksportvirksomhedens leverancer til udlandet ca. 4,75 mio. kr., der efter momslovens systematik ansås for momspligtige, men til en 0-sats. Selskabets samlede årlige omsætning oversteg dermed 15 mio. kr. årligt, og det var med rette, at SKAT havde ændret hovedvirksomhedens afgiftsperiode fra kvartalet til kalendermåneden. Se SKM2011.664.LSR.

Automatisk overgang til anden afgiftsperiode

Ændring af en afgiftspligtig persons afgiftsperiode til kalendermåned, kvartal eller halvår sker på grundlag af den afgiftspligtige persons momspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende kalenderår.

Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i året efter udløbet af denne 12-måneders periode.

En afgiftspligtig persons afgiftsperiode kan dog kun forlænges fra kalendermåned til kvartal eller fra kvartal til halvår, hvis den afgiftspligtige person for afgiftsperioderne i hele den forudgående 12-måneders periode har angivet og betalt momsen rettidigt efter momsloven. Se ML § 57, stk. 6.

Frivilligt valg af kortere afgiftsperiode

En afgiftspligtig person, der anvender kvartalet som afgiftsperiode, kan ansøge Erhvervsstyrelsen om at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. På samme måde kan en afgiftspligtig person, der anvender halvåret som afgiftsperiode, ansøge Erhvervsstyrelsen om at anvende kvartalet eller kalendermåneden som afgiftsperiode.

En ansøgt ændring om en kortere afgiftsperiode kan dog kun ske med virkning fra den 1. januar eller den 1. juli, og af hensyn hertil skal ansøgningen sendes til Erhvervsstyrelsen senest 1 måned, før den 1. januar eller den 1. juli. Når en afgiftspligtig person, der efter ansøgning får en forkortet afgiftsperiode, kan den afgiftspligtige person ikke inden for de følgende 2 år ansøge om at få en anden afgiftsperiode. Se ML § 57, stk. 7-8.

SKAT har adgang til at give pålæg om forkortet afgiftsperiode eller kreditbegrænsning for at inddrive krav på betaling af moms. Se ML § 62 og afsnit G.A.3.3.2.5.

Frister for at angive og betale moms

Frister for at angive og betale moms afhænger af den afgiftsperiode, som den afgiftspligtige person anvender.

Kalendermåned som afgiftsperiode

Fristen for at angive og betale moms er senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. Hvis fx januar måned er afgiftsperiode, er fristen den 25. februar osv.

I sommerferieperioden er fristen for at angive og betale moms for juni måned som afgiftsperiode 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb, dvs. den 17. august.

Se ML § 57, stk. 2, 2.-3. pkt.

Kvartal som afgiftsperiode

Fristen for at angive og betale moms er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dvs. for 1. kvartal (januar - marts inkl.) som afgiftsperiode er fristen den 1. juni osv.

Se ML § 57, stk. 3, 2. pkt., ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Halvår som afgiftsperiode

Fristen for at angive og betale moms er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dvs. for 1. halvår (januar - juni inkl.) som afgiftsperiode er fristen den 1. september osv. Se ML § 57, stk. 4, 2. pkt.

Bemærk

Ved ophør af momspligtig virksomhed gælder fristerne efter ML kap. 15 (§§ 57-65) for angivelse og betaling af moms. Se BEK nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 3, stk. 1.

Det er uden betydning, om ophør af momspligtig virksomhed sker

på den afgiftspligtig persons eget initiativ efter ML § 47, stk. 6, 1. pkt., eller
ved SKATs inddragelse af registreringen efter OPKL § 4, stk. 3, OPKL § 11, stk. 9, eller ML § 62 a, stk. 5.

Samspil mellem betaling og tilbagebetaling af moms og én skattekonto

Reglerne for betaling og tilbagebetaling af skatter og afgifter via én skattekonto ifølge lov nr. 513 af 7. juni 2006 er trådt i kraft den 1. august 2013 ved BEK nr. 577 af 30. maj 2013 og BEK nr. 727 af 21. juni 2013.

Betaling og tilbagebetaling af moms skal herefter ses i nær sammenhæng med betaling og tilbagebetaling af skatter og afgifter via én skattekonto.

Herunder anses indbetalinger på én skattekonto for at dække de først forfaldne krav på skatter og afgifter efter det såkaldte FIFO-princip (First In-First Out). Dette medfører:

Hvis en virksomhed indbetaler et beløb på én skattekonto,
der svarer til en skyldig og forfalden moms inden for sidste rettidige betalingsfrist,
anses det indbetalte beløb for at dække et eller flere andre krav på skatter og afgifter,
hvis dette eller disse krav forfalder forud for det aktuelle krav på moms,
og virksomhedens skattekonto er i debet (virksomheden har nettoskyld til SKAT).

Se OPKL § 16 a, stk. 8, og afsnit A.B.4.5 Betaling og tilbagebetaling af skatter og afgifter via én skattekonto.

En afgiftspligtig person, der har pligt til at betale moms, skal dog forsat til brug for opgørelsen af SKATs krav mod den afgiftspligtige person angive momsen efter momsloven.

Forfaldstidspunkt for betaling af moms og rettidig angivelse og betaling af moms

Skyldig moms forfalder til betaling den 1. i måneden, hvor der er frist for at betale momsen.

Moms er angivet inden for de fastsatte frister, hvis den afgiftspligtige person får kvittering for angivelsen inden udløbet af fristen for at angive moms.

Med forbehold for virkningen af FIFO-princippet for én skattekonto, som nævnt ovenfor, anses moms for betalt inden for den fastsatte frist, hvis

den afgiftspligtige person betaler via Nets Leverandørservice
- og har bestilt betalingstræk via skat.dk/TastSelv Erhverv inden kl. 16 på bankdagen før betalingsdagen,
- og forudsat hverken den afgiftspligtige person eller banken ikke afviser at gennemføre betalingstrækket,

den afgiftspligtige person betaler den skyldige moms via netbank,
- og beløbet bliver trukket på den afgiftspligtige persons konto senest på dagen for udløbet af fristen for at betale moms,
- og betalingen er sket i overensstemmelse med bankens forretningsbetingelser for tidsfrister for overførsler via netbank,

den afgiftspligtige person anviser egen bank om at overføre det beløb, der skal betales, i så tilpas god tid,
- at beløbet overføres fra den afgiftspligtige persons konto til SKATs konto
- senest dagen for udløbet af fristen for at betale moms,

eller

den afgiftspligtige person betaler den skyldige moms via et indbetalingskort
- på et posthus, hos en bank eller til SKAT
- senest dagen for udløbet af fristen for at betale moms.

Hvis fristen for at angive og betale moms er en lørdag, søndag eller helligdag, er fristen for at betale og angive moms den nærmest følgende hverdag. Se OPKL § 2, stk. 3.

Bemærk

En afgiftspligtig person skal angive moms for hver afgiftsperiode, selv om der for afgiftsperioden ikke kan opgøres et positivt momstilsvar.

Hvis momstilsvaret er 0 kr., skal den afgiftspligtige angive 0 kr. som beløb i alle felter (nulangivelse).

Hvis der kan opgøres et negativt momstilsvar, fordi købsmomsen overstiger salgsmomsen for afgiftsperioden, skal den afgiftspligtige person tydeligt markere momstilsvaret med et minusfortegn.

Se også

Om konsekvenser, hvis moms ikke angives eller betales inden for de fastsatte frister:
- OPKL § 4, stk. 1-2, og § 7 samt afsnit A.B.4.6.

Om tilbagebetaling af moms og om renter ved tilbagebetaling af moms:
- OPKL § 12 samt afsnit A.B.4.7.1 og A.B.4.7.2.

Om sammenhængen mellem angivelsesfrister for moms, SKATs frist for ordinær ændring af momstilsvaret og 6-måneders-reaktionsfristen for ekstraordinær ændring af momstilsvaret:
- SFL § 31, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. pkt., samt SKM2007.160.LSR og afsnit A.A.8.3.

Om sammenhængen mellem forfaldstidspunktet for betaling af moms og forældelsesfrist for krav på betaling eller godtgørelse af moms:
- SFL § 34 a og § 34 b samt SKM2009.71.LSR og afsnit A.A.9.

Om det EU-retlige grundlag for EU-landenes fastsættelse af frister for at angive den indenlandske moms:
- Momssystemdirektivets artikel 252, stk. 1.

Pligt til digital indberetning af momsangivelsen

En afgiftspligtig person skal elektronisk angive moms efter ML kap. 15 (§§ 57-65) til SKAT på skat.dk/TastSelv Erhverv. Se momsbekendtgørelsens § 73.

Se om det EU-retlige grundlag for EU-landenes adgang til at fastsætte regler for elektronisk momsangivelse i momssystemdirektivets artikel 250, stk. 2.

Bemærk

Den tidligere adgang til at indgive momsangivelse på papir blev ophævet ved BEK nr. 384 af 10. april 2013, således at der ikke er nogen undtagelsesregel ifølge den samlede nye momsbekendtgørelse BEK nr. 814 af 24. juni 2013.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2001.122.ØLR	Ikke grundlag for at tilsidesætte ToldSkats modkrav på bl.a. betaling af moms, der i vidt omfang var opgjort på grundlag af den afgiftspligtige persons egne angivelser, og som blev rejst under en erstatningssag.	ToldSkats samlede krav angik også told og punktafgift, idet der var tale om indførsel af vin fra lande uden for EU.
Landsskatteretskendelser
SKM2011.664.LSR	Et selskab var registreret efter eksportmomsordningen med en hovedvirksomhed, der anvendte kvartalet som afgiftsperiode, og en (delregistreret) eksportvirksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode. Ved opgørelsen af selskabets samlede momspligtige leverancer for de to virksomheder skulle medregnes både hovedvirksomhedens indenlandske leverancer, herunder de indenlandske leverancer mellem de to virksomheder, ca. 10,78 mio. kr., og værdien af eksportvirksomhedens leverancer til udlandet ca. 4,75 mio. kr., der efter momslovens systematik ansås for momspligtige, men til en 0-sats. Selskabets samlede årlige omsætning oversteg dermed 15 mio. kr. årligt, og det var med rette, at SKAT havde ændret hovedvirksomhedens afgiftsperiode fra kvartalet til kalendermåneden.	LSR bekræfter retsstillingen efter ML § 57, stk. 5, i sammenhæng med ML § 57, stk. 1, 1. pkt.: Alle leverancer både indenlands og udenlands medregnes ved opgørelsen af omsætningsgrænsen, der bestemmer afgiftsperioden til kalendermåneden, kvartalet eller halvåret, og omsætningsgrænsen måles for de samlede delregistrerede virksomheder, der er udskilt fra en virksomhed.
SKM2009.71.LSR	Forældelsesfristen for krav på godtgørelse af moms skal regnes fra forfaldstidspunktet for krav efter årets ordinære afgiftsperioder og ikke fra forfaldstidspunktet for krav efter en årlig efterregulering for delvis fradragsret. Efterreguleringen er alene en regel for korrektion uden selvstændig betydning for spørgsmålet om genoptagelse af grundlaget for godtgørelse af moms, idet den korrekte omsætningsfordeling er kendt på genoptagelsestidspunktet.	Afgørelsen viser sammenhængen mellem forfaldstidspunktet for betaling af moms og forældelsesfrist for krav på betaling eller godtgørelse af moms, i SFL § 34 a og SFL § 34 b. Se afsnit A.A.9.
SKM2007.160.LSR	Det blev ved kontrol afdækket, at et selskab i regnskabet havde oplyst en post på skyldig moms af et vederlag på 500.000 kr., som ikke var blevet angivet og betalt for marts måned 2002 som afgiftsperiode. ToldSkats forslag til afgørelse om momstilsvaret blev sendt den 26. april 2005, og fristen for ordinær ændring af momstilsvaret senest 3 år efter udløbet af angivelsesfristen var dermed overskredet. Desuden forelå ToldSkats forslag den 26. april 2005 først 6 måneder efter, at myndighederne var kommet til kundskab om forholdene, og at sagen kunne derfor heller ikke fremmes som en ekstraordinær ændring af momstilsvaret.	Afgørelsen viser sammenhængen mellem angivelsesfrister for moms og SKATs frist for ordinær ændring af momstilsvaret i SFL § 31, stk. 1, og 6-måneders-reaktionsfristen for ekstraordinær ændring af momstilsvaret i SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. Se afsnit A.A.8.3.
SKM2007.98.LSR	Renter af for sent betalt momstilsvar blev eftergivet, da SKAT ikke kunne bevise, at den afgiftspligtige person havde modtaget meddelelse om ændring af afgiftsperioden fra kvartalet til kalendermåneden.	Til brug for sagens behandling hos LSR kunne SKATs Betalingscenter alene sende paradigma eller standardtekst for meddelelse om ændring af afgiftsperiode for moms.