Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 32.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2010. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område, som Danmark efter sin lovgivning og folkeretten kan udøve højhedsrettigheder over med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
"Selskab" omfatter også et joint venture, der er stiftet efter rumænsk lovgivning.
"International transport" omfatter også jernbane- og vejtransport. Se artikel 3, stk. 1, litra i. Transport, der udelukkende sker mellem to steder i et land, er ikke international trafik, selv om transporten sker med et skib eller fly, som ellers anvendes i international trafik. Se punkt 6.2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder er ikke omfattet af bestemmelsen.
I brev af 25/3 2009 oplyser Økonomiministeriet i Rumænien, at de territoriale rumænske skattemyndigheder, i det område en person bor, kan attestere, at en person anses for at have bopæl i Rumænien (Certificates of tax recidence in Romania). Den rumænske blanket til attestation af bopæl findes her.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Der foreligger ikke fast driftssted, hvis et foretagende efter lukning af en lejlighedsvis afholdt midlertidig udstilling sælger de udstillede varer. Se artikel 5, stk. 3, litra d.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Transportforetagender
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter foruden skibe og luftfartøjer også jernbaner og vejbefordringsmidler (lastbiler og busser). Se artikel 8, stk. 1.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 9, stk. 2, om sekundær justering.
Artikel 10: Udbytter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan beskatte udbytte til moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af det udbyttebetalende selskabs aktiekapital, med 10 pct. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udbytter i moder-/datterselskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c.
Fortjeneste, der udloddes af rumænske joint ventures sidestilles med udbytte. Se artikel 10, stk. 3.
Ved tilbagesøgning af dansk udbytteskat anvendes blanket 06.003, der findes på www.skat.dk.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte renter, som en låntager betaler til den anden stat, eller en offentlig myndighed i dette land, som ikke er skattepligtig.
Det samme gælder, når långiveren har bopæl i det andet land i det omfang renterne vedrører et lån, der er garanteret, sikret eller indirekte finansieret af staten eller en offentlig myndighed i dette land. Se artikel 11, stk. 7.
Bemærk
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Provisionsindtægter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Både bopælslandet og kildelandet kan beskatte provisionsindtægter. Kildelandet kan beskatte provisionsindtægter med højst 4 pct. på bruttobeløbet.
Se også
Se også DBO'en artikel 12 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 13: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Både bopælslandet og kildelandet kan beskatte royalties. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 13, stk. 1 og 2.
"Royalties" omfatter også anvendelsen af eller retten til at benytte (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 13, stk. 3. Danmark har som kildeland ikke intern hjemmel i KSL § 65 C, stk. 4, til at beskatte disse royalties, da det danske royaltybegreb ligesom OECD's royaltybegreb ikke omfatter denne anvendelse.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties, eller det land, hvor en politisk underafdeling, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis der er fast driftssted i et land, anses royalties for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 14: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved salg af skibe, luftfartøjer, jernbane- eller vejbefordringsmidler, der anvendes i international trafik, og af aktiver, som ikke består af fast ejendom, og som hører til driften af disse skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i det land, hvor fortjeneste fra sådan virksomhed kan beskattes efter artikel 8. Se artikel 14, stk. 2. Dette betyder at Danmark kan beskatte den danske del af fortjenesten fra SAS.
Bemærk
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 3 (opsamlingsbestemmelse).
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 3 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 15: Frit erhverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.
Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis personen opholder sig i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i det pågældende skatteår (kalenderår).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 16: Personlige tjenesteydelser
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til skatteåret (kalenderår).
Vederlag for personligt arbejde, der udføres i et jernbane- eller vejbefordringsmiddel beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 3.
Se også
Se også
- Artikel 17 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 18 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 20 om løn for offentligt hverv
- Artikel 21 om professorreglen
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 17: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Hvis en kunstner eller sportsudøver optræder inden for rammerne af en kulturaftale, der er indgået mellem de to lande, kan indkomsten kun beskattes i den optrædendes bopælsland. Se artikel 18, stk. 3.
Bemærk
Artikel 18 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 20, stk. 1, eller 16 eller 17, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 20, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 19: Pensioner, livrenter og sociale ydelser
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner fra et tjenesteforhold
Private pensioner, der stammer fra et tidligere tjenesteforhold, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 19, stk. 1.
Livrenter
Livrenter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 19, stk. 1. "Livrente" er defineret i artikel 19, stk. 3.
Andre private pensioner
Private pensioner, som ikke stammer fra et tidligere tjenesteforhold, er omfattet af artikel 23 og kan kun beskattes i bopælslandet.
Sociale ydelser
Sociale ydelser, fx folkepension, kan beskattes i kildelandet. Se artikel 19, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 20: Offentlige hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Personer, der er ansat ved rumænske erhvervsdrivende statsforetagender, anses ikke for ansat af den rumænske stat. Beskatningsretten af disse personers løn og pension afgøres efter artikel 16, 17 og 19. Se punkt 17 i Skd. cirkulære nr. 262 af 14. december 1977 (vejledning).
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 21: Professorer
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.
Professorregel
Vederlag for at undervise eller forske ved et universitet eller en anden offentligt godkendt læreanstalt beskattes ikke i opholdslandet, hvis
- personen er professor eller lærer
- personen er hjemmehørende i det andet land
- opholdet ikke overstiger 2 år fra opholdets start
- forskningen udføres i det offentliges interesse og ikke til fordel for en bestemt person eller bestemte personer.
Se også
Se også
- Afsnit C.F.8.2.2.15.2.2 om professorreglen
- DBO'en, artikel 21 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 22: Studerende og praktikanter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Hvis betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, gælder fritagelsen for:
- alle beløb, som en studerende, lærling eller praktikant modtager fra udlandet til sit underhold, undervisning eller uddannelse
- løn for personligt arbejde, der er udført i opholdslandet, når lønnen udgør nødvendige ekstrabeløb til personens underhold, undervisning eller uddannelse (gæstestuderendefradrag).
Løn kan fritages for beskatning i en samlet periode på højst 5 år fra første opholdsdag.
Gæstestuderendefradrag
I Danmark er det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, fastsat til x42.800 kr. i 2014 (42.000 kr. i 2013). xStuderende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, nemlig 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt.
Se også
Se også afsnit
Artikel 23: Andre indkomster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 21, stk. 2, om erhvervsvirksomhed.
Bemærk
Private pensioner, der ikke er omfattet af artikel 19, er omfattet af artikel 23.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artikel 24: Beskatning af formue
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter foruden skibe og luftfartøjer også jernbane- og vejbefordringsmidler. Se artikel 24, stk. 3. Bestemmelsen omfatter ikke formue bestående af skibe, der anvendes til transport i indre farvande.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Rumænien kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 25, stk. 2, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Rumænien, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Rumænien. Se artikel 25, stk. 2, litra c.
Rumænien giver fuld credit på indkomst, der efter DBO'en kan beskattes i Danmark. Se artikel 25, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 26: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke
- modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer
- modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 2. pkt., om begunstigelser, lempelser og nedsættelser og
- modeloverenskomstens artikel 24, stk. 4, om renter, royalties og andre betalinger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen nævner ikke nogen frist for ansættelsesændringer til gennemførelse af en gensidig aftale.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 28: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 29: Diplomatiske og konsulære embedsmænd
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 30: Udvidelse af DBO'ens territoriale anvendelsesområde
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 31: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 28. december 1977 og har virkning fra 1. januar 1978.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 32: Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.