Indhold

Dette afsnit handler om udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Anvendelsesområde
• Hvornår foreligger der arbejdsudleje?
• Arbejde integreret i den danske virksomhed
• Grænsetilfælde
• Hvervgivers pligter ved arbejdsudleje
• Grundlaget for opgørelse af arbejdsudlejeskat
• Valg af beskatning efter almindelige regler
• Overgang til anden skattepligt
• Selvstændige udenlandske enmandsvirksomheder
• Videreudlejning af udenlandsk medarbejder til kunden
• Arbejdsudleje i tilknytning til kulbrinteindvinding
• Betydningen af DBO'erne
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattepligten omfatter indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet. Således omfatter skattepligten lønindkomst til en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (arbejdsudlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren) med henblik på at udføre arbejde i dennes virksomhed. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 3.

►De danske regler om arbejdsudleje bygger på kommentarerne i OECD's modeloverenskomst fra 2010, artikel 15, punkt 8-8.28, og finder anvendelse i overensstemmelse hermed.

Se også nedenfor om betydningen af DBO'erne.◄   

Eksempel på arbejdsudleje

A, en dansk erhvervsvirksomhed (hvervgiver), får gennem en tysk virksomhed B (arbejdsudlejer) stillet en ansat til rådighed med henblik på at udføre et arbejde, der er integreret i A's virksomhed.

Overgangsregler

Reglerne, der er beskrevet her, gælder for kontrakter om arbejdsudleje, der er indgået efter 19. september 2012. 

For kontrakter, der er indgået senest 19. september 2012, gælder de hidtidige regler indtil kontrakten udløber, dog ikke længere end frem til den 1. oktober 2013. Se afsnit C.F.3.1.4.2 om udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje) - tidligere regler.

Anvendelsesområde

Reglen finder ikke anvendelse når

• Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark
• Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1
• Udlejeren er skattepligtig her i landet og har arbejdstageren ansat
• Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

Det specielle ved arbejdsudlejeforholdet er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at det arbejde, der udføres, indgår som en integreret del af arbejdet i den danske virksomhed (hvervgiveren). Hvis arbejdstageren ikke har en arbejdsgiver, så kan han ikke bruge arbejdsudlejereglerne. Arbejdstageren vil i denne situation være enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, at arbejdet er udført i Danmark.

Reglen om arbejdsudleje finder ikke anvendelse, når udlejeren er en dansk virksomhed, eller når den udenlandske virksomhed er skattepligtig her i landet, hvilket i praksis vi sige, at udlejeren har fast driftssted her i landet i henhold til en DBO med et andet land. I disse situationer påhviler pligten til at indeholde kildeskat på de ansattes arbejdsvederlag den danske eller udenlandske udenlandske udlejer.

Hvornår foreligger der arbejdsudleje?

Når en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin oprindelige udenlandske arbejdsgiver, udfører arbejde for en dansk virksomhed, foreligger der arbejdsudleje, hvis arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

►Det beror på en konkret vurdering, om den udenlandske arbejdskraft arbejder som arbejdsudlejede i en dansk virksomhed eller om arbejdet udføres som selvstændig udenlandsk virksomhed (entreprise).◄

Det er afgørende at få fastslået, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed eller arbejdet ligger udenfor det område, som virksomheden beskæftiger sig med, ►eller på anden måde udskilt fra virksomheden◄. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt har forpligtet sig til.

Den danske og udenlandske virksomhed kan ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde som udføres af den udenlandske arbejdskraft i den danske virksomhed, og som udgør en integreret del af virksomhedens arbejdsområde, skal anses som udført af en selvstændig udenlandsk virksomhed. Den udenlandske arbejdskraft, der udfører arbejdet bliver i denne situation undergivet arbejdsudlejebeskatning, uanset om aftalegrundlaget benævnes som en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt.

Det skal ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat som et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Selv om arbejdet som udgangspunkt anses som en integreret del af virksomheden er arbejdet ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, hvis arbejdet outsources på mere permanent basis. Se afsnit om permanent outsourcing nedenfor.

Eksempel

Hvis et gartneri indgår en kontrakt med et udenlandsk firma om at plukke 100 tons tomater, er det uden betydning, om afregningen er fastsat til en til bestemt pris, eller om der skal afregnes efter timeforbrug. Der er i alle tilfælde tale om arbejdsudleje, fordi tomatplukningen udgør en integreret del af gartneriets virksomhed.

Det er ligeledes uden betydning i forhold til beskatningen af den udenlandske arbejdskraft, at den udenlandske virksomhed i aftalen med den danske virksomhed påtager sig et ansvar for fejl og mangler, når det arbejde, der udføres, er en integreret del af den danske virksomhed.

Hvis arbejdet ikke har forbindelse til den danske virksomhed, kan der ikke være tale om arbejdsudleje. Privat anvendelse af udenlandsk arbejdskraft falder derfor uden for arbejdsudlejereglerne. 

Eksempel

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om arbejdsudleje, når en Litauisk gartnerivirksomhed leverede ydelser, der ikke havde havde forbindelse til spørgers juletræsproduktion. Udgiften blev afholdt privat af spørger. Se SKM2013.371.SR

På samme måde kan der ikke være tale om arbejdsudleje, hvis den udenlandske virksomhed udfører et arbejde for den danske virksomhed, som ikke er integreret i den danske virksomhed.

Eksempel

Skatterådet kunne bekræfte, at et reparationsarbejde, som en polsk virksomhed udførte på en dansk pram i Danmark, ikke var et arbejde, der var integreret i den danske rederivirksomhed. Der var derfor ikke tale om arbejdsudleje. Se SKM2013.32.SR. 

Permanent outsourcing

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, når den danske virksomhed på mere permanent basis har udskilt arbejdsopgaven til en anden selvstændig virksomhed.

Det gælder fx, når opgaven er outsourcet til en anden selvstændig virksomhed. Ved outsourcing forstås, at en virksomhed ikke længere selv varetager opgaven, fx fordi det ikke økonomisk kan betale sig selv at løse opgaven, og overlader opgaven til en anden selvstændig og uafhængig virksomhed. Den virksomhed, der outsourcer opgaven, tilkøber sig herefter ydelsen fra den anden virksomhed.

Eksempel

Selvom støbningsarbejde måtte anses for en integreret del af spørgers byggevirksomhed, fandt Skatterådet, at ydelserne fra en udenlandsk virksomhed ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Den danske byggevirksomhed ansås for at have outsourcet støberiarbejdet på mere permanent basis til en bestemt udenlandsk virksomhed, da spørger over en længere periode udelukkende havde anvent samme underleverandør. Se SKM2013.373.SR. 

Eksempel

En producent ophører med selv at køre sine produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde af en selvstændig vognmand. Opgaven er så outsourcet til vognmanden og ikke længere integreret i virksomheden.

Tilsvarende foreligger der ikke arbejdsudleje, når den danske virksomhed får leveret varer af en selvstændig kontraktproducent.  

Eksempel

Hvis en dansk virksomhed fx af økonomiske grunde vælger at få en anden virksomhed (en kontraktproducent) til at producere bestemte komponenter, som skal indgå i den danske virksomheds produkter, foreligger der ikke arbejdsudleje.

Bemærk

Opgaven skal være udskilt fra den danske virksomhed på mere permanent basis. Hvis en opgave lægges ud til andre virksomheder fra projekt til projekt, anses den ikke i forhold til arbejdsudlejereglerne for udskilt, og den udenlandske arbejdskraft, der udfører arbejdet er derfor undergivet arbejdsudlejebeskatning.

Eksempel

Et selskab, der beskæftigede sig med fremstilling af bestemte filtreringsanlæg inden for industrien, besluttede fra opgave til omgave om selskabet selv ville udføre opgaven eller om opgaven skulle udføres af en polsk underentreprenør. Da opgaven således ikke var udlagt på mere permanent basis, var arbejdet fortsat integreret i den danske virksomhed. Se SKM2013.399.SR.

Eksempel

Hvis en dansk plantage hvert år aftaler med et eller flere udenlandske firmaer, at der for et bestemt vederlag skal fældes et antal juletræer i november måned, er denne opgave ikke udlagt permanent. Derfor er de udenlandske skovarbejdere i denne situation omfattet af reglerne om arbejdsudleje. 

Arbejde integreret i den danske virksomhed

Betydningen af, at arbejdet indgår som en integreret del i den danske virksomheds forretningsområde, kan illustreres med følgende eksempler:

1.  Et landbrug, der får bygget en ny stald af en udenlandsk byggevirksomhed. Da landbrugsvirksomheder ikke beskæftiger sig med byggeri, er byggeriet således ikke integreret i landbrugsvirksomheden. Derfor foreligger der ikke arbejdsudleje.

2. Hvis et selskab, der er beliggende i udlandet og specialiseret i computersoftware, indgår en kontrakt med et dansk firma om nærmere definerede instruktioner i brugen af software i det danske firma, og disse tjenesteydelser ikke er en integreret del af det danske firmas forretningsområde, kan ydelserne i det danske selskab ikke anses for omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

3. Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i udlandet, skal implementere en markedsstrategi i et dansk datterselskab, der ikke som sin opgave har markedsstrategi som en del af selskabets virksomhed, er serviceydelserne, som moderselskabet yder over for det danske datterselskab, ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

4. Hvis et dansk hotel, der er en del af en international hotelkæde, i en 5-måneders-periode får tilført en receptionist fra et andet hotel i kæden, vil den pågældende receptionist udføre et arbejde, der er en integreret del af hotellets almindelige arbejdsområde, og derfor vil vederlaget for disse serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

5. Hvis et dansk hotel indgår en aftale med et udenlandsk byggefirma om at få ombygget hotellets køkken, vil aftalen ikke anses for arbejdsudleje, fordi det danske hotel ikke som forretningsområde beskæftiger sig med at ombygge køkkener.

6. Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk arbejdsformidlingsfirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

7. Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk byggefirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, når ingeniørens tjenesteydelser ligger inden for det danske firmas forretningsområde.

8. Et dansk datterselskab er en del af en multinational koncern. Selskaberne i koncernen er funktionsopdelt. En medarbejder i et af de udenlandske selskaber har ansvaret for koncernens juridiske support og arbejder i 3 måneder med at supportere det danske selskab. Dette arbejde er en integreret del af det udenlandske selskabs forretningsområde, men ikke af det danske selskabs forretningsområde. Det danske selskabs betaling for tjenesteydelserne er derfor ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

9. Hvis en dansk vognmandsvirksomhed indgår kontrakt med et udenlandsk vikarbureau om at få tilført en chauffør i 6 måneder, udfører den udenlandske chauffør et arbejde, der er integreret i den danske virksomhed, og der foreligger derfor arbejdsudleje. Der skal kun svares arbejdsudlejeskat af vederlaget for den del af kørselen, der foregår i Danmark.

10. En dansk rådgivningsvirksomhed får tilført medarbejdere fra et andet land (gennem et udenlandsk søster-, moder eller datterselskab) for at udføre en opgave af kortere varighed hos den danske rådgivervirksomheds kunde. Opgaven består i at løse en projektopgave, typisk i samarbejde med den danskbaserede rådgivers danske medarbejdere. Da projektopgaven er en integreret del af rådgivningsvirksomhedens forretningsområde, foreligger der arbejdsudleje.

Arbejdsudleje indenfor koncern

Arbejdsudlejereglerne gælder også for virksomheder, der indgår i en koncern. 

Eksempel

Skatterådet fandt, at medarbejdere, der var ansat i et svensk datterselskab, der arbejdede i Danmark på et projekt, der var ledet af det danske moderselskab, var omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Det svenske selskab assisterede det danske skelskab i forhold til visse dele af aftalen med slutkunden. Medarbejdernes arbejdstimer på det danske projekt fakturedes til det danske moderselskab. Begge selskaber var inden for samme branche og gav samme slags tjenester inden for projektering i henholdsvise Danmark og Sverige. Se SKM2013.395.SR.

Det er en følge af, at arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed, at ikke alt arbejde kan anses for integreret i den danske virksomhed. Selvom arbejdet foregår i den danske virksomhed, kan det ikke af den grund anses for integreret i den danske virksomhed. Det er afgørende om, arbejdet knytter sig til en funktion i det danske eller udenlandske selskab.

Eksempel

Hvis et moderselskab indkalder ledere mv. fra de udenlandske datterselskaber til en møderække med koncernledelsen i Danmark om de fremtidige opgaver indenfor koncernen, kan der ikke ske arbejdsudlejebeskatning. De udenlandske lederes ledelsesfunktion knytter sig til de udenlandske selskaber, og kan ikke anses for integreret i det danske moderselskabs virksomhed.

Tilsvarende foreligger der ikke arbejdsudleje, når moderselskabet fx beder en finansdirektør for et af de udenlandske selskaber om at komme til Danmark for at deltage i møder mv. for at bidrage med den viden og ekspertise, der knytter sig til det udenlandske selskab.

Derimod vil der foreligge arbejdsudleje, hvis en direktør i et udenlandsk datterselskab i en periode udlånes til det danske selskab for at udføre nogle af de ledelsesfunktioner, der er integreret i det danske selskab.

Om opgaven er integreret i den danske virksomhed må afgøres ud fra det konkrete tidspunkt, hvor opgaven udføres.

Eksempel

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales arbejdsudlejeskat for svenske vikarer, der anventes i forbindelse med en flytning af en IT-opgave fra et svensk til et dansk selskab. De svenske vikarer udførte arbejde på en opgave, der endnu ikke var en integreret  del af det danske selskabs forretningsområde. Se SKM2013.433.SR.

Arbejdets reelle indhold og karakter

Det er arbejdets reelle indhold og karakter, der er afgørende. Hvis opgaven ligger indenfor virksomhedens forretningsområde, er der tale om arbejdsudleje, også selvom opgaven fx adskiller sig ved at være mindre eller større end sædvanlig. Hvis arbejdet, der udføres typisk ligger inden for den danske virksomheds branche, er der en formodning for at arbejdet er integreret i virksomheden.

Eksempel

En byggevirksomhed, der påtager sig et større byggeri end sædvanligt, og som derfor ikke kan udføre byggeriet alene med de faste ansatte, skal indeholde arbejdsudlejeskat af vederlaget til den arbejdskraft, som en udenlandsk virksomhed stiller til rådighed i forbindelse med arbejdet. Det gælder uanset om aftalen med den udenlandske virksomhed er udformet som en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt. 

Underleverandører

Det forekommer, at en virksomhed vælger ikke selv at udføre dele af arbejdet i virksomhedens produktion, og i stedet lader denne del af arbejdet udføre af en udenlandsk virksomheds ansatte. Hvis arbejdet udføres i tilknytning til virksomhedens produktion anses arbejdet ikke for udskilt fra den danske virksomhed.

Eksempel

Hvis et værft lader bestemte dele af skibsbygningsarbejdet udføre af en udenlandsk virksomhed på selve værftet, anses dette arbejde for integreret i værftets virksomhed, fordi det indgår som et nødvendigt og naturligt led i skibsbygningsarbejdet.

Eksempel

Hvis en entreprenør lader bestemte dele af et byggeri udføre af en udenlandsk virksomhed, anses dette arbejde som udgangspunkt for integreret i entreprenørens virksomhed, fordi det indgår som et nødvendigt og naturligt led i byggeriet.

Når en virksomhed udbyder eller påtager sig en arbejdsopgave, anses arbejdet som udgangspunkt for integreret i virksomheden.

Eksempel

En dansk konsulentvirksomhed anvendte udenlandske konsulenter til at forestå bestemte konsulentydelser i situationer, hvor den danske virksomhed ikke selv havde de rette kompetencer. Det var afgørende at den danske virksomhed påtog sig bestemte opgaver over sine kunder. Derved indgik de udenlandske underleverandøres konsulentydelser direkte i den danske virksomheds omsætningsled og blev derved et integreret i den danske virksomhed. Se SKM2013.381.SR. Se også SKM2013.432.SR.    

Udføres arbejdet på en anden selvstændig virksomhed, anses arbejdet for udført af en selvstændig kontrakt producent, og indgår således ikke som en integreret del af hvervgivers virksomhed.

Jævnligt tilbagevendende opgaver

At opgaven er integreret i den danske virksomhed kræver ikke, at den danske virksomhed vedvarende løser netop den type opgave. Hvis en arbejdsopgave er jævnligt tilbagevendende i den danske virksomhed, foreligger der arbejdsudleje, når virksomheden anvender en udenlandsk virksomheds medarbejdere til at udføre opgaven. Hvis en arbejdsopgave er jævnligt tilbagevendende er der således en formodning for, at opgaven er integreret i den danske virksomhed.

Således kan en byggevirksomhed have jævnligt tilbagevendende opgaver, dvs. opgaver, der naturligt kan forekomme i en byggevirksomhed, uden at de nødvendigvis forekommer hele tiden.

Landbrugs-, gartneri og plantagevirksomhed har sæsonarbejde, der er jævnligt tilbagevendende, og som i sin natur er integreret i virksomheden, uanset at opgaven ikke er udføres hele året eller hver eneste år.

Grænsetilfælde

Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område. I så fald kan det være relevant at se på:

• Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
• Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
• Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
• Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
• Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
• Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet?
• Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Det kan i disse tilfælde have betydning, hvordan der afregnes mellem den danske og udenlandske virksomhed, men det er ikke nødvendigvis afgørende. Hvis den udenlandske virksomhed af den danske hvervgiver afkræver et vederlag, der udgør vederlaget og øvrige personaleomkostninger til personen uden nogen avancemargin eller med tillæg af en avancemargin, der er beregnet som en procentdel af vederlaget og øvrige personaleomkostninger, tyder dette på arbejdsudleje. Hvis den betaling, der er afkrævet for tjenesteydelserne, omvendt ikke har relation til vederlaget til personen, eller hvis dette vederlag kun er en af mange faktorer, der indgår i kontrakten, kan dette pege på selvstændig virksomhed (entreprise).

 ►Udenlandsk- og dansk virksomhed indenfor samme branche

Når den udenlandske- og danske virksomhed begge leverer tjenesteydelser indenfor samme område, skal det konkret afgøres, om de leverede tjenesteydelser er omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Indenfor transporterhvervet, herunder ren spedition, ren transport og en kombination her af inden for national og udenlandsk transport, har SKAT taget stilling til følgende situationer: 

Det er SKATs opfattelse at:

1. Speditionsvirksomheder, som ikke udfører egentlige transporter selv, men alene køber og videresælger plads på transporter, og herunder påtager sig et kontraherende fragtføreransvar, ikke driver transportvirksomhed men formidlingsvirksomhed af transport (spedition). Vognmandsdrift er ikke en del af en speditionsydelse.
   
   Det betyder, at hvis en speditør, som alene driver speditionsvirksomhed, får et selvstændigt udenlandsk vognmandsfirma med egen lastbil og chauffør til at udføre en transport for en kunde, er der som udgangspunkt ikke tale om, at selve transporten er en integreret del af den danske speditionsvirksomhed. Der vil derfor ikke være tale om indleje af arbejdskraft, og der skal ikke betales arbejdsudlejeskat.
   
   
2. Hvis en selvstændig dansk vognmand vælger at videresælge en opgave til en selvstændig udenlandsk vognmand, og denne for egen regning med egne vogne og egne chauffører mv. foretager transporten, er der sket en overdragelse af opgaven fra den danske til den udenlandske virksomhed. Der vil herefter som udgangspunkt være tale om, at arbejdet er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed. Der vil derfor ikke være tale om indleje af arbejdskraft, og der skal ikke betales arbejdsudlejeskat.
   
   Der henses til, at transporterhvervet er kendetegnet ved, at der i vid udstrækning sker køb og salg af transportydelser indbyrdes mellem virksomhederne blandt andet med henblik på at undgå tomkørsel. Det sker både i forbindelse med international og national transport. Denne løbende og omfattende udveksling af transporter foregår mellem selvstændige virksomheder på tværs af landegrænserne.
   
   
3. Hvis en virksomhed både har speditions- og vognmandsvirksomhed, og virksomheden videresælger en opgave om transport til en selvstændig udenlandsk vognmand, og denne for egen regning med egne vogne og egne chauffører osv. foretager transporten, er det som udgangspunkt tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og der skal ikke betales arbejdsudlejeskat, jf. 1 og 2.
   
   
4. Hvis en udenlandsk selvstændig vognmand udfører opgaver for en selvstændig dansk speditions- eller vognmandsvirksomhed i Danmark inden for rammerne af de nuværende EU-regler om cabotagekørsel og kombineret transport, anses arbejdet som udgangspunkt tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og der skal ikke betales arbejdsudlejeskat, jf. 1 og 2.

Med en selvstændig dansk og selvstændig udenlandsk virksomhed forstår SKAT, at der er tale om to adskilte foretagender ("separate enterprises") i- eller udenfor koncernforhold, jf. punkt 8.4 i kommentaren til OECDs modeloverenskomst artikel 15. Reglerne om arbejdsudleje forudsætter, at en medarbejder formelt set er ansat hos en arbejdsgiver, men reelt set arbejder for en anden arbejdsgiver.

"Egne biler" omfatter også den situation, hvor den udenlandske vognmand leaser biler til brug i virksomheden, ligesom "egne chauffører" omfatter, at den udenlandske vognmand bruger vikarer eller lignende, der ikke er fastansat hos vognmanden, men som vognmanden har instruktionsbeføjelse mv. over.

I andre situationer inden for transportbranchen kan der forekomme arbejdsudleje, fx. hvor en dansk transportvirksomhed lejer en udenlandsk chauffør eller reelt beskæftiger den udenlandske chauffør i Danmark på samme måde som egne chauffører.  

Se SKATs styresignal SKM2013.714.SKAT.◄  

Hvervgivers pligter ved arbejdsudleje

Det forudsættes, at hvervgiveren (den danske arbejdsgiver) har hjemting eller fast driftssted i Danmark.

Hvervgiver er indeholdelsespligtig og må ved opgørelsen af trækgrundlaget skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af vederlaget til udlejer, der skal anses for vederlag til den udlejede arbejdstager.

Skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten efter KSL § 48 B. Skatten anses for endeligt ved indeholdelse af 30 pct. skatten samt arbejdsmarkedsbidrag. Se KSL § 2, stk. 3. Danmark kan beskatte fra 1. arbejdsdag, men der er ingen selvangivelsespligt.

Se også

Se også afsnit A.B.4.1.1.1 om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Hvis den danske hvervgiver har fuldmagt til at udbetale lønnen til arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige regel i KSL § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5.

Grundlaget for opgørelse af arbejdsudlejeskat

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen. Grundlaget omfatter dog ikke  værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Der kan som udgangspunkt ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvor hvervgiveren skal indeholde en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5 A - 5 D eller er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri kost og logi, uden at der skal indeholdes 30 pct. skat af ydelsen. Se SKM2013.182.LSR.

Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag.

Sammensatte ydelser

Det forekommer, at en ydelse er sammensat af både arbejde og materialer. Anses arbejdet for omfattet af reglerne om arbejdsudleje, skal der alene indeholdes arbejdsudlejeskat af den del af betalingen, der kan henføres til vederlaget til den udenlandske arbejdskraft. 

Eksempel

Hvis en entreprenør indgår aftale med en udenlandsk leverandør om at levere maling og arbejdskraft til at påsmøre malingen i forbindelse med et byggeri, skal entreprenøren skaffe sig oplysning om, hvilken del af den samlede betaling, der kan henføres til vederlaget for det udførte arbejde og angive arbejdsudlejeskat.

En fordeling af fakturasummen på de enkelte ydelser og leverancer skal være i overensstemmelse med almindelige markedsvilkår. Herved undgår den danske virksomhed (hvervgiveren) at hæfte for manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat.

Valg af beskatning efter almindelige regler

Den udlejede arbejdstager kan vælge at blive beskattet som en almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, med pligt til at indgive selvangivelse. Valget skal i så fald træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KSL § 2, stk. 4.

Den arbejdsudlejede har også mulighed for at blive omfattet efter reglerne om beskatning af grænsegængere. Se afsnit C.F.5 om grænsegængerreglerne.

Overgang til anden skattepligt

Hvis en arbejdsudlejet person under opholdet i Danmark bliver fuldt skattepligtig, fx fordi han erhverver bopæl her i landet under sit ophold, skal den danske virksomhed i stedet for bruttoskatten indeholde almindelig skat. Se KSL § 43, stk. 2, litra h, sammenholdt med KSL § 46, stk. 1, 2. pkt.

Indeholdelsespligten omfatter også arbejdsmarkedsbidrag. Se KSL § 49 B, stk. 1, 2. pkt.

Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsudlejet person opfylder betingelserne for begrænset skattepligt i forbindelse med vederlag fra tjeneste forhold, fordi denne opholder sig her i landet i mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Se KSL § 2, stk. 9, sammenholdt med KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Når en person overgår til beskatning efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, skal den danske virksomhed indeholde A-skat efter de almindelige regler. Indeholdelsespligten omfatter også arbejdsmarkedsbidrag.

Selvstændige udenlandske enmandsvirksomheder

Det forekommer, at en selvstændig udenlandsk person lejer sig selv ud til en dansk virksomhed. Dette falder ikke ind under definitionen på arbejdsudleje. Det skal herefter vurderes, om den selvstændige udenlandske person skal anses som lønmodtager eller om der er tale om selvstændig udenlandsk virksomhed.

Sondringen følger af den almindelige afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige. Se afsnit C.C.1.2.

Hvis den selvstændige altovervejende er beskæftiget på den danske virksomhed, og/eller hvis han indgår i det almindelige arbejde i virksomheden, vil der efter omstændighederne være en formodning for, at den pågældende skal anses for lønmodtager, og således vil blive undergivet begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Videreudlejning af udenlandsk medarbejder til kunden

Der forekommer, at en dansk virksomhed (selskab) videreudlejer en udenlandsk medarbejder til sin kunde, for at arbejde i kundens virksomhed. Den danske virksomhed får fx stillet medarbejderen til rådighed fra et udenlandsk koncernforbundet selskab.  Da er det kunden, der skal anses for hvervgiver, og som skal indeholde arbejdsudlejeskatten.

Det gælder også, når et dansk rekrutteringsfirma indgår aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skal stille udenlandske konsulenter med specialviden til rådighed for danske kunder. Se SKM2007.232.SR.

Arbejdsudleje i tilknytning til kulbrinteindvinding

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding, er omfattet af reglerne for arbejdsudleje, hvis hvervgiveren har hjemting her i landet.

Har hvervgiveren ikke hjemting her i landet, bliver personen i stedet omfattet af reglerne i KULBR § 21, stk. 2.

Skatten betales med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver (udlejer). Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KULBR § 21, stk. 2, 3. - 5. pkt., og derved opnå fradrag for de udgifter, der vedrører den danske indkomst.

Betydningen af DBO'erne

Arbejdsudleje falder ind under reglerne om vederlag for personligt arbejde, der er optjent i Danmark af en person, der er hjemmehørende i udlandet, jf. OECD's modeloverenskomst artikel 15, ►og de danske arbejdsudlejeregler skal forstås i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 15, punkt  8-8.28◄.

Ved arbejdsudleje kan Danmark (arbejdslandet) altid beskatte vederlaget til den arbejdsudlejede, fordi vederlaget anses for at være betalt af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i arbejdslandet (Danmark).  Se OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 2, litra b.

I tilfælde af arbejdsudleje bliver lempelse af dobbeltbeskatning indrømmet af det land, hvor personen er hjemmehørende, selv om dette land ikke i henhold til sin egen nationale lovgivning anser ydelserne for leveret i et tjenesteforhold. Se kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 15, punkt 8.10.

Bemærk

Bemærk at visse DBO'er indeholder særlige bestemmelser om arbejdsudleje.

Se også

Se også afsnit

• C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15
• A.B.4.1.1.1 - Skema over beskatningsretten til virksomhedsindkomst og til lønindkomst ved udenlandsk bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark
• C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
• C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2013.182.LSR	En arbejdsudlejet person skulle ikke beskattes af fri kost og logi, hvis rejsereglerne var opfyldt, jf. ligningslovens § 9 A, da han i så fald ikke kunne anses at have modtaget et skattepligtigt gode. Udgiften ansås for arbejdsgiverens og ikke arbejdstagerens i denne situation.	Se SKM2013.276.SKAT
SKAT
►SKM2013.914.SR◄	►Arbejdskraft leveret i henhold til en entreprisekontrakt indgået mellem en dansk entreprenør og en udenlandsk underleverandør var ikke skattemæssig arbejdsudleje. Den danske virksomhed består i udførelse af projektering af bygge- og anlægsprojekter. Særlige forskalnings- og støbeopgaver i forbindelse med opførelse af skateparker har udelukkende været udført af en bestemt amerikansk underleverandør, som er specialist på området. Opgaven blev anset for at være outsourcet på mere permanent basis, da den danske entreprenør udelukkende har anvendt det samme amerikanske firma til at udføre opgaven. Det har videre betydning, at underleverandørens opgaver er individualiserede klart afgrænsede fra de ydelser, som spørger selv udfører eller får udført af andre underleverandører. Ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.783.SR◄	►Skatterådet fandt, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejderne til et dansk datterselskab. dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde, og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed. Arbejdsudleje.◄
►SKM2013.784.SR◄	►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at montageopgaven ikke udgør en integreret del af virksomheden. Der er henset til at virksomheden sælger en samlet pakke til sine kunder, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Skatterådet finder ikke, at montageopgaven kan anses for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne. Der er henset til, at den ene underleverandørs ydelser ikke har den fornødne individualisering og klare afgrænsning fra de ydelser, som virksomheden får udført af andre leverandører, da virksomheden anvender flere underleverandører til samme opgave. Derudover udlægges montageopgaven fra opgave til opgave. Hvis den danske virksomhed indgår en eksklusivitetsaftale med en udenlandsk underleverandør, og denne aftale medfører, at der ikke anvendes andre underleverandører til samme opgave, anser skatterådet opgaven for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da der her sker en klar individualisering og afgrænsning af underleverandørens ydelser fra virksomhedens øvrige forretningsområde og øvrige underleverandører. Arbejdsudleje/ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.743.SR◄	►Skatterådet fandt, at der er tale om skattemæssig arbejdsudleje i 3 situationer. En byggevirksomhed bygger hovedsaglig  parcelhuse og rækkehuse på entreprisekontrakter, eller opføre disse for egen regning med henblik på videresalg. Malerarbejdet anses for at udgøre en integreret del af at bygge og sælge huse. Da spørger fra opgave til opgave beslutter, hvem der skal udføre den enkelte malerentreprise, anses malerarbejdet ikke for at være outsourcet på permanent basis. Dette gælder uanset, at spørger ikke selv har ansatte, der kan udføre malerarbejdet. Arbejdsudleje.◄
►SKM2013.742.SR◄	►Skatterådet kan bekræfte, at entrepriseforholdet mellem en dansk virksomhed, der projekterer og udfører entrepriser inden for fritidsaktiviteter og S AB ikke skal anses som arbejdsudleje, når S AB stiller en supervisor til rådighed i forbindelse med S AB´s salg af opdelingsmoduler. Det er den danske virksomheds egne medarbejdere, der udfører den egentlige montering af opdelingsmodulerne under subervision af den udenlandske medarbejder. Supervisionen er en del af den sammensatte ydelse, som S AB sælger til spørger, hvor hovedproduktet er opdelingsmoduler. Supervisorens ydelser er derfor ikke omfattet af arbejdsudleje. Ikke arbejdsudleje. ◄
►SKM2013.722.SR◄	►Skatterådet fandt, at installationsydelser med elevatoranlæg var integreret i spørgers (E A/S) virksomhed. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed var det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre arbejder efter det beskrevne, udføre arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Dette begrundes videre med, at spørger fra opgave til opgave beslutter, hvorvidt spørger selv skal udføre den pågældende opgave eller om underleverandører skal udføre opgaven, hvilket indikerer at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Derfor er der ikke tale om outsourcing til en anden virksomhed, men om arbejdsudleje. Arbejdsudleje.◄
►SKM2013.721.SR◄	Der var ikke tale om arbejdsudleje i forholdet mellem A ApS (spørger) og det svenske firma B AB (underentreprenør 1). Underleverandør 1 leverer arbejdskraft til facadeisolering, som indgår i en af spørgers kerneydelser. Levering facedeisoleringsydelserne er dermed som udgangspunkt en integreret del af spørgers virksomhed. Imidlertid anser Skatterådet spørger for på mere permanent basis at have outsourcet facadeisoleringsydelsen til underleverandør 1. Opgaven var derfor udskilt fra spørgers virksom-hed. Der var imidlertid tale om arbejdsudleje imellem spørger og en udenlandsk entreprenør 2. Det blev ikke anset for godtgjort, at spørger med fremadrettet virkning havde outsourcet facadeisoleringsopgaven på mere permanent basis til underentreprenør 2. Svarene blev givet under forudsætning af, at underentreprenørerne har fastdriftssted i Danmark. Ikke arbejdsudleje- /arbejdsudleje.
►SKM2013.718.SR◄	►Der var ikke tale om arbejdsudleje, når spørgers produktionsvirksomhed indgik aftale med en udenlandsk virksomhed om at få udført montage- og svejsearbejde vedrørende spørgers produktionsapparat. Der blev henset til, at spørger ikke driver virksomhed med produktion, montage, svejsning og vedligeholdelse af de omhandlede produktionsapparater. Ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.702.SR◄	►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at samtlige byggeopgaver i virksomheden var outsourcet på mere permanent basis, når spørger indgik kontrakter med polske underleverandører. Spørger fungerer som totalentreprenør på byggeopgaver for forskellige kunder, og påtager sig derved både den overordnede byggestyringsopgave som de rent byggefaglige opgaver. De sidstnævnte arbejdsopgaver udføres imidlertid altid af udenlandske håndværkere, hvorved de udenlandske leverancer i al væsentlighed består i levering af udenlandsk arbejdskraft, samt at de opgaver, de opgaver, der udføres af underentreprenørene tillige må anses for så integreret en del af spørgers forretningsområde, at der bliver tale om arbejde omfattet af arbejdsudlejereglerne. Da mureropgaven i de seneste 2 år er udført af samme udenlandske virksomhed og indtil videre, og mureropgaven er en selvstændig arbejdsopgave, der klart kan udskilles, anses denne opgave for outsourcet på mere permanent basis og dermed ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne. Arbejdsudleje/ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.678.SR◄	►Der var ikke tale om arbejdsudleje i A´s virksomhed (spørger) ved B NV's (underentreprenøren) udførelse af den beskrevne løfte- og monteringsopgave for A. Levering af broer udgjorde en kerneydelse i A's virksomhed. A måtte benytte underleverandøren til at udføre nogle særlige løfte- og monteringsydelser for at kunne levere den omhandlende bro. Løfte- og monteringsydelsen udgør en sammensat ydelse, hvor hovedparten af ydelsen er, at stille specialbygget materiel til rådighed. Underleverandørens ydelse i form af arbejdskraft udgjorde en forholdsvis lille del af hovedydelsen og der var tale om en afgrænset og individualiseret ydelse set i forhold til de kerneydelser, som A selv udførte. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at løfte- og monteringsopgaven efter de sammensatte ydelses karakter ikke udgjorde en integreret del af A´s virksomhed. Ikke arbejdsudleje◄
►SKM2013.611.SR◄	►Der var ikke tale om arbejdsudleje for de ansatte i A Gmbh & Co KG (spørger), når spørger benytter egne medarbejdere til klipning af pyntegrønt. Der forligger heller ikke arbejdsudleje, når spørger bruger en   udenlandsk underleverandørs ansatte til klipning af pyntegrønt. Når pyntegrøntet sælges på roden, udfører spørger eller underleverandørens ansatte ikke arbejde for de danske skovejeres eller danske eksportøres virksomheder, og disse virksomheder køber ikke arbejdsydelser til klipning af pyntegrønt. Spørgers eller underleverandørens ansatte erhverver derfor ikke vederlag i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for danske virksomheder. Ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.600.SR◄	►Der var ikke tale om arbejdsudleje i forhold til et dansk grossistfirma eller leverandøren (en dansk skov/plantage-ejer), når den udenlandske kunde køber pyntegrønt på roden og selv klipper dette, uden at de danske virksomheder er indblandet. Dette gælder også selvom de danske virksomheder sælger traktorydelser til kunden i forbindelse med udkørsel. Når pyntegønt sælges på denne måde, udfører den udenlandske kunde ikke arbejde for de danske virksomheder her i landet. Kundens ansatte erhverver derfor ikke vederlag i forbindelse med at være stillet til at udføre arbejde for de danske virksomheder. Det blev lagt til grund, at salg af pyntegrønt på rod er et sædvanligt forretningsvilkår inden for branchen, at kunden overtog risikoen for salget af pyntegrøntet, og at de omhandlende aftaler indgås på markedsvilkår. Ikke arbejdsudleje.◄
►SKM2013.514.SR◄	►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det danske selskab H, der udfører facadeisolering og puds, på permanent basis har outsourcet alt facadearbejde. Da spørger fra opgave til opgave beslutter, hvem der skal udføre det enkelte stykke facadearbejde, udgør facadearbejdet en del af spørgers virksomhed, selvom den danske virksomhed ikke selv har ansatte til at udføre facadearbejdet. Derfor er der ikke tale om outsourcing til anden virksomhed, men om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Arbejdsudleje.◄
►SKM2013.479.SR◄	►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den i sagen omhandlende kontrakt mellem en dansk virksomhed, der driver erhverv med udlejning og salg af fast ejendom og X udlandske virksomhed skal betragtes som en entrepriseaftale. Der var i stedet tale om arbejdsudleje, idet de omhandlende opgaver stadig anses for en del af den danske virksomheds forretningsområde. Det gælder også selvom den danske virksomhed opretter en ny virksomhed, som den danske virksomheds medarbejdere servicemedarbejdere overføres til, fordi det stadig ville være den danske virksomhed, der er den kontraherende part i forhold til såvel den nye virksomhed som til den udenlandske virksomhed. De i sagen omhandlede opgaver kan derfor ikke anses at være permanent outsourcet fra spørgers virksomhed. Såfremt selve vedligeholdelsesopgaverne permanent overgik til den nye virksomhed, ville opgaverne blive en naturlig og integreret del af den virksomheds forretningsområde, hvorfor det ville blive denne virksomhed, der skulle indeholde arbejdsudlejeskat. Hvis de mindre løbende vedligeholdelsesopgaver varetages af det nye selskab og de egentlige ombygningsopgaver i forbindelse med indgåelse af erhvervslejemål udlægges til den samme udenlandske virksomhed, var betingelsen om permanent outsourcing opfyldt. Aftalen mellem spørger og den udenlandske virksomhed, kunne herefter godkendes som entreprisekontrakter. Arbejdsudleje/ikke arbejdsudleje◄
SKM2013.451.SR	Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje, hvis det danske selskab B indgik kontrakt med det tyske selskab A om opførelse af tre broer. Dette blev begrundet med, at selskab A havde fast driftssted i Danmark, og medarbejderne i selskab A derfor var begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark for selskab A, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Ikke arbejdsudleje
SKM2013.450.SR	Skatterådet bekræftede, at køb af arbejdskraft til at udføre enkeltstående og større restaurerings- og vedligeholdelsesopgaver på bygninger, der blev udlejet til privat beboelse, ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Der blev henset til, at udførelse af disse opgaver ikke udgjorde en integreret del af A I/S' udlejningsvirksomhed. Hvis der var tale om arbejdskraft til at udføre løbende driftsvedligeholdelsesopgaver, der var nødvendige som led i at drive udlejningsvirksomheden, fandt Skatterådet, at udførelse af disse opgaver var integreret i virksomheden og derfor omfattet af arbejdsudlejereglerne. Ikke arbejdsudleje / arbejdsudleje.
SKM2013.433.SR	Skatterådet bekræftede, at der ikke var tale om arbejdsudleje for svenske vikarer, som udførte arbejde i Danmark i forbindelse med flytning af en IT-opgave fra en svensk virksomhed til en dansk virksomhed i samme koncern. Dette var begrundet i, at de svenske vikarer i en begrænset tidsperiode udførte arbejde på en opgave, der endnu ikke kunne anses for en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Ikke arbejdsudleje.
SKM2013.432.SR	Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje, hvis A A/S lejede en belgisk konsulent til at udføre opgaver i forbindelse med et projekt om SAP-integration. I A A/S' virksomhed var der ikke personale med de nødvendige kompetencer. Afgørelsen blev begrundet i, at konsulenten udførte arbejde, der blev anset for en integreret del af A A/S' forretningsområde, alene af den grund at spørgers virksomhed afgav bud på et projekt af den omhandlede art. Der var ikke tale om outsourcing på mere permanent basis, da opgaverne blev lagt ud til andre virksomheder fra projekt til projekt.
SKM2013.402.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje for distributionsydelser leveret af en udenlandsk underleverandør. Den udenlandske underleverandør skulle udføre distributionsopgaver, der var en kerneydelse i spørgers virksomhed, og derved udgjorde en integreret del af denne virksomhed. Distributionsopgaven blev ikke anset for outsourcet på mere permanent basis, da virksomheden tilrettelagde distributionen, så omfanget af brug af underleverandører blev ændret løbende efter behov. Hvis spørger på mere permanent basis lavede en fast aftale med en selvstændig erhvervsdrivende udenlandsk underleverandør om et større geografisk område, fandt Skatterådet, at der ikke forelå arbejdsudleje. Omfattede en sådan aftale en tidsbegrænset periode på 6 måneder, blev opgaven dog ikke anset for outsourcing på mere permanent basis. Arbejdsudleje / ikke arbejdsudleje.
SKM2013.399.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis S A/S indgik kontrakter med underleverandører om fremstilling af rustfrie filtreringsanlæg. Henset til, at S A/S beskæftigede sig med fremstilling af disse anlæg fandt Skatterådet, at underleverandørens udførte arbejde udgjorde en integreret del af S A/S' virksomhed. Dette blev endvidere begrundet med, at spørger fra opgave til opgave besluttede, om S A/S' eller underleverandøren skulle udføre den pågældende opgave. Dette indikerede, at de pågældende arbejdsydelser stadig var integreret i S A/S' virksomhed, og fremstillingen kunne dermed ikke anses for outsourcet til underleverandøren. Arbejdsudleje.
SKM2013.395.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis medarbejdere i et svensk datterselskab arbejdede på projekter, der var ledet af det danske moderselskab. Det svenske selskab assisterede det danske selskab i forhold til visse dele af aftalen med slutkunden. Medarbejdernes arbejdstimer blev faktureret fra det svenske selskab til det danske selskab, der fakturerede de samlede anvendte timer til slutkunden. Begge selskaber var inden for samme branche og leverede samme slags tjenesteydelser inden for projektering i Sverige og Danmark. Arbejdsudleje.
SKM2013.381.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje vedrørende virksomhed A's køb af konsulentydelser fra udlandet. Dette gjaldt både i den situation, hvis A aldrig havde haft de nødvendige kompetencer "in house" og hvis A efterfølgende havde fravalgt at have ansatte med de nødvendige kompetencer til levering af konkrete konsulentydelser. I begge situationer var der tale om konsulentydelser uden for de 8 typer af konsulentydelser, som A udbød. Det var afgørende, at A's kerneydelser bestod i at levere konsulentydelser til sine kunder, og at spørger over for sine kunder påtog sig at levere konsulentydelser både inden for og uden for  kompetenceområdet for spørgers ansatte. Underleverandørens konsulentydelser indgik derved direkte i A's omsætningsled og blev derved integreret i spørgers virksomhed. Arbejdsudleje.
SKM2013.373.SR	Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje vedrørende arbejdskraft leveret i henhold til kontrakt indgået mellem A A/S og B GmbH. A A/S' virksomhed bestod i at opføre og projektere byggeri og anlæg. Henset til aktiviteterne i A A/S' virksomhed, fandt Skatterådet, at underleverandøren, ved at levere arbejdskraften til særlige støbningsopgaver, som udgangspunkt udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af A A/S' virksomhed. Skatterådet anså imidlertid spørger for på mere permanent basis at have outsourcet støbningsopgaven, da A A/S over en længere periode udelukkende havde anvendt den samme underleverandør til at udføre opgaven. Det var afgørende, at underleverandørens ydelser var individualiserede og klart afgrænsede fra de ydelser, som A A/S selv udførte eller fik udført af andre underleverandører i sin virksomhed. Ikke arbejdsudleje.
SKM2013.371.SR	Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje, hvis virksomhed A indgik kontrakt med virksomhed B om levering af gartneriydelser til en ejendoms omgivende arealer. Kontrakten angik ikke en erhvervsmæssig virksomhed, herunder virksomhed A's juletræsproduktion, da udgiften blev afholdt privat af ejeren af ejendommen, person C. Gartneriydelserne var derfor ikke integreret i virksomhed A. Vederlag for personligt arbejde ved køb af ydelser til privat brug er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne. Ikke arbejdsudleje
SKM2013.251.SR	Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje i forbindelse med en kontrakt indgået mellem A A/S og B GmbH om opførelse og montering af A A/S' nye forlystelse. Henset til, at A A/S' kerneydelser ikke bestod i at opføre og montere forlystelser, udgjorde arbejdskraften leveret af B GmbH ikke en integreret del af A A/S' virksomhed. Endvidere udgjorde B GmbH's ydelser ikke et naturligt led i den løbende drift af A A/S' forlystelsesvirksomhed. Ikke arbejdsudleje.
SKM2013.206.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje vedrørende kontrakt 3036, som A ApS indgik med en udenlandsk underleverandør. A ApS beskæftigede sig med service og montage men havde ikke egne ansatte, der udførte disse opgaver. Henset til de kerneydelser, som A ApS påtog sig at levere til sine kunder, fandt Skatterådet, at A ApS' underleverandør ved at levere arbejdskraften dertil, udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af A ApS' virksomhed. A ApS besluttede fra opgave til opgave hvilken underleverandør, der skulle udføre service- og montageopgaverne. Der var dermed ikke tale om outsourcing på mere permanent basis. Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje vedrørende kontrakt 3028, da arbejdsydelserne ikke blev udført her i landet. Arbejdsudleje / ikke arbejdsudleje.
SKM2013.158.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis A ApS indgik kontrakter med en underleverandør, der svarede til et fremlagt eksempel. Spørger drev tømrervirksomhed. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed udgjorde underleverandørens udførelse af kontraktens entreprise en integreret del af A ApS' virksomhed. Da A ApS fra entreprise til entreprise besluttede, hvordan disse skulle løses, blev arbejdet med entrepriserne ikke anset for outsourcet på mere permanent basis. Arbejdsudleje.
SKM2013.86.SR	Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis A ApS indgik en kontrakt om, at en udenlandsk kontraktpart skulle stå for produktion af minkhvalpe. A ApS drev en minkfarm. Der blev henset til karakteren af A ApS' virksomhed og de beskrevne kontraktopgaver mv. Endvidere blev produktionen ikke anset for outsourcet på mere permanent basis, da der var tale om en midlertidig kontrakt. Afgørelsen blev truffet under forudsætning af, at den udenlandske kontraktpart ikke havde fast driftssted i Danmark. Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmålet om fast driftssted i Danmark, da spørgsmålet ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed. Arbejdsudleje.
SKM2013.32.SR	Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje i forbindelse med, at en polsk virksomhed udførte reparationsarbejde på en pram for et rederi i Danmark. Det udførte arbejdet blev ikke anset for at udgøre en integreret del af de aktiviteter, som den danske virksomhed udøvede. Ikke arbejdsudleje
SKM2007.232.SR	Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje i en situation, hvor et dansk rekrutteringsfirma indgik aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skulle stille udenlandske konsulenter med specialviden til rådighed for danske kunder, der havde overladt rekrutteringsopgaven til det danske rekrutteringsfirma. Konsulenterne var ansat i de udenlandske konsulentfirmaer, der også udbetalte løn til konsulenterne. De danske kunder ville være forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat samt AM-bidrag.

Se også

Se også oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre i afsnit C.F.3.1.4.2. Bemærk at disse afgørelser er truffet på baggrund af de tidligere regler om arbejdsudleje, og derfor efter omstændighederne ikke længere er udtryk for gældende ret.