Parter
H1 Boligselskab
(Advokat fm. Lars Johannesen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Clara Trolle)
Afsagt af byretsdommer
Tove Horsager
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger har dokumenteret at have afholdt udgifter, som berettiger sagsøger til at få fradrag i grundværdi vedrørende anlæg af kloak. Spørgsmålet er påkendt af Landsskatteretten den 18. december 2012, hvorved sagsøger ikke blev indrømmet et sådant fradrag, udover hvad fremgår nedenfor.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af kloakledninger internt på ejendommen beliggende ...1 og at sagen hjemvises til Vurderingsmyndighederne med henblik på fornyet behandling af fradragsansættelsen.
Sagsøgtes påstand er frifindelse. Sagen er anlagt den 19. marts 2013.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at G2 Andelsboligforening, ved endeligt skøde af 17. september 1985, erhvervede den i sagen omhandlede ejendom, beliggende ved ...2 og ...3. G2 lod fabriksbygningerne nedrive og opførte herefter den nuværende beboelsesejendom, indeholdende 67 boliger, som var færdigopført i 1986. Ejendommen er på 7.121 m2.
Oversigtskort over ejendommen, nu ...1, kan ses af bilag 9 tillige med sparebassin og ledningsnet.
Det fremgår af det endelige skøde, sagens bilag 2, blandt andet, at overtagelsesdagen var aftalt til den 1. januar 1985, og at sælgers, det vil sige G1 A/S, tilbud til køber som totalentreprenør var accepteret, og at entreprisekontrakt om byggeriets opførelse var underskrevet af såvel køber som sælger.
Endvidere fremgår af skødets §§ 6 og 7 blandt andet:
"...
§ 6
Køber erklærer sig indforstået med overfor naboejendommene at påtage sig de samme forpligtelser, som påhviler sælger.
Sælger har specielt henvist til "Betinget skøde" af 29.10.1984 fra OE og PF til sælger § 8 om kloak, vandledning, plankeværk og bygningsafstand
§ 7
Al nuværende og kommende gæld vedr. vej, fortov, fællesanlæg, el, gas, varme, vand, kloak, rensningsanlæg og ledningsanlæg overtages af køber udenfor købesummen iflg. nærmere aftale.
Alle udgifter af nævnte art vedr. det kommende nybyggeri afholdes af køber efter nærmere aftale.
..."
Sælger, G1 A/S havde ved endeligt skøde af 22. oktober 1985, bilag 10, købt ejendommen af OE og PF, og det fremgår af skødet blandt andet, at det var et led i overdragelsen, at køber drog omsorg for, at kloakken i vejen ind til martikel nr. ...x blev afbrudt umiddelbart efter udløb til kloakken fra sælgers ejendom.
Efter opførelsen af det sagen omhandlede byggeri blev der udfærdiget byggeregnskab af 6. maj 1987 fra G1 A/S, sagens bilag 5, og det fremgår blandt andet vedrørende "grundudgifter":
"...
|
Hovedkloak,
|
|
|
merudgift
|
339.160 kr.
|
|
byggeregnskab
|
339.160 kr.
|
..."
Det er under sagen oplyst, at dette beløb vedrører et såkaldt sparebassin. Under punktet "kont. gade- & kloakbidrag" er ikke anført noget.
Under "håndværkerudgifter" fremgår følgende:
"...
|
Samlet entreprisesum G1
|
24.300.383 kr.
|
|
Merudgift
|
385.520 kr.
|
|
Byggeregnskab
|
24.686.303 kr.
|
..."
Under "tilslutningsudgifter" fremgår følgende:
"...
|
(skema 2)
|
G1 aftale
|
Diff.
|
|
Tilslutningsafgifter
|
395.000 kr.
|
420.000 kr.
|
-25.000 kr.
|
..."
Under punkt 24, hovedkloak, er anført:
"...
Ved skema 2 var der forudsat en normal tilslutning til den offentlige kloak. Merudgiften til sparebassin samt kloakstik fra skel til ...4 er afholdt under nærværende post.
..."
I et skema som er udfyldt i anledning af en til Boligministeriet indsendt ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse, bilag 6, er ikke nævnt noget om kloakledning og tilslutningsafgift.
I en deklaration, sagens bilag 8, der er lyst på ejendommen, hedder det blandt andet:
"...
Tilladelse til afløb
Undertegnede ejer af matr.nr. ...y, som ejer af de på vedhæftede rids viste hoveledninger, meddeler herved tilladelse til, at de til enhver tid værende ejere af matr.nr. ...z kan foretage afløb til hovedledningerne B-C.
..."
På foranledning af sagsøger oplyste G4 Forsyning ved mail af 18. juli 2013, bilag 7, at G4 ikke har noget med kloakforholdene på ovennævnte matrikel, det vil sige ...1, at gøre, de er private. Videre var det anført, at ejendommen ...1 afleder regn- og spildevand over ejendommen ...4 og at der er tinglyst servitut, at kloakledningerne er private.
På sagsøgers foranledning oplyste kommunen i mail af 5. september 2013, bilag 11, følgende:
"...
Købsaftalen med G2 vil formentlig kun indeholde en passus om, at tilslutningsbidrag betales uden for købesummen til de pågældende ledningsejere.
Det har ikke været normal praksis, at kloakforsyningen har anlagt private ledninger og modregnet udgiften i tilslutningsbidraget.
Men jeg kender ikke tilfældet i ...1, så min udtalelse er udelukkende baseret på mine generelle erfaringer.
..."
Sagsøgte har til belysning heraf fremlagt fire breve, bilag B-E, fra forskellige kommuner.
Det fremgår af to breve fra kommune, at bygherren i forbindelse med bebyggelsen havde bekostet ledningsanlægget inden for storparcellen, hvilket var modsvaret af tilslutningsbidraget for kloak i henhold til betalingsvedtægt, hvorfor der ikke var opkrævet tilslutningsbidrag til kontant betaling.
Af en mail fra kommunen vedrørende varmeforsyning, er der oplyst følgende:
"...
Tilslutningserklæringerne, da vores juridiske aftale mellem varmeværket og kunden indeholder ingen beløb. Se vedhæftet pdf. Dette indikerer at .... er tilsluttet gratis som kutyme var dengang. Ergo er der ikke betalt til ledningsnet via investeringsbetaling eller stikledningsbetaling, og det er under ingen omstændigheder byggemodneren, der betaler for ledningsanlæg ...
..."
Af en mail af 21. april 2006 fra kommune er det oplyst, at en ejendom selv har betalt for kloakeringen, og derfor er der ikke betalt tilslutningsbidrag.
...
Vurderingsankenævnet traf ved brev af 24. juni 2008 afgørelse om, at man ikke overfor sagsøger kunne godkende nogen udgifter, hverken til kloakanlæg, regnvand og spildevand eller tilslutningsafgift til kloak.
Denne afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der traf afgørelse den 18. december 2012, bilag 1, hvorefter udgifter til kloakforsyning blev godkendt med 339.160 kr., svarende til udgiften til sparebassin. Det hedder nærmere i Landsskatterettens begrundelse:
"...
Kloakforsyningsanlæg
Retten finder det ikke dokumenteret, at klageren har bekostet alle de på grunden anlagte forsyningsledninger. Retten har herved særligt lagt vægt på, at der ikke ses at være bogført udgifter af denne art i det endelige byggeregnskab.
Retten finder det derimod dokumenteret, at klageren har afholdt udgiften til etablering af det på grunden værende sparebassin, idet retten bemærker, at sparebassinet har karakter af et hovedanlæg til betjening af ejendommen i tilfælde af udstykning.
Retten indrømmer således klageren fradrag for den dokumenterede udgift på 339.160 kr. til etablering af sparebassinet.
..."
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument, der er uddybet under sagen gjort gældende, at
"...
Sagen vedrører ansættelsen af fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18, der ved lov nr. 925 af 18. september 2012 er ophævet med virkning fra 1. januar 2013.
Nærmere bestemt vedrører sagen spørgsmålet, om det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af interne kloakledninger.
Anbringender
Overordnet om bevisbyrden
Sagsøgte har til støtte for sin påstand henvist til Højesteretsafgørelsen gengivet i SKM2004.162.HR samt byretsdommen gengivet i SKM2013.520.BR.
Hertil bemærkes det, at SKM2004.162.HR, som i øvrigt vedrørte et befordringsfradrag, alene stillede krav om, at skatteyderen skulle sandsynliggøre fradragets berettigelse. Det fremgår direkte af afgørelsen, at
"...
Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.
..."
I forhold til SKM2013.520.BR bemærkes det, at dommen er anket til Landsretten, samt at der er tale om en konkret begrundet afgørelse, hvor byretten vurderede de i sagen foreliggende beviser. Endvidere adskiller afgørelsen sig fra nærværende sag på faktum, hvorfor afgørelsen efter sagsøgers opfattelse ikke er relevant for vurderingen af nærværende sag.
Konkret gøres det gældende, at der ikke er hjemmel i vurderingsloven eller praksis til at opstille så strenge dokumentationskrav, som sagsøgte lægger op til. Der er ikke tale om et på nogen måder usædvanligt fradrag, hvorfor der ikke kan anlægges en skærpet bevisbedømmelse.
Sagsøger kan i sagens natur ikke fremlægge en faktura over, hvad det har kostet at anlægge netop de kloakledninger, der i vurderingsretlig sammenhæng udgør hovedanlæg, idet fakturaer for entreprisearbejder ikke udarbejdes med henblik på at indgå i en efterfølgende skattesag. Ligeledes vil det i praksis i hovedreglen være umuligt at bevise, at der ikke er sket modregning i et afholdt tilslutningsbidrag.
Der kan da ej heller stilles krav om dokumentation for den nøjagtigt afholdte udgift til anlæg af fradragsberettigende kloakledninger, idet sagsøgers påstand alene vedrører anerkendelse af, at der er afholdt sådanne udgifter. Den beløbsmæssige opgørelse, der indebærer et skøn over hvor stor en udgift, der har været afholdt, påstås hjemvist, idet dette spørgsmål i høj grad indebærer udøvelse af et skøn, som ikke tidligere har været udøvet i det administrative klagesystem.
I øvrigt kunne der slet ikke efter de frem til 1. januar 2013 gældende regler, som nærværende sag skal afgøres efter, stilles krav om fremlæggelse af eksakte fakturaer, idet der var hjemmel til at foretage en skønsmæssig opgørelse.
Det var således først med § 3, stk. 6 i lov nr. 925 af 18. september 2012, der trådte i krav pr. 1. januar 2013, at der blev indført krav om fremlæggelse af bestemte former for dokumentation i relation til grundforbedringsfradrag, og disse dokumentationskrav gælder ifølge bestemmelsen alene for genoptagelsesanmodninger indgivet efter 1. januar 2013.
Sagsøgte oplyste i et høringssvar til Accura Tax og Advokatrådet forbindelse med behandlingen af lovforslag 198, der lå til grund for lov nr. 925 af 18. september 2012, at der var tale om en
"...
skærpelse af praksis,
..."
og at
"...
Hvis en sag er modtaget hos SKAT før den 1. januar 2013, og fuld dokumentation efter de hidtil gældende regler på dette tidspunkt også er modtaget hos SKAT, så gælder alene de hidtidige regler. Der er således ikke tale om, at de nye dokumentationskrav vil skulle opfyldes i verserende sager, som allerede er tilstrækkeligt dokumenteret efter de regler, der gælder i dag.
..."
Der kan med andre ord ikke stilles krav om eksakt dokumentation for et bestemt afholdt beløb efter de regler, som nærværnede sag skal afgøres efter, og det kan som ovenfor anført ikke komme sagsøger til skade, at lovgiver ikke før 1. januar 2013 havde skabt klarhed over, præcis hvilken dokumentation, der kunne kræves fremlagt.
I nærværende sag er der fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at genoptagelse kunne finde sted, idet genoptagelse ellers ville have været afvist af SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2. Realitetsbehandling i de administrative klageorganer af spørgsmålet om fradrag for hovedkloakledninger, er alene blevet foretaget, fordi der efter de hidtil gældende regler var fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at genoptagelse med en ændret ansættelse til følge kunne finde sted. I modsat fald ville genoptagelse naturligvis være blevet afvist.
Dokumentationen for den afholdte udgift
Vurderingslovens § 17 havde ved de af sagen omfattede vurderinger følgende ordlyd:
"...
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
..."
Det overordnede formål med § 17 var, at der skulle ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning, jf. f.eks. sagsøgtes redegørelse om vurdering af fast ejendom fra 1999, hvor følgende er anført i afsnit 3.3.3:
"...
Baggrunden for at give fradrag for grundforbedringerne er et ønske om, at al skat bør pålignes jord, men ikke i det omfang kapital eller arbejde har medført en værdiforøgelse. Fradraget har eksisteret lige siden 1922, hvor den selvstændige grundværdiansættelse blev indført.
..."
Det fremgik af den dagældende § 18, stk. 1 i vurderingsloven, at
"...
Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde. "
Nærværende sag vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har afholdt udgifterne til anlæg af kloakledninger internt på grunden, jf. daværende § 18´s udtryk "de af anvendte bekostninger.
..."
...
Det gøres overordnet gældende, at der på sagsøgers bekostning er anlagt hovedledninger til kloakforsyning internt på ejendommen.
Af skødets § 5 (Bilag 2) fremgår det bl.a., at
"...
Nærværende skøde er betinget af
|
A.
|
...
|
|
B.
|
Sælgers tilbud til køber som totalentreprenør er accepteret og entreprisekontrakt om byggeriets opførelse underskrevet af køber og sælger.
|
..."
Af det endelige skøde fremgår det, at betingelsen blev opfyldt, hvorefter det anses for dokumenteret, at sagsøger indgik totalentreprisekontrakt med sælger om sælgers udførelse af totalentreprisen.
Det fremgår af skødets § 7, at
"...
Al nuværende og kommende gæld vedr. vej, fortov, fællesanlæg, el, gas, varme, vand, kloak, rensningsanlæg og ledningsanlæg overtages af køber udenfor købesummen iflg. nærmere aftale.
Alle udgifter af nævnte art vedr. det kommende nybyggeri afholdes af køber efter nærmere aftale.
..."
Det gøres endvidere gældende, at det forhold, at der ikke i byggeregnskabet (Bilag 5) er indeholdt en særskilt udgiftspost til kloakledningerne, ikke er ensbetydende med, at sagsøger ikke har afholdt en udgift hertil. Udgiften er indeholdt i byggeregnskabet under posten "Samlet entreprisesum G1" på ca. 24,7 mio. kr. Det bemærkes, at G1 netop var sælger ifølge skødet og med hvem sagsøger indgik totalentreprisekontrakt.
Hvis der udover totalentreprisesummen skulle have været inddraget en særskilt post til kloakledninger i byggeregnskabet, ville udgiften til anlæg af kloakledninger således være medtaget to gange.
At udgiften til anlæg af kloakledningerne på grunden har været afholdt af sagsøger understøttes ligeledes af, at der ikke på ledningskortet fra G4 fremgår ledninger inde på grunden (Bilag 4), at G4 har bekræftet ikke at have anlagt disse (Bilag 7 og 11), samt at Landsskatteretten har godkendt fradrag for udgifter til anlæg af sparebassinet på grunden, idet det må antages, at sagsøger ikke blot har bekostet en del af kloakanlægget, men hele dette.
Endvidere henvises til deklarationer tinglyst på sagsøgers ejendom henholdsvis den 23. april 1990 samt den 5. maj 1992 (Bilag 8), efter hvilke sagsøger giver ejeren af naboejendommen tilladelse til at foretage afløb til sagsøgers kloakledning. Det fremgår videre af deklarationerne, at vedligeholdelsesforpligtelsen vedrørende kloakledningerne påhviler grundejerne. Det er herefter sagsøgers opfattelse, at denne deklaration tillige underbygger påstanden om, at ledningerne er bekostet af sagsøger, idet det må have formodningen imod sig, at sagsøger skulle kunne give tilladelse til at foretage afløb til ledningerne, indgå aftaler om vedligeholdelsen eller i det hele taget udøve en ejers rådighed, såfremt ledningerne ikke var anlagt og bekostet af sagsøger.
I forhold til sagsøgtes anbringende om, at der kunne være anlagt kloak på ejendommen på det tidspunkt, hvor sagsøger overtog ejendommen, bemærkes det, at udgifterne til kloakanlægget i dette tilfælde ville være indeholdt i købesummen og stadig fradragsberettigende, idet vurderingsloven ikke stiller krav om, at grundejeren skal afholde udgiften direkte.
Det fremgår dog af dateringen på ledningskortet (Bilag 3), at ledningerne blev anlagt i forbindelse med sagsøgers byggemodning af grunden i 1985. Endvidere må det have formodningen for sig, at der anlægges et nyt kloakanlæg, når der opføres en ny bebyggelse i den størrelse, som der er tale om i nærværende sag.
Endeligt anfører sagsøgte under henvisning til Bilag B-E, at der kan forekomme situationer, hvor bygherre i forbindelse med et byggeri bekoster et forsyningsanlæg internt på ejendommen, og udgiften herefter modregnes i tilslutningsbidraget.
Det bestrides, at denne fremgangsmåde er anvendt i nærværende sag eller i øvrigt var sædvanlig på tidspunktet.
Dette er underbygget af TC, fra kommunen, udtalelse til sagen af 5. september 2013, Bilag 11, hvori det bekræftes, at det ikke har været normal praksis, at der er skete modregning i tilslutningsafgifter.
Sagens Bilag B-E dokumenterer eller sandsynliggør ej heller, at denne fremgangsmåde var sædvanlig på tidspunktet. Bilag B og E (under en anden sag har sagsøgte oplyst, at Bilag B og E vedrører samme sag, hvorfor sagsøger tillader sig at antage, at dette også er tilfældet i nærværende sag) vedrører et forsyningsanlæg, der er anlagt i ...6 i starten af 1990´erne. Dette kan ikke tages som udtryk for, at samme fremgangsmåde har været anvendt i ...1 i 1985. Bilag C synes at omhandle ledninger uden for grunden, hvor det i nærværende sag er udgifterne afholdt til ledningerne internt på grunden, der er omtvistet. Dette bilag er således, efter sagsøgers opfattelse, ikke relevant for sagen. Bilag D antages at vedrøre en ejendom beliggende i ...7, som er byggemodnet i 1988. Endvidere fremgår det ikke af bilaget, om det er ledningerne inde på grunden eller uden for grunden, der omtales.
Endvidere bemærkes det, at der ikke er indrømmet fradrag for en afholdt tilslutningsafgift i nærværende sag. Det fremgår således ej heller af hverken skødet (Bilag 2) eller af byggeregnskabet (Bilag 5), at sagsøger har afholdt en tilslutningsafgift vedrørende kloakforsyningen. Endeligt bemærkes det, at ejendommen er beliggende i et område, der har været byggemodnet langt tilbage i tiden, hvilket kan indikere, at der ikke er etableret yderligere eksterne kloakanlæg ved sagsøgers overtagelse af ejendommen. Det må herefter lægges til grund, at der ikke er afholdt nogen tilslutningsafgift, hvorfor der følgelig ej heller kan være sket modregning i denne.
Det må herefter have formodningen imod sig, at andre end sagsøger skulle have afholdt udgiften til anlæg af kloakforsyningsledningerne på grunden, idet det anses for dokumenteret, at udgifterne ikke er afholdt, hverken direkte eller indirekte, af forsyningsselskabet, og idet der ikke findes andre sandsynlige interessenter end sagsøger og forsyningsselskabet.
Såfremt sagsøgte fortsat gør gældende, imod samtlige de i sagen tilgængelige oplysninger, at der kan være sket modregning i tilslutningsafgiften, må bevisbyrden herfor tilkomme sagsøgte.
Såfremt Retten finder det sandsynliggjort, at der kan være sket modregning af etableringsudgifterne i tilslutningsafgiften, gøres det gældende, at sagsøger i dette tilfælde stadig vil være berettiget til et fradrag, idet grundforbedrende foranstaltninger bekostet gennem et afholdt tilslutningsbidrag tillige berettiger til fradrag.
Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af kloakledningerne på grunden, og at sagen skal hjemvises til Vurderingsmyndighederne med henblik på fornyet behandling af fradragsansættelsen.
Skatterettens hjemmelskrav
Der er generelt krav om klar hjemmel i skattelovgivningen.
Såfremt der er tvivl om hjemmelsgrundlaget, er dette ubetinget Skatteministeriets problem, jf. Skatteministeriets meddelelse TfS 1998,137 og Jørgen Nørgaard i Juristen nr. 2, 2001 side 65.
I TfS 1993.209 Ø udtalte Østre Landsret, at enhver fortolkning, som går ud over en lovs ordlyd må - navnlig når det er en lovbestemmelse, der regulerer skattebetalinger - af retssikkerhedsmæssige grunde kræve klar støtte i lovens forarbejder.
Der er ikke støtte i lovens forarbejder til den begrænsning af sagsøgers fradrag, som Landsskatterettens kendelse (Bilag 1) er udtryk for.
Ophævelse af reglerne om grundforbedring
Reglerne om grundforbedring er ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012. Selve ophævelsen har ikke betydning for sagen.
I bemærkningerne til lovforslaget var dog anført følgende:
"...
De eksisterende regler om grundforbedringsfradrag er som nævnt vanskeligt at administrere for såvel borgerne som SKAT. Dette skyldes flere forhold. For det første mangler der i lovgivningen en klar definition af hvad det er for nogen udgifter, som grundforbedringsfradraget kan omfatte. Dernæst er det uklart, hvordan og hvornår de pågældende udgifter skal kunne dokumenteres.
..."
Videre var anført:
"...
Et kompliceret regelsæt og en uensartet administration i den tidligere vurderingsorganisation bevirkede, at der rundt omkring i landet kunne findes mange udstykninger, hvor det var uklart om grundforbedringsfradraget var fastsat korrekt.
..."
Det fremgår således, at lovgiver og Skatteministeriet var af den opfattelse, at der var tale om et uklart og mindre forståeligt regelsæt. Lovgiver og Skatteministeriet har uanset, at vurderingsloven har rødder tilbage til 1922 undladt at sørge for, at reglerne blev gjort klare og forståelige.
Den usikkerhed, der måtte være knyttet til beregningen af grundforbedringsfradraget, som i dette tilfælde, må således komme sagsøgte til skade, jf. også skatterettens hjemmelskrav.
..."
Sagsøgte har i sit påstandsdokument, der er uddybet under sagen, gjort gældende, at
"...
Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne i årene 2001, 2002 og 2004 er berettiget til yderligere fradrag i henhold til de dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 for udgifter til etablering af kloakforsyningsanlæg. Nærmere bestemt er sagens tvist, om sagsøgeren har ført bevis for at have afholdt udgifter til etablering af kloakforsyning udover udgifter til etablering af et sparebassin, som sagsøgeren allerede er indrømmet fradrag for ved Landsskatterettens kendelse af 18. december 2012 (bilag 1).
Oversigtskort over det i sagen omhandlede kloakforsyningsanlæg fremgår af sagens bilag 9.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 18. december 2012, og at sagsøgeren derfor ikke er berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til anlæg af kloakforsyningsanlæg.
Det fremgår af den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17, at:
"...
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
..."
Af den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 18, stk. 1, fremgår det, at:
"...
Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
..."
Af vurderingslovens § 18 fremgår det således, at fradrag er betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen. Fradrag kan ikke overstige ejerens udgifter.
Det er den, der ønsker at opnå et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse, jf. eksempelvis SKM2004.162.HR. Det påhviler derfor sagsøgeren at dokumentere eller sandsynliggøre, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etablering af kloakforsyning. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
Sagsøgeren har fremlagt et byggeregnskab (bilag 5), et skøde (bilag 2), servitutter tinglyst på ejendommen (bilag 8), en erklæring fra G4 (bilag 7) og kloakledningskort (bilag 3, 4 og 9). Skatteministeriet gør overordnet gældende, at de fremlagte bilag hverken hver for sig eller til sammen dokumenterer, at det er sagsøgeren, der har bekostet kloakforsyningen.
Udgifter til anlæg af kloak - bortset fra udgifter til anlæg af sparebassin, som allerede er godkendt som fradragsberettigede - fremgår således slet ikke af den samlede entreprisesum i byggeregnskabet (bilag 5). Der fremgår heller ikke udgifter til anlæg af kloakforsyningsanlæg i opgørelsen af de forventede udgifter ved byggeriet i skema 2 (bilag 6). Sagsøgeren har heller ikke fremlagt fakturaer, tilbudsliste eller andet som dokumenterer eller sandsynliggør, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etablering af kloakforsyning.
Skødet indeholder ikke bestemmelser, som dokumenterer, at sagsøgeren rent faktisk har afholdt udgifter til anlæg af kloak.
Heller ikke de fremlagte servitutter (bilag 8) viser, at sagsøgeren har bekostet kloakforsyningsledningerne. Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for at have afholdt udgifter til anlæg af kloakforsyningsanlæg blot ved henvisning til, at sagsøgeren ejer ledningerne på ejendommen, jf. SKM2013.520.BR.
Den fremlagte e-mail fra G4 (bilag 7) viser alene, at G4 - som i øvrigt først overtog spildevandsområdet i 2007 - ikke har noget at gøre med kloakledningerne på sagsøgerens ejendom. E-mailen dokumenterer ikke, at sagsøgeren har bekostet anlægsudgifterne til kloakforsyningsledningerne.
Det kan derfor ikke på det foreliggende grundlag lægges til grund, at sagsøgeren har bekostet kloakforsyningsanlægget.
Afslutningsvis bemærkes, at sagsøgeren har fået fradrag for tilslutningsbidrag til kloak, jf. Vurderingsankenævnets afgørelse i sagens bilag A, side 1. Bilag B-E viser, at der kan forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med et byggeri bekoster et forsyningsanlæg internt på ejendommen, og udgiften herefter modregnes i tilslutningsbidraget.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Som anført af parterne finder de regler, der var gældende til 1. januar 2013, anvendelse på sagen, dvs. lovbekg. nr. 740 af 3. september 2002 med senere ændringer § 17 og § 18.
Det påhviler sagsøger, som den, der vil opnå et fradrag for afholdte udgifter, at bevise eller i hvert fald sandsynliggøre, at udgifterne er afholdt af sagsøger.
Retten finder ikke, at nogen af de fremlagte bilag sandsynliggør dette, hverken hver for sig eller samlet.
Retten kan tiltræde, at der er en formodning for, at et privatejet kloaknet, som udgangspunkt også er betalt af ejeren, men retten finder ikke, at der med de fremlagte bilag er gjort op med spørgsmålet, eller om der kan være forholdt på anden måde. Retten lægger herved vægt på, at der i byggeregnskabet ikke ses at være udgifter til kloak, udover sparebassin, og såfremt udgifterne er indregnet i den samlede entreprisesum, burde dette kunne understøttes ved fremlæggelse af entreprisekontrakt eller lignende.
Retten finder ej heller, at der ved skødets § 7, hvorefter alle udgifter til blandt andet kloak vedrørende nybyggeriet skulle afholdes af sagsøger efter nærmere aftale, godtgør den faktiske afholdelse, idet det ikke er belyst, hvad aftalen nærmere går ud på.
Som følge heraf frifindes sagsøgte.
Retten fastsætter sagsøgtes rimelige udgifter til advokatbistand til 37.500 kr.
Retten har på den ene side lagt vægt på sagens omfang og den kortvarige hovedforhandling, men på den anden side, at sagen har indeholdt en del juridiske problemstillinger. Det lægges til grund, at sagsøgte ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøger, H1, 37.500 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.