Rubrikken omfatter:

Løbende ydelser, som du har forpligtet dig til at give til godkendte foreninger i mindst ti år eller i resten af dit liv.

Du kan få et fradrag på højst 15 procent af din personlige indkomst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst. Du kan dog altid få et fradrag på op til 15.000 kr. uanset størrelsen af din indkomst.

Rubrikken omfatter ikke:

  • Enkeltstående gaver til godkendte foreninger indgår i rubrik 55.
  • Donationer til kultur- og forskningsinstitutioner indgår i rubrik 447.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Du kan se de beløb, som foreningen har indberettet til rubrikken, ved at klikke på det fortrykte beløb.

Du kan se flere detaljer ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Personlige skatteoplysninger > Fradragsberettigede ydelser/gaver.

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en udvidet selvangivelse

SKAT får oplysningerne fra foreningen. Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede foreningen lave en ny indberetning. Klik på det fortrykte beløb og vælg Send besked.

Når foreningen har indberettet igen, laver SKAT en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, SMS eller brev.

Hvis foreningen ikke kan lave en ny indberetning, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du kontakte SKAT med dokumentation.

Hvis der er en pil ud for rubrikken

Hvis SKAT har fået indberetninger, som vi ikke er sikre på skal bruges, er der en pil ud for rubrikken. Du kan klikke på pilen for at se, hvordan vi har brugt oplysningerne.

Mere information

Liste over godkendte foreninger