Dato for udgivelse
25 Nov 2008 13:34
SKM-nummer
SKM2008.951.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
08-073752
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, EF-voldgiftskonventionen
Resumé
Omkostningsgodtgørelse ydes i klagesager hvor dansk foretagende bliver involveret i en EF- konventionssag
Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 55
Henvisning
Procesvejledningen 2008-4 K.4

I SKM2008.440.SKAT anføres det, at adgangen til omkostningsgodtgørelse i en EF- voldgiftskonventionsssag forudsætter, at sagen er opstået som følge af en klage over de danske skattemyndigheders forhøjelse af det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Efter SKATs nærmere overvejelser er det opfattelsen, af denne udlægning er for snæver.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5 ydes der således omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag efter EF- voldgiftskonventionen fra det tidspunkt et dansk foretagende bliver involveret i konventionssagen, enten fordi det selv indbringer en sag for de kompetente danske myndigheder eller som følge af, at det forbundne foretagende i det andet involverede land indbringer sagen for det pågældende lands kompetente myndigheder med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

På den baggrund ophæves SKM2008.440.SKAT hermed med virkning fra dets offentliggørelse den 16. maj 2008.