Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2014) --- |
SKM2014.585.HR | Told - importmoms - tilbagebetaling - forsendelsesprocedure (25. august 2014) |
|
Indhold
Dette afsnit indeholder:
- Mulighederne for domstolsprøvelse
- Fristen for domstolsprøvelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Mulighederne for domstolsprøvelse
Når den øverste forvaltningsmyndighed på området har fået et spørgsmål forelagt til prøvelse, og denne instans enten har afgjort spørgsmålet eller har afvist at behandle dette, kan sagen af borgeren indbringes for domstolene. Se SFL § 48.
Skatteministeriet kan indbringe en sag for domstolene, når Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 49.
Frister for domstolsprøvelse
Fristen for at indbringe en afgørelse for domstolene er for såvel borgeren som skatteministeren på tre måneder. Se SFL §§ 48-49.
Se afsnit A.A.10.3 om domstolsprøvelse.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme |
SKM2011.24.HR
|
Højesteret fastslog, at domstolsprøvelse af administrative afgørelser i skattesager, som har været indbragt for Landsskatteretten, skal ske ved sagsanlæg mod Skatteministeriet. Dette gælder også, hvor overspringsreglen i SFL § 48, stk. 2 har været brugt. Et søgsmål mod Landsskatteretten blev derfor afvist. |
|
Byretsdomme
|
SKM2010.427.BR
|
For Landsskatteretten havde sagsøgeren alene gjort gældende, at der skulle ske genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2002. Byretten afviste derfor at behandle sagsøgerens påstand om nedsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf. SFL § 48.
|
|