Indhold
Dette afsnit handler om begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".
Afsnittet indeholder:
- Definition: Forvaltning af investeringsforeninger
- Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen?
- Eksempler på momsfritagne forvaltningsydelser
- Eksempler på momspligtige forvaltningsydelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Definition: Forvaltning af investeringsforeninger
Begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb, som medlemsstaterne kan ikke ændre indholdet af.
Begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" defineres som administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, der opfylder følgende betingelser:
- Set under ét skal de udgøre en særskilt helhed
- Være specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger.
Se EF-domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National plc. II.
Skatterådet har i et bindende svar gentaget EU-domstolens fortolkning af begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger. Se SKM2007.295.SR.
Forvaltning af investeringsforeninger er omfattet af momsfritagelsen, uanset om denne forvaltning udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret.
Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen?
Fritagelsen omfatter ydelser, der er forbundet med sædvanlig formueforvaltning.
Eksempler på momsfritagne forvaltningsydelser
Nedenfor er der angivet en række eksempler på forvaltningsydelser, der er momsfritaget:
Forvaltningsområde
|
Eksempler på forvaltningsydelser
|
|
|
Investeringsforvaltning
|
- rådgivning og beslutning om placering af midlerne
|
|
- effektuering af køb og salg af værdipapirer for foreningen
|
|
|
Markedsføring
|
- prospekt
|
|
|
Administration
|
- juridisk bistand i forbindelse med fondsforvaltning
|
|
- regnskabstjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning
|
|
- kundeforespørgsler
|
|
- værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser)
|
|
- beregning af investeringsbevisernes indre værdi
|
|
- kontrol med overholdelse af lovgivning
|
|
- ajourføring af deltagerregister
|
|
- udlodning af overskud
|
|
- emission og indløsning af andele
|
|
- kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser)
|
|
- registrering
|
|
- daglig administration af porteføljen, herunder bogholderi
|
|
- udstedelse og indløsning af investeringsbeviser
|
|
|
Aktiviteter udført af
|
- afvikling af investeringsaktiviteterne
|
andre, hvortil
|
- indkassering af dividender og renter
|
kompetencen er lovligt
|
- afstemning af positioner med korrespondenter
|
delegeret
|
- opbevaring af værdipapirer
|
|
- salg og rådgivning
|
|
- opbevaring af investeringsbeviser, VP, prisstillergebyr og aktiebog
|
Eksempler på momspligtige forvaltningsydelser
Tjenesteydelser, der svarer til en depositars opgaver, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, (nu artikel 32, stk. 1 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)) er ikke er omfattet af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger. Ydelserne er således momspligtige. Se EF-domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National plc. II.
Disse opgaver omfatter depositarens arbejde med at sikre sig følgende:
- At salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter,
- At modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist,
- At selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne.
De opgaver, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611 (nu artikel 22, stk. 1 og 3, og artikel 32, stk. 1 og 3 i direktiv 2009/65/EF) vil ofte blive udført af depotbanker, idet depotbanken ofte vil være depositar. Opgaven som depositar og opgaven som depotbank (opbevaring af værdipapirer) kan imidlertid være delt mellem to institutter, jf. artikel 22, stk. 2, og 32, stk. 2 i direktiv 2009/65/EF.
Det er SKATs opfattelse, at i tilfælde, hvor opgaverne ikke er delt, men varetages af det samme pengeinstitut, så betyder det forhold, at varetagelsen af opgaven som depositar jf. artikel 22, stk. 1 og 3, og 32, stk. 1 og 3, i direktiv 2009/65/EF, er momspligtig, ikke, at varetagelsen af de opgaver, som er nævnt under "aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret" bliver momspligtige.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-464/12, ATP PensionService A/S
|
►6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i denne bestemmelses forstand omfatter tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på pensionskundernes konti i pensionsordningens system. Begrebet omfatter ligeledes regnskabsmæssige ydelser og ydelser vedrørende kontooplysninger, såsom dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 85/611.◄
|
►Ved redaktionens slutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.◄ |
C-275/11, GfBk
|
Ydelser vedrørende rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening, er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i fritagelsesbestemmelsen, også selv om tredjemanden ikke har handlet i henhold til delegation som omhandlet i artikel 5g i Rådets direktiv 85/611 som ændret ved direktiv 2011/107.
|
|
C-169/04 ,Abbey National plc. II
|
EF-domstolen udtalte, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger«, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2009.450.LSR
|
Et selskabs ydelser til pensionskasser m.fl. i forbindelse med indbetalinger var ikke fritaget for moms som finansielle transaktioner, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og f.
|
|
SKAT
|
SKM2013.303.SR
|
Skatterådet bekræfter, at spørgers påtænkte leverancer af forvaltningsydelser, som underleverandør til finansielle selskabers forvaltning og administration af investeringsforeninger, anses for momsfritagne efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, om forvaltning af investeringsforeninger.
|
|
SKM2007.295.SR
|
Skatterådet fandt, at en række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. Rådet fandt tillige, at der ikke var tale om ydelser, der tilsammen udgjorde en særskilt enhed, der opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse vedrørende værdipapirer, nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører.
|
|