Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter emballageafgiftsloven.
xAfsnittet indeholder:
- Regler for oplagshavere
- Særligt gældende for den volumenbaserede afgift
- Særligt gældende for afgiften på bæreposer
- Regler for varemodtagere
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mvx.
Regler for oplagshavere
Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Se OPKL § 2, stk. 2 og afsnit E.A.1.6 om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
I den opgjorte afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb. xSe afsnit E.A.7.1.15x om afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse. Den ubeskattede udlevering omfatter dog ikke varer til diplomater m.fl.
Bestemmelserne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for oplagshavere findes i EMBAL § 4 og 5.
Særligt gældende for den volumenbaserede afgift
Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af emballager, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder. For aftapningsvirksomheder omfatter den afgiftspligtige mængde antallet af udleverede påfyldte emballager.
For emballager, der er udleveret ubeskattet til en køber til formål (eksportemballage), der ikke medfører afgiftspligt for emballagen (ubrugte emballager), skal virksomheden i forbindelse med ordreoptagelsen kræve, at køberen oplyser om emballagens brug. Se EMBAL § 15, stk. 5.
Fakturaen skal tydeligt angive, at emballagen er leveret uden afgift og derfor ikke må bruges til formål, der medfører afgiftspligt. Se EMBAL § 5, stk. 1, nr. 6.
xAfgiftspligtige emballager, der er påfyldt indhold, se EMBAL § 1, nr. 1 - 2 (drikkevareemballager mv.), kan ikke leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed. Se EMBAL § 3ax.
Særligt gældende for afgiften på bæreposer
Hvis udlevering og/eller fakturering af bæreposer sker i antal stk., kan omregning til kg ske på basis af en vægt pr. stk., der er beregnet ved vejning af mindst 100 poser.
Regler for varemodtagere
De erhvervsdrivende varemodtagere, der er registreret, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften til SKAT. Angivelsen og betalingen sker efter opkrævningslovens §§ 2 - 8. Afgiftsperioden er måneden. Se EMBAL §§ 7 og 7a.
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter OPKL § 9, stk. 1, 3 og 4.
Se også
Se også afsnit E.A.1.6 om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2008.978.LSR
|
Landsskatteretten anser differencen mellem faktisk varebeholdning og lagerført varebeholdning på et færdigvarelager som svind, der var afgiftspligtig efter EMBAL § 4, stk. 1, da svindet måtte regnes som en "udlevering" i bestemmelsens forstand.
|
|