åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.4.1.3.2 Energibeskatningens udfyldningsregel" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om afgift af andre varer, der bruges som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning.

Afsnittet indeholder:

Hvad er energibeskatningens udfyldningsregel?

Energibeskatningsdirektivets bestemmelser om, at der skal betales afgift af alle varer, der anvendes eller er bestemt til at blive anvendt som motorbrændstof, er implementeret i mineralolieafgiftsloven, men gælder også for de øvrige energiafgiftslove. Det samme gør sig gældende for resten af udfyldningsreglen, der fremgår af MINAL § 1, stk. 2.

Bestemmelserne gælder således for hele energibeskatningsdirektivets område. Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i energiafgiftslovene, er der afgift på alle andre kulbrintebrændstoffer, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, eller anvendes som brændsel til opvarmning.

Varmefremstilling MINAL § 1, stk. 2, 1. pkt.

Der skal betales afgift af andre kulbrintebrændstoffer, undtagen af tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i KULAL § 1, stk. 1, og i GASAL § 1, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning. Der betales afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Bestemmelsen omfatter i praksis alle øvrige flydende mineralolieprodukter, der anvendes til eller er bestemt til at blive anvendt til fremstilling af varme.

Dette gælder også for varer, hvoraf der almindeligvis ikke betales afgift, fx specielle olieprodukter til industrielle formål mv., herunder produkter til kemisk rensning, og produkter der bruges som fortyndere ved fremstilling af maling, lakker og træbeskyttelsesmidler, hvis produkterne anvendes til varmefremstilling. Dette gælder også for genindvundne råoliedampe.

Genbrugsolie/spildolie, fx brugt motorolie, gearkasseolie, skæreolie eller spild- eller slopolie fra skibe er også afgiftspligtig. Dette gælder uanset om varerne er indsamlet her i landet eller modtages fra udlandet. Disse produkter anvendes almindeligvis i stedet for fuelolie.

Varer, der hører under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og som bruges til eller er bestemt til at blive brugt til fremstilling af varme og faste brændsler, som fx jordoliekoks, er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Se også afsnit E.A.4.2 om afgift på stenkul, brunkul og koks mv.

Motorbrændstof MINAL § 1, stk. 2, 2. pkt.

Der skal betales afgift af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i KULAL § 1, stk. 1 og i GASAL § 1, hvis de er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. Afgift skal betales efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.

Bestemmelsen omfatter i praksis alle varer, der anvendes som eller er bestemt til at blive anvendt som motorbrændstof. Det gælder også vegetabilske olier, fx rapsolie og animalske olier.

Hvis det er diesel, der erstattes, skal der betales afgift efter MINAL § 1, stk. 1, nr. 4 eller 5 (svovlfattig diesel eller svovlfri diesel). Disse afgiftssatser kan dog kun benyttes, hvis virksomheden kan godtgøre, at svovlindholdet for svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) og svovlindholdet for svovlfri diesel (0,001 pct.) er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, beskattes varen efter satsen for nr. 1 (gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof). Der skal endvidere betales CO2-afgift svarende til afgiften af det brændstof, der erstattes, dog ikke for så vidt angår biobrændstoffer. For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold, der blandes med andre afgiftspligtige varer, betales der forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de øvrige afgiftspligtige varer. Se MINAL § 1, stk. 1 og MINAL § 1, stk. 8.

Motorer i kraftvarmeværker MINAL § 1, stk. 2, 3. pkt.

Der skal betales afgift efter satsen for fyringsolie af hele det forbrug af olie, der bruges til at fremstille elektricitet og varme på stationære motorer i kraftvarmeværker.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3 om afgiftsforhold vedrørende stationære motorer i kraftvarmeværker.

Forgasningsgas, biogas MINAL § 1, stk. 2, 4. pkt.

Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.

Ved forgasningsgas forstås gas produceret på basis af biomasse, fx halm og træflis.

Med restprodukter menes de produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Restprodukterne må højst udgøre 5 pct. af det samlede energiindhold.

Ved biogas forstås gas, der fremkommer ved en gæringsproces i organisk materiale.

Der skal betales afgift af biogas og forgasningsgas ved anden form for motordrift end ved nævnte el- og varmefremstilling.

xBemærk

Fritagelsen i MINAL § 1, stk. 2, 4. pkt for afgift af forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, og biogas, når disse varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler, ophæves med virkning fra 1. januar 2015. Pr. 1. januar 2015 pålægges gas fremstillet på basis af biomasse afgift efter gasafgiftsloven, se afsnit E.A.4.4.1x. 

x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

x

xSkemaet viser relevante afgørelser på området.

x

xAfgørelsesart evt. tilhørende SKAT-meddelelsex

 xAfgørelsen i stikordx

x Yderligere kommentarerx

xEU-dommex
xC-43/13 og C-44/13x xNår der skal tages stilling til, hvorvidt et energiprodukt skal beskattes efter energibeskatningsdirektivets udfyldningsregel, skal denne regel fortolkes således, at det først skal afgøres, om det omhandlede produkt anvendes som brændsel til opvarmning eller som motorbrændstof, før det derefter fastslås, hvilket motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, der er tilsvarende i det enkelte tilfælde for at afgøre, hvilken afgiftssats, der skal anvendes. Se MINAL § 1, stk. 2.x