Indhold

Dette afsnit gennemgår den tidligere Told- og Skattestyrelses notat om grundlaget for beregning af afgift af overskudsvarme, der afsættes.

Afsnittet indeholder:

  • Notat fra Told- og Skattestyrelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Notat fra Told- og Skattestyrelsen

Den tidligere Told- og Skattestyrelse udarbejdede i 1999 et notat om bl.a. grundlaget for beregning af afgift af overskudsvarme, der afsættes. Notatet er stadig aktuelt, bortset fra de historiske satser, ligesom der heller ikke længere skal ske nedsættelse af CO2-afgiften for processer omfattet af proceslisten.

Notatet har følgende indhold:

  • Overskudsvarme skal i denne sammenhæng forstås som varme, som udnyttes fra en produktionsproces. Det er en ubetinget forudsætning for anvendelsen af de særlige regler, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et forøget brændselsforbrug.
  • Overskudsvarmereglerne er sammenfaldende for de forskellige brændsler. Den særlige ordning for olie, kul og elektricitet for anlæg, hvor etableringen er påbegyndt før 6. april 1995, og hvor der er søgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen inden samme dato, finder dog ikke anvendelse for naturgas.

De udstedte tilladelser gælder kun så længe, der ikke er sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som forelå ved udstedelsen af tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen.

Det er derudover ikke fundet relevant at beskrive disse regler nærmere i dette notat.

  • Afgiften af overskudsvarmen beregnes ud fra den målte varmemængde. Denne mængde skal måles i forbindelse med nyttiggørelsen, dog senest når varmen forlader virksomhedens bygninger.
  • Afgiften af overskudsvarme betales ved, at virksomhedens adgang til afgiftsgodtgørelse nedsættes. Afgiften udgør (i 1999) 47,50 kr. pr. gigajoule (GJ). For varme, der afsættes til eksempelvis et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højest 45 pct. (1999-sats) af vederlaget for varmen.

For naturgas reduceres afgiften og procentsatsen dog ud fra forholdet mellem afgiftssatsen i øre pr. Nm³ og 202, jf. GASAL § 10, stk. 10. Brøken fremgår af Nyhedsbrev til alle momsregistrerede virksomheder, udsendt august 1999.

Hvis varmen udnyttes fra en proces omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten), udgør afgiften af overskudsvarme 7,50 kr. pr. GJ. For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af vederlaget.

Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås både vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, og faste bidrag.

Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden.

Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift.

I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket, ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkningerne til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.

  • Hvis investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget. Begrundelsen for dette er, at fastlæggelsen af vederlaget for varmen i modsat fald ville blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke, som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand.

Skatterådet har truffet afgørelse i en sag om overskudsvarme, der foræres bort uden modydelse. Se SKM2010.737.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2010.705.ØLR

Et fjernvarmeværk brugte energi til stilstandsvarme og tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler.

Energiforbruget blev anvendt til

  • at opvarme vandet i kedlerne, når centralerne ikke var i drift, for hurtigere at kunne starte centralerne op og for at undgå tæring af kedlerne
  • opvarmning af olietanke, så olien kunne holdes flydende med henblik på hurtig opstart af centralerne.

Landsretten fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for at være anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, således at virksomheden havde krav på tilbagebetaling af afgift efter MINAL § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven.

Se også SKM2011.474.SKAT. Udmelding af praksisændring/genoptagelse.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.352.LSR

Et slagteri anvendte overskudsvarme fra et køleanlæg til at forvarme vandværksvand inden det passerede varmevekslerne til videre brug. Selskabet blev anset for berettiget til godtgørelse efter ELAL § 11, stk. 9, for den del, der var medgået til køleprocessen efter fradrag efter reglerne om overskudsvarme.

  

SKAT

 ►SKM2014.37.SR◄

►En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, og overskudsvarmen måles separat. Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse på udnyttet overskudsvarme, når overskudsvarmen efterfølgende på virksomheden "boostes" for at opnå højere temperatur. Vederlaget for varmen, som er brugt til "boostning", skal ikke indgå i beregningen af vederlaget for overskudsvarmen◄.

SKM2010.737.SR

Spørgeren ville lede 25° C vand gennem en 150 m lang rørledning fra sit kølesystem til en lagerbygning.

Spørger ville lade nabovirksomheden tilslutte sig rørledningen og dermed give adgang til det varme vand.

Andre interesserede nabovirksomheder ville få samme tilbud.

Spørger betingede sig, at nabovirksomhederne selv skulle betale for tilslutningen, og at de leder vandet tilbage 5 grader koldere end de modtager det.

Det fremgår af ELAL § 11, stk. 9, at den samlede godtgørelse af elafgift nedsættes med 46,30 kr. pr. GJ i det omfang, det varme vand efterfølgende nyttiggøres. Hvis varmen afsættes udgør nedsættelsen dog højst 32,5 % af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Afgiften af overskudsvarme er lavere end afgiften af anden varme. Det fremgår af forarbejderne til L 210 af 6. april 1995, at beskatningen af overskudsvarme er balanceret imellem to hensyn: Dels at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af overskudsvarme, dels at sikre sig imod egentlig produktion af overskudsvarme i ulige konkurrence med den almindelige varmeproduktion.

Baggrunden for, at udnyttelse af overskudsvarme afgiftsbelægges (eller reelt, at tilbagebetalingen af elafgift af virksomhedens energiforbrug til procesformål nedsættes ved udnyttelse af overskudsvarme, der leveres fra virksomheden eller som virksomheden selv bruger til rumvarmeformål) er derfor blandt andet at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.

SKAT fandt i den foreliggende sag ikke, at spørger ville modtage noget vederlag for den overskudsvarme, som de ville lade nabovirksomheder udnytte.

SKAT lagde herved vægt på, at spørger under de foreliggende omstændigheder ikke ville modtage nogen modydelse i form af et vederlag.

På den baggrund fandt SKAT ikke, at det, at spørger forærer 25 grader varmt vand væk til nabovirksomheder, har afgiftsmæssige konsekvenser i form af begrænsning af tilbagebetalingen af elafgift.

Som sagen var oplyst, ansås forholdet ikke at have skattemæssige konsekvenser for spørger.