Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for aktieavancebeskatning af ægtefæller.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hovedregel
Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes aktier ved opgørelsen af indkomsten. Se ABL § 7.
Undtagelser
Der er følgende undtagelser til hovedreglen:
- Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller udløser normalt ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår, med hvilket formål og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Se KSL § 26 B. Se om KSL § 26 B i C.C.6.7.
- Overdragelse eller overførsel af aktier mv. i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes normalt ikke som en afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår, med hvilket formål og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Se KSL § 26 B. Se om KSL § 26 B i C.C.6.7.
Ad. 1.
Reglen i KSL § 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i KSL § 4 anses for samlevende, hvis xen af ægtefællernex skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL § 27.
Ad. 2.
Reglen om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse gælder ikke ved overdragelse af aktier, hvis xen af ægtefællernex skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL § 27.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
TfS 2000, 673 HD
|
Overførsel af roeandele i forbindelse med separation. Succession i ægtefællens anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt.
|
|
TfS 1999, 213 HD
|
Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med skilsmisse. Ægtefællen havde før skilsmissen ejet hele anpartskapitalen Succession i ægtefællens hovedanpartshaverstatus.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
TfS 1991, 301 LSR
|
Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med separation. Ægtefællen havde før separationen sammen med sin far været hovedaktionær efter ABL § 4, stk. 2 og 3. Ikke succession i hovedaktionærstatus.
|
Se kommentar til TfS 1992, 494 LR nedenfor.
|
LSRM1980, 18
|
Overdragelse af aktier fra den ene ægtefælles særeje til den anden ægtefælles særeje. Ikke afståelse.
|
|
SKAT
|
TfS 1992, 494 LR
|
Overførsel af en del af ægtefællens anparter i forbindelse med separation. Ægtefællen havde før separationen ejet hele anpartskapitalen. Succession i hovedanpartshaverstatus.
|
Forskellen på TfS 1992, 494 LR og TfS 1991, 301, LSR, der er refereret ovenfor, er, at mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1992, 494 LR afhang af hans egen aktiebesiddelse, mens mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1991, 301 LSR afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25 pct., succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.
|