SFL § 32, stk. 1, nr. 3 - Den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Anvendelse af reglen forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3.

Bestemmelsens anvendelse er ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen anvendes, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter, herunder fx. andre krav til bevisets styrke end i den civile afgiftssag. Se A.C.3. om straffesager.

►SKM2014.260.ØLR - Landsretten fandt, at der var grundlag for forhøjelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 i et tilfælde, hvor en skatteyder reelt havde fortsat selvstændig virksomhed efter en konkurs. Tidligere SKM2013.396.BR◄.

►SKM2014.214.ØLR - Landsretten fandt, at der var grundlag for forhøjelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3. 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Landsretten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen af samme dag var derfor rettidig, ligesom afgørelsen af 26. oktober 2009 var rettidig.

SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen.◄

SKM2013.127.ØLR - Landsretten fandt, at skatteyder havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

SKM2013.550.VLR - Retten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1. At klageren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning.

SKM2012.170.ØLR - Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2012.12.ØLR - Landsretten fandt, at der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale.

SKM2011.508.VLR - Sagsøgeren havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2011.459.ØLR -Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landssretten fandt, at klageren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt agterskrivelse 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med klagerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt.

 SKM2001.582.ØLR - Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt.

►SKM2014.464.BR - Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.◄

►SKM2014.431.BR - Momstilsvaret var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SKL § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt.◄  

►SKM2014.201.BR - Retten fandt, at sagsøgeren eller dennes ansatte havde tilrettelagt bogføringen og momsangivelser på en sådan lemfældig måde, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed havde bevirket, at afgiftstilsvaret vedrørende alle de områder, der var omfattet af sagen, blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, herefter ansås betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 for opfyldt.◄

►SKM2014.29.BR - Klager havde ladet sit selskab betale for sine private udgifter. Retten fandt, at forholdet var groft uagtsomt, og dermed omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5.◄

SKM2013.910.BR - Sagen var en del af "Money Tranfer projektet". Retten fandt, at klageren ved at have undladt at selvangive et modtaget bonusbeløb havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på beløbets størrelse i forhold til klagerens årsindkomst. Det gjorde ikke nogen forskel, at klager var frifundet i straffesagen.

SKM2013.300.BR - Byretten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive en kursgevinst. Retten tillagde det betydning, at skatteyder var revisor.

SKM2013.259.BR - Sagen drejede sig om hævninger på kreditkort. Retten fandt, at at skatteyder skulle beskattes af hævningerne. De ordinære frister var suspenderede, da det måtte tilregnes skatteyder som mindst groft uagtsomt, at SKAT foretog den oprindelige ansættelse på et ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

 SKM2012.314.BR - Byretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

SKM2012.183.BR - Byretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt.

SKM2013.501.LSR- Klageren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klageren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse.

 SKM2013.498.LSR- Klageren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at klager var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på klagers stilling og den viden der måtte følge deraf.

SKM2013.337.LSR - Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt.

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtiges revisor har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR.

 Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. Se SKM2011.109.BR. Det er SKATs opfattelse, at det tilsvarende er gældende for moms og afgifter.

Den skattepligtige var blevet frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede den skattepligtige at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4. Se SKM2011.209.HR.

SKM2012.224.LSR - Landsskatteretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt.

SKM2005.85.LSR - Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3).

Vedrørende den tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - Se A.A.8.2.3.7.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre